Monthly Archives: august 2011

Bella Vista og Bella Donna

Ikke engang den adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen, må komme på 17. etage på Nordens største hotel, det nye Bella Sky Hotel. Bella Donna-etagen er nemlig kun for kvinder. Samme etage har således 20 værelser ud af de ialt 814, der er forbeholdt det smukke (og stærke) køn.

Alt for Damerne

Ifølge hotelledelsen angiver kvinderne 3 hovedårsager til, at de foretrækker at bo på en ren kvindeetage – “Bella Donna-etagen”. 1) Det giver tryghed (sikkerhed) – 2) Hygiejne (føles mere hygiejnisk at vide, at den forrige gæst var kvinde) – 3) Værelset er tilpasset kvindens behov (store spejle, blomster, stor madras (det eksklusive svenske mærke “Hästens”)), mange puder, hvidvin, mineralvand og champagne i stedet for øl og spiritus samt luksuskønhedspleje på badeværelset (bl.a. luksusprodukter fra
dansk-amerikaneren “Creme-Ol(i)e” (ham, der er inderligt (irriterende!) glad hele tiden…), kvindemagasiner, sund mad, hårtørrer, makeupspejl samt ekstra stor brusehoved
).

Faktuelt har det nye Bella Sky Hotel 23 etager, 814 designværelser og 30 møde- og konferencerum. Det er er Nordens største hotel; en titel som det nærliggende (fortrinlige) Cabinn Metro hotel hidtil har haft.

Diskrimination

Blogejeren har boet på et utal af hoteller i ind- og udland gennem sit plettede liv. Næsten alt er prøvet lige fra den mest ulækre og slimede hotelpension i Spanien, hvor syfilis var en buzz-word og selv de mange raceblandinger af de “fysisk ekstroverte” damer nedenfor med vuggende hofter og en eksorbitant extremt nuanceret opfattelse af moral betænkte sig en ekstra gang, inden deres højhælede sko og netstrømper passerede den svinske reception(ist) og……… “op til” et skyskraberhotel i Bruxelles, hvor den
amerikanske præsident med følge blev indlogeret et par dage efter blogejerens afgang bare for at nævne nogle eksempler.

I al digital fortrolighed er blogejeren inderlig ligeglad med, hvorvidt nogle etager bliver særindrettet til kvinder (eller dværge eller kejthåndede eller tvillinger eller allergikere eller børn eller osv.).  Men andre deler ikke blogejerens “frisind”.

Dansk Folkeparti har været i det politiske kød på ligestillingsminister Lykke Friis (V). Og derefter har en privatperson klaget til Ligestillingsministeriet, fordi “han” mener, at hotellet diskriminerer. Sagsbehandlingstiden i dette ministerium er cirka ni måneder, så medens disse linier læses, er en akademisk uddannet sagsbehandler (måske) i en sagsbehandlingsfase, der efterfølgende – efter en hierakisk korrekturrettelse – vil blive overbragt den semi-maniske, øjenglippende, velbegavede, fodboldbegejstrede (Bayern München) og iøvrigt velgørende, ukrukkede minister Lykke Friis eller måske hendes efterfølger
afhængig af FV150911.

Refleksion

På 23 etage er der en skybar (i tårn 2 til højre på øv. illustr.). Her sad blogejeren en sensommerdag i det Herrens og Fruens år 2011 med et glas rødvin og pustede ud ovenpå dagens kalenderkrydser. Priserne var som forventet inkluderet “højdetillæg”. Betjeningen var under middel; man må håbe, at det er studerende og ikke egentlig faglært personale med hardcore ønsker om en fremtidig Hotel Manager stilling.

Medens druesaften forplantede sig i blogejerens indre organer, betragtedes udsigten som eksemplificeret.

Blogejeren funderede tilmed over, hvorvidt elevatoren på vejen ned ville standse ved “Bella Donna” etagen og nogle hardcore, topmanicurerede quinder iklædt en Jaeger-dragt i let gramvægt – duftende af Creme-Ol(i)es
produkter – og ikke at forglemme en faglig ballast af lange videregående uddannelser, der kun kan rummes ved at klistre to visitkort sammen, ville erobre noget af ilten i elevatoren.

Elevatoren havde bestemt sig. Næste ind- og udstigning var stueetagen, hvor et 40+ italiensk par med to teenagebørn ventede på “opgang” ( her tænkes naturligvis ikke på den italienske økonomi m.m.).

Lige overfor ligger en Royal Golfclub, hvor bl.a. betydningen af ordet “handicap” kan være positivt. Om separation af hoteletager kan være det samme, er vel en smagsag. ;-)

Næste planlagte blogindlæg “Løkkes BRIKker”

Skriv en kommentar

Filed under Moral

Filmen Dirch

Filmen ‘Dirch’ er et biografisk drama om den danske komiker Dirch Passer. Filmen følger ham fra han ikke meget mere end 30 år gammel, og allerede en myte. Med et blik, en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd, og sammen med sin makker, sin sjæle ven, sin åndelige bror, Kjeld Petersen, er han på toppen af verden.

Alt hvad Dirch nogensinde har drømt om er virkelighed, han og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde. Endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Sceneskræk, druk, jalousi og spirende ambitioner om at spille seriøse roller kaster skygger i de to komikeres venskab. Snart er de skilt ad, og den konfliktsky, generte Dirch Passer må prøve at tage sit liv i egne skrøbelige hænder.

Rollebesætning

Nikolaj Lie Kaas har hovedrollen som Dirch Passer. Lars Ranthe spiller skuespilmakkeren Kjeld Petersen, og den yderligere rolleliste byder bl.a. på Lars Brygmann som Stig Lommer, Morten Kirkskov som Ove Sprogøe, Martin Buch som Preben Kaas (Nikolaj Lie Kaas’ far). Martin Zandvliet har instrueret “Dirch.

Refleksion

Blogejeren hører til de (over-)modne årgange, der har oplevet Dirch Passer og Kjeld Petersen på ABC-teatret samt senere Dirch Passer i Cirkusrevyen. Samme blogejer har efterfølgende set, hørt og lejlighedsvis nydt efterkommere som Preben Kaas og Jørgen Ryg, Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl m.fl. – Dette sammenholdt med diverse informationer fra skuespilverdenen omkring bl.a. Dirch Passer fra storset samme tidsalder har produceret et indtryk af dette helt særlige eksemplar af skuespil-racen. Ligeledes har blogejeren oplevet Stig Lommer i privatsfæren.

Sidstnævnte giver anledning til den ene af to negative oplevelser med filmen Dirch.  Den ofte anvendte skuespiller Lars Brygmann forekommer helt fejl-castet som Stig Lommer.  Samme afdøde runde og favnende teaterdirektør kunne mageligt samstilles med såvel Aage Stentoft som Volmer Sørensen i deres særlige evner for talentdyrkning, show business i nærmest alle genrer, værdien af marketing samt en absolut glæde ved såvel quinder som livets øvrige fristelser. Hertil kom Lommers sans for livets finurligheder; evner der med hans tænd-sluk charme kunne over- eller underspilles.

Den anden mindre gode ting ved filmen er slutningen, der sagtens kunne være stoppet ved Passers dramatiske kollaps i Glassalen i Tivoli.

Udover disse to forbehold tøver blogejeren ikke sekund med at udnævne filmen Dirch til “Bodil-materiale”; ihvertfald bør en af Danmarks absolut største talenter i de yngre årgange Nikolaj Lie Kaas var selvskrevet til normineringen “Bedste mandlige hovedrolle”.  “Bedste mandlige birolle” burde tilegnes den aldeles fremragende Lars Ranthe som “Kjeld Petersen”.  Rolleindehaverne på spinnesiden – Sigrid Horne Rasmussen, Hanne Bjerre Pedersen, Judy Gringer m.fl. er ikke særlig fremherskende i en film, hvor “Dirch Passer” og “Kjeld Petersen” samt “Stig Lommer” stjæler al scenelyset.

Selv heteroseksuelle mænd som Dirch Passer og Kjeld Petersen fremstilles i filmen kan elske hinanden som brødre. Men i broderskabet lurer også jalousien. Således også med Kjeld Petersen, hvis talent måske i virkeligheden var større end Dirchs, fordi det var mere varieret.

Dichs talent var komikken i mange variabler. Det sås tydeligt i fiaskoen, som Lommer satte op for hans skyld. Hans (enfoldige) Lennie-rolle i John Steinbecks “Mus og Mænd” (1937). Publikum grinede, bare han kom ind og fiaskoen var tydelig.

I næste generation tegner filmen gode portrætter af såvel Dirchs sidste samleverske, unge Bente samt hans døtre Dorte (f.1951 – med Sigrid Horne-Rasmussen) og Josefine (f.1966 – med Hanne Bjerre).

Nogle af Cirkusrevyens nuværende hovedaktører må anses for leverandører af den absolut bedste scenekomik i vor tid. Alligevel er der stadig et stykke – de indrømmer det selv – op til det mærkværdige sammensatte, følsomme og fabelagtige komiske talent, der kollapsede på scenen i Københavns Tivolis Glassalen onsdag d. 3. september 1980 og efterfølgende døde på Kommunehospitalet i en alder af 54 år. 

Filmen illustrerer på fremragende vis, at revydirektøren Stig Lommer havde “casting-blikket”. I filmen siger Lommer til Dirch: “Der er ingen, der har dit talent! I-n-g-e-n!”  Det var en udtalelse, der umiddelbart synes fraseret.  En udtalelse, der bruges så frygtelig ofte af teater- og filmfolk for at smigre og/eller piske skuespillere frem til en bedre præstation.

Den illustrerer også, hvad mange danskere – især i de (over-)modne årgange – fornemmede den gang, mange stadigvæk fornemmer og temmelig mange altid vil huske:

Dirch Hartvig Passer var ikke bare stor –

han var den største af dem alle!

Note:  Næste planlagte blogindlæg “Bella Vista og Bella Donna”.

Skriv en kommentar

Filed under Filmanmeldelse

Løvebilen bag tremmer

Illustrationen viser en rød Peugeot 207, der holder foran et gitter; forinden er der foregået et mindre drama i en baggård i en skandinavisk hovedstad. Det skete faktisk få stenkast fra et mange gange større drama, hvor en højre-nationalistisk etnisk nordmand sprængte dele af de norske regeringsbygninger i smadder d. 22.juli 2011, kl. 15.20.

Løvebilen bag tremmer

Blogejeren befandt sig for nyligt i en anden skandinavisk hovedstad af forskellige grunde. Som nødvendig optankning mellem to
kalenderkrydser delvis i centrum af hovedstaden fandt han sig selv kort tid efter med en frokostanretning på en terrasse i en baggård til caféen.

Baggården var tom. Det tunge jerngitter var rullet til siden og der var således helt åben fra gaden indtil baggården. Pludselig drejer en rød løvebil ind i baggården. Enhver bilist kender den nærmest orgastiske fryd ved pludselig at finde en – gratis – arkeringsplads i centrum af en større by.

Den røde bil blev skråparkeret ved den ene mur og et 40+ par i afslappet sommer-outfit steg ud. Så kom chocket. Det tunge jerngitteren rullede sikkert mod højre og lukkede med et kraftigt metalisk smæld i. Parret og deres kære løvebil var lukket inde!

Det kunne have været en scene fra “Skjult kamera”, men det var den rene skære sommer-skandinaviske virkelighed, der ikke var tilsat nogle kunstige TV-agtige tilsætningsstoffer. Først synes parret at tage det afslappet.  Men det varede ikke længe, før 40+ fruen begyndte at skælde på 40+ manden. Han nærmest flygtede rundt i manegen eller rettere sagt: Parkeringsgården.  Håbet var at finde nogle parkeringsinstrukser eller tilsvarende. Ingen skilte. I det fjerneste hjørne fandt han et opslag med to telefonnumre. Tangenterne på mobilos fik nogle kraftige tryk.  Første nummer var en nitter.  Andet nummer gav “pote”.

I mellemtiden havde 40+ kvinden forsøgt at rive og flå i det tunge jerngitter; måske i et forfængeligt håb om, at den skjulte fotocelle (eller hva´ det nu var…) ville forbarme sig over hendes feminine håbløshed. Men intet skete. Hun var synlig stresset og vendte sig mod sin 40+ mage og gav ham endnu et møjfald på det charmerende skandinaviske sprog.  40+ manden råbte retur, at de skulle køre til portens udgang og vente.

40+ parret satte sig ind i løvebilen, der blev kørt frem til gitterporten. Her holdt den i cirka 3 minutter, hvorefter den tunge gitterport pludselig begyndte at rulle til siden. Den røde løvebil skød frem og ud mod vejen med en hastighed, som et rovdyr, der ikke er blevet fodret i lang tid. Enhver regelmæssig Zoo-gæst kender denne animalske attitude.

Næsten samtidig begyndte de tunge malmklokker at ringe fra den nærliggende katolske domkirke. Blogejeren har en stor svaghed for lyden af kirkeklokker! Han var færdig med fordøjelsen af såvel sin frokost som ikke mindst dramaet om løvebilen og fortrak til det nærliggende område ved domkirken.

Foran domkirken med de mange trappetrin op til bygningen udspandt der sig et coloreret bryllupsoptog. “Coloreret” var netop det rigtige udtryk, eftersom brudeparret var negroide og de fleste af de mange gæster var det samme; stortset alle iklædt meget farverige gevandter.  Brudeparret strålede af lykke – mange gæster var ligeledes højstemt. En del af disse havde givet forfædre og
-mødre, der havde mødt anderledes løver på det afrikanske kontinent.

Refleksion

Blogejeren har over decennier kommet i mange forskellige miljøer. Utallige parforhold er blevet monitoreret. Løvebilens par var blot et af mange eksempler på, at der lige under det tilsyneladende perfektionerede fernislag af velfærdsoverflade henstår beklagelige hængepartier af opsparede irritationer. Ofte har blogejeren tænkt, hvorfor i himlens navn dette par stadig var sammen.

Omvendt er også oplevet nogle (beklageligvis) færre eksempler på par, der stadig efter 30-40 års parløb fortsat taler ordentlig med og til hinanden; også når de tror sig ubemærket. I de tilfælde bliver blogejeren
altid varm om hjertet og lidt rørt (indrømmet!).

Det er ikke forudsigeligt, om det sidstnævnte kommer til at gælde for det afrikansk-katolske par i den skandinaviske hovedstad, men håbet om et “vedvarende respektfuldt forhold” kan man(d) have lov at ha´. :-)

Noter:

1) Guldsmeden Julien Blazer blev af Emile Peugeot bedt om at udarbejde et logo, der ville gøre alle Peugeot produkterne
genkendelige under ét samlet varemærke. Valget faldt naturligt på løven, der symboliserer de egenskaber, som Peugeot ønskes at være kendt for a) stærke tænder som løvens, b) en bøjelig klinge som løvens rygrad, c) et hurtigt snit som løvens spring efter sit bytte.   Den 20. november 1858 registrerede Emile Peugeot løve-emblemet som det franske bilmærke Peugeot-virksomhedens logo.

2) Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte blogindlæg “Dirch”

Skriv en kommentar

Filed under Moral

Berlinmuren – 50 år

Lige efter midnat d. 13. august 1961 begyndte østtyske soldater at bygge,
hvad DDRs daværende statsoverhoved Walter Ulbrecht kaldte “en anti-fascistisk
beskyttelses-barriere”.

Cirka to måneder (15.juni 1961) forinden dette “imponerende
fæstningsværk” tværs gennem Berlin blev bygget, havde samme statsoverhoved
erklæret: “Ingen har til hensigt at bygge en mur.” Det skete som reaktion på den
tiltagende østtyske udvandring, især gennem Øst til Vestberlin.

To dage efter Murens start – d. 15. august 1961 – sprang den kun
19-årige østtyske soldat Conrad Schumann over pigtrådshegnet og hoppede
bogstaveligt forstand ind i Vestberlin. Billedet (ovf.) blev verdenskendt. Ingen
spindoktor kunne rede den situation for DDR!

Historien om Schuman endte knap så vellykket. Mennesker på den
vestlige side råbte “Kom” til ham, og Conrad smed sit gevær, hoppede over
pigtråden og blev i hast kørt væk i en vesttysk politibil.  Conrad Schumann
bosatte sig senere i Bayern og blev gift. Han led af depressioner og d. 20. juni
1998 hængte han sig selv.

Muren

Den 45,9 km lange mur gik tværs gennem
Berlin (ialt 155 km. mur rundt om Vestberlin). Den adskilte på en
ganske tilfældig måde bydele i den delte tyske, tidligere og nu igen, hovedstad.
“Muren” var det vesttyske udtryk; det østtyske “den moderne bygrænse”. Set fra
vest mod øst bestod muren af en 3,5 m høj betonvæg eller tætmasket
pigtrådshegn. Muren var belyst fra projektører. Dertil kom et 40 m bredt
græsstykke, afgrænset af en 2,5 m dyb grav. Derefter fulgte en planeret stribe
med sand, hvor fodspor let kunne afsløres. Langs muren gik der endvidere en
asfalteret vej for overvågningsbiler, og enkelte steder fandtes der “løbeanlæg”,
med hunde som brugtes mod mennesker, automatiske skydeanlæg, vagttårne og hegn,
som udløste lys- og lydsignaler ved berøring.

Mellem 136 og 245 mennesker blev i perioden
fra 1961 dræbt ved denne specielle grænse. Alligevel lykkedes det ca. 5.000
mennesker at flygte over Muren fra Øst til Vest. (leksikon.org)

Checkpoint Charlie – Berlin
2011

Mauermuseum

Den tyske ildsjæl
Rainer Hildebrandt (1914-2004) skal ikke glemmes i
denne forbindelse. Han var med tysk præcision, grundighed og udholdenhed manden,
der skabte Mauermuseum – et stenkast fra Checkpoint Charlie
(Friedrichstrasse).

Det startede den 19. oktober 1962
i en 2,5 værelses lejlighed i den berømte gade op til Muren ved navn Bernauer
Strasse. Enhver (inkl. blogejeren), der besøgte Muren i perioden 1961-1989, vil
vide, at Bernauer Strasse var delt. I den østlige del var bygningerne (og
vinduerne) muret til, i den vestlige del kunne vestberlinere opleve den
forfærdelige kontrast. Museet i lejligheden havde vinduer til Muren. I 1963 blev
museet flyttet til tæt ved grænseovergangen Checkpoint Charlie. Der var gennem
årene tema-udstillinger foruden det substantielle sigte, at informere om
Muren.

Kommer læseren til Berlin og blot
har nogle millimeters interesse i Muren, besøg “Verdens første museum af
ikke-voldelig protest”, som det lejlighedsvis også er blevet kaldt
(Kochstrasse U-bahn nærmeste station).

Refleksion

Berlin-muren mellem
Øst- og Vestberlin var den mest besøgte af de to Berlin-bydeles seværdigheder.
Ingen ved – selv ikke tyskerne – med nøjagtighed, hvor mange besøgende der var
gennem de 28 år. Muren kunne fra Vestberlin følges fra Zobel-Krüger-Damm i nord
til Waltersdorfer Ch. i syd.

Blandt mange store
øjeblikke i efterkrigstidens Berlin rangerer tre begivenheder i den
klassifikation, der kaldes unik.  Den første var luftbroen 1948/49. Den sidste
var Murens fald d. 9. november 1989. Imellem disse to store øjeblikke var der
endnu et. Det kom onsdag d. 26. juni 1963.

Når kendte
statsoverhoveder besøgte Berlin (øst som vest), var et besøg ved Muren en fast
indlagt begivenhed. De mest berømte besøg stod to af USA mest karimatiske
præsidenter for.

Den solbeskinnede 26.
juni 1963 var en særlig dag i Berlins historie. Ingen, der oplevede den live
eller senere på film, vil glemme den. En stor limousine kom kørende i den
amerikanske sektors sydlige bydel Schöneberg på vej til rådhuset, hvorfra
Vestberlins senat ledede Vestberlin.

På bagsæderne sad tre
meget forskellige mænd. Den ene var USAs knap 46-årige præsident John F. Kennedy
(JFK), den anden var Vesttysklands magtfulde forbundskansler 87-årige Konrad
Adenauer og den sidste var Vestberlins overborgmester 50-årige Willy
Brandt.

Ifølge tyske medier
var ca. 1 million mennesker til stede i gaderne, da JFK sagde de berømte ord
“Ich bin ein Berliner” fra balkonen på Rathaus Schöneberg ved
Rudolph-Wilde-Platz i Vestberlin.
(Rådhuspladsen blev senere navngivet
John-F-Kennedy-Platz og der er placeret en mindetavle ved rådhuset for Kennedys
tale)

Senere samme dag ved
afrejsen i Tempelhof-lufthavnen (Vestberlins daværende hovedlufthavn (lukket
nov. 2008)) sagde Kennedy til sin taleskriver Ted Soerenson (med de danske
aner):

“Vi vil aldrig mere
få en sådan dag, så længe vi lever!”

Amerikas 35te
præsident John Fitzgerald Kennedy fik ret!

Næsten nøjagtig 24 år
(12.juni 1987) senere stod en amerikansk præsident på en talerstol foran
Brandenburger Tor i centrum af Berlin. USAs 40ende præsident den 76-årige Ronald
Reagans tale indeholdte de gyldne ord (og ønsker): “Hr. Gorbatjov, riv denne mur
ned!” –  Ronald Wilson Reagan fik sin vilje cirka 2 år senere i en
verdenshistorisk begivenhed, som få troede muligt.

Den 9. november 1989
fortalte DDRs næstsidste statsleder Egon Krenz (=formand for Statsrådet –
Manfred Gerlach (1989-90) blev den sidste) til partiet, at alle østtyskere kunne
tage til Vesten fra næste dag, hvis de søgte visum. Ved midnat strømmede
hundrede tusinder over grænseovergangene fra Øst mod Vestberlin. Berlinmuren
faldt. Tyskland blev året efter genforenet d. 3. oktober 1990.

Et af den nyere
verdenshistories store kapitler blev skrevet, uden at der blev løsnet et skud.
At det blev muligt skyldes i høj grad en herre, der i år fyldte 80 år
(02/03/31). 

Hans navn er
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov – “The Man, who changed the World”. Han
blev fortjent hyldet ved en gallaconcert i Storbritanniens fornemste showarena –
Royal Albert Hall.

  ( http://www.guardian.co.uk/world/gallery/2011/mar/30/gorby80-mikhail-gorbachev-birthday-gala )

PS. – Muren
mellem Øst og Vest i Berlin skal genopføres, dog kun på udvalgte steder. F.eks.
har souvenirjægere (ikke blogejeren!) hakket så meget af den gamle mur ved
Bernauer Strasse, at det sammen med almindelig erosion nødvendiggør en
nybygning. En del af arbejdet finansieres af penge, der blev beslaglagt fra
DDR-styret efter den tyske genforening i 1990 (The Independent).

Note:

Foto: 1 og 3 s/h billede
(internet) – øvrige: Erik Hulegaard

Link til Mauermuseum

Næste planlagte blogindlæg
“Løvebilen bag tremmer”

                      

Skriv en kommentar

Filed under Politik

Prinsen og dronningerne

I et internationalt perspektiv er den kendteste danske prins nogensinde vel Prins Hamlet, udødeliggjort i Shakespeares “The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark“. 

Dette verdensberømte teaterstykke skulle den britiske forfatter William Shakespeare have udgivet i starten af 1600-tallet.  Handlingen – kendt af nogle – er henlagt til det stadig  pragtfulde Kronborg slot ved sundbyen Helsingør (Elsinore).  “Hamlet” kan aktuelt (10-12.aug. 2011) ses på Kronborg med den yngste Hamlet nogensinde.

Dronningerne

Nu kunne det være herligt at fortsætte Hamlet-historien med Polonius´ datter Ofelia. Men af tidsmæssige grunde tager vi et kvantespring frem til vores tidsalder cirka 410 år senere. Kronborg slot er stadig stående, Øresundstolden (der engang gjorde sundbyen Helsingør rig) er afskaffet for 154 år siden og Helsingør er ikke længere en rig by. Derfor er det godt, at den får besøg af en stor – og meget særlig – dronning, nu for tredie gang indenfor ca. 15 måneder.

Denne dronning er ikke kun den største, men samtidig den ældste og – by and large – den bedste af dem alle. Lad os derfor gemme hende til sidst og fokusere på de to andre søstre eller mere præcis dronninger i Cunards verdensberømte flåde.

Queen Victoria

Den mindste dronning er på 90.000 Brt. ”Hun” gæstede København kort efter sin jomfrusejlads. Billedet ved Langelinie-kajen er taget d. 15.dec. 2007 kl. 17,00. Snart efter gik turen til Hamburg, inden “hun” kom i regelmæssig fartplan hos  rederiet Cunard Lines.

Queen Elisabeth

Den nyeste dronning er på 94.000 Brt. Hun sejlede sin første sejlads d. 12. oktober 2010 fra sin hjemhavn Southampton i Storbritannien. Samme dronning besøgte Københavns havn d. 3. juni 2011, hvor billedet er taget (også ca.kl. 17.00).  Disse to nævnte dronninger er trods deres anseelige størrelse i stand til at klare vanddybden i Københavns havn på ca. 7 m.

Det er derimod den sidste af dronningerne ikke. Hun er alt for stor. Hendes navn er

Queen Mary 2

Torsdag d. 11. august 2011 indtager verdens største og smukkeste dronning igen Øresunds spids. Ved 8-tiden om morgenen bliver Queen Mary 2s anker kastet på Helsingør red lige syd for havnen. Lineren – ca. 150.000 BRT –  forventes at have mere end 2.000 passagerer med, hvoraf en del formodes at blive sejlet ind i tenderboats til den nye Kongekaj i Helsingør havn.

Det er hendes tredie besøg (maj 2010 og maj 2011); måske går der så lang tid, før Danmark igen kan nyde hende.  Efter Helsingør skulle hun sejle til Aarhus d 12. august 2011. Her kan Danmarks største og mest effektive containerhavn med ca. 14 meters vanddybde klare at byde Queen Mary 2 velkommen ved kajen (modsat København!).

Men det er nu aflyst eller rescheduleret, som det også kan hedde i shippingkredse. –  Det forlyder, at der er en mulighed for, at hun i august 2012 derimod vil ankre op ved Københavns red; dog med langt fredelige hensigter end den engelske flåde for 210 år siden. ;-)

Første gang blogejeren så det formidable skib – Queen Mary 2 – var han ikke alene. Der var omtrent – iflg. Hamburger Abenblatt – ca. 1/2 mio. mennesker, der var mødt op i Hamburgs havn for at se hende en overskyet 1.august-dag i 2006. Stående såvel i havneområdet som sejlende rundt om hende i udflugtsskibe blev hun oplevet; i sandhed også af blogejeren, hvis alle fire hjertekamre pumpede af fryd over dette prægtige skib.

Idéen om at bygge Queen Mary 2 blev offentliggjort den 8. juni 1998 og den 6. november 2000 underskrev Cunard Cruise
Line kontrakten med det kendte franske skibsværft Alstom Chantiers de L´Atlantique i Atlanterhavsbyen Saint-Nazaire om at bygge verdens største Liner (på det tidspunkt) til en pris af ca. 4,6 mia. kr.

Nutidens største mastodonter af krydstogtskibe udklækkes bl.a. på det stolte Aker Finnyards (en del af sydkoreanske STX Shipbuilding Group) i Aabo/Turku i Finland og efterfølgende passerer de under Storebæltsbroen med et mulehårs præcision af maritim navigation (lavvande, nedsænkning af skorstene osv.). Disse skibe ligner mange gange hoteller stablet op på en pram (sorry, but not maritime soul!). De besidder ikke på nogen måde den maritime skønhed, som Cunard Lines krydstogt- og ruteskib (Southampton – New York) Queen Mary 2.

Aktuelt vil dette pragteksemplar af maritim dronning ligge stille på Sundets (for det meste) fredelige vandoverflade, medens hun bliver beundret af x tusinde på begge sider af Sundet, inden turen går til hendes kendte og kære destinationer Hamburg og dernæst Atlanterhavet.

Refleksion

“To be or not to be” fra Shakespeares “Prince Hamlet” er teaterverdenens mest berømte replik. At være til stede i forskellige sammenhænge kan opleves forskellig for hvert menneske. På Shakespeares tid tillod man(d) ikke kvinderne at optræde på scenen. Den holdning kendes (gudskelov) ikke i vores tid.
Derfor…..

Nyd sceneriet med hende ved Kronborg – Havets dronning Queen Mary 2 – hvis det er muligt for læseren, inden hendes skibshorn med en rækkevidde på ca. 15 kilometer blæser til afgang fra den vidunderlige sundby
Helsingør, hvor selv en fuldblods republikaner kan blive forelsket i en dronning – den største af dem alle!

Queen Mary 2 is….breathtaking!!!!

Noter:

Link til maj
2010-besøget i Helsingør

Link til bloggeren
Lupo, der har oplevet QM2 på Atlanten.

Link til Kronborg

Link til Aarhus
havn

Foto:  Erik Hulegaard (Kronborg-billedet er med vilje valgt
som et interessant alternativ til de klassiske fra søen)

Næste planlagte blogindlæg “Berlinmuren – 50 år”

Skriv en kommentar

Filed under Shipping

Congratulations Mr. President!

1600 Pennsylvania Avenue NW Washington, DC 20500 er adressen på  en verdenskendt “Bara(c)k” eller mere præcist Det Hvide Hus i Washington D.C.,  USA. I den politiske leje-kontrakt står der, at den indflyttende hovedperson og  ledsagende familie maximalt kan bo der i 8 år.

Foreløbig har Barack Obama – USAs 44ende præsident – boet der med  familie siden d. 20. januar 2009. Det har ikke været nogen nem tid, men torsdag  d. 4. august 2011 kan Obama for en stund forsøge at glemme besværlighederne ved  jobbet, medens den store fødselsdagslagkage med de 50 lys forsøges pustet ud af
ham selv, måske med hjælp af fru Michelle og døtrene Malia Ann og lillesøster  Natasha.

Familien, dele af hans kabinet og stab samt US-demokrater, hans  samarbejdspartnere i Canada, Storbritannien, Asien, Mellemøsten, Sydamerika samt  udvalgte i EU og andre FN-lande (rækkefølgen er ikke tilfældig :-)  ) vil naturligt efter protokol og individuelle  følelser hylde ham.

Mange af disse vil erindre det venligt sagt betydeligt dårligere  forhold til Obamas forgænger, der er tæt på at fortjene prisen som USAs ringeste  præsident i mands/kvindes minde. Men dette forhold gjorde også, at
forventningerne til dagens fødselar blev skruet op i nærmest himmelske og dermed  urealistiske højder.

“Denne sejr er ikke den forandring, vi søgte. Den er muligheden  for at skabe forandring.” Sådan var ordene i Grant Park, Chicago efter sejren,  udtalt af USAs første afro-amerikanske præsident med den mest velorganiserede  valgkampagne i mands minde!

Den aktuelle vedtagelse af USAs statsbudget kunne såmænd også  inkluderes i talens statement fra Grant Park.

Første tid

Barack Obama blev nærmest båret ind i Det Hvide Hus efter den markante  valgsejr i november 2008 over republikanernes særegne og ældre senator,  krigshelten John McCain. Obama blev sammenlignet med demokratiske forgængere som Bill Clinton og John F. Kennedy.  Fællestrækkene er der.  Den intellektuelle kapacitet. Det oratoriske talent. Visionerne. Charmen. Den aktive motorik, også reelt i den analytiske tilgang til problemløsning. Det påstås, at især Clinton og Obama har det til fælles, at analysen tit tager overhånd; noget, der ikke sjældent ses hos akademikere i alle samfundsfunktioner.

Evnen til at skære igennem, tage de brutale beslutninger og stå fast var mere kendetegnet hos Kennedy, der også – ligesom Obama – havde sammensat et særdeles kompetent kabinet, hvoraf hans broder Robert var en enestående med- og modspiller for JFK. – ”Beslutnings-kompetencerne” var dog klart mest synlige hos Harry S. Truman af alle (demokratiske) præsidenter i forrige århundrede.

De politiske nødder

Den næsthårdeste af Obamas udfordringer som præsident var at få et nyt US-sundhedssystem igennem den amerikanske kongres´ 2 kamre. Det lykkedes med hiv og håndsving til sidst at få en noget decimeret sundhedsreform vedtaget.

Det hårdeste er den økonomiske situation. Faktisk var det tæt på, at 50-års fødselaren kunne have fejret dagen, medens hans land reelt var gået i (teknisk) betalingsstandsning. Noget af et fødselar-antiklimaks.  Men i næsten sidste øjeblik blev de stridende republikanere og demokrater på Capitol Hill enige om  et kompromisforslag, således at der kunne etableres en aftale om USAs
statsbudget.

Langt sværere end at puste 50 lagkagelys ud er det at tage en dyb indånding  og recitere de mange talstørrelser, der de seneste uger er slynget gennem  mediernes platforme. Kilderne til tallene er ofte forskellige og det samme er i  sandhed udlægningen af årsagerne til problemerne. Demokraterne har deres.  Republikanerne har deres. Og så er der alle mellemregninger og – ynspunkter
imellem disse. Skal USAs aktuelle statsgæld nævnes, drejer det sig om ca. 15.000  mia. USDollars ( http://www.usdeptclock.org).  Lettere  centrifugeret svarer dette tal til, at hver USborger skylder i omegnen af  240.000 kr.  Den aktuelle danske statsgæld (2010) udgjorde ca. 385 mia Dkr.,  hvilket igen betyder, at hver dansker skylder 70.000 kr.

Wonderful Copenhagen

Apropos danskere – dagens fødselar tænker nok især på to begivenheder i det  Herrens/Fruens år 2009, når der forventelig indløber gratulationer fra det  mindste af de tre skandinaviske lande.

Den 13 Olympiske kongres og 121 IOC-session blev afholdt i perioden  1-9.oktober 2009. Resultaterne på kongressen var flere. Det kendteste var  naturligvis, at Rio de Janeiro fik tilkendt værtsskabet for OL 2016 og Frederik  (uden efternavn) blev indlemmet i “Ringenes Herrer” alias Den internationale  Olympiske komité. Forinden var foregået et sandt drama, hvor Chicago med
præsident-parret Obama som orale og prestigemæssige støtter så ud til at få  værtsskabet OL 2016, men sandelig blev stemt ud allerede i første runde!

Gruppearbejde i Wonderful Copenhagen – COP 15 – dec.
2009

“Hr. Præsident, dette er det værste møde, jeg har
været til, siden elevrådet i 8. klasse”

Det efterhånden (beklageligvis) berømte citat fra USAs (snart  afgående, men intelligente og glimrende) udenrigsminister Hilary
Rodham Clinton
til præsident Barack  Obama ved hans ankomst til COP15 i København. Husker vi det?  Jovist – det var ikke en af de dage, hvor man var stolt af at være dansker.  Obama husker det sikkert også; ellers kan staben diskret placere billedet af
gruppearbejdet i BC, hvor bl.a. den internationalt urutinerede danske  statsminister forsøgte uden held at blive lidt mere rutineret.

Den noble pris

Barack Obama blev 9. oktober 2009 tildelt Nobels fredspris 2009.  Det kan diskuteres, om det var berettiget efter så kort tid i præsidentembedet,  hvilket det i sandhed også blev. I samme kontekst stod Norges statsminister  Jens Stoltenberg og Barack Obama og kiggede ud af  vinduet i Oslo rådhus mod Oslo-fjorden d.10. december  2009. Stoltenberg fortalte bl.a. Obama, at sejltiden med “Danmarks-fergen” tog  ca 8 timer til København (den tager 16, 5 time). Sidenhen har de begge  oplevet mangt og meget uden at overdrive!

Refleksion

Undtagelsesvis startes med et citat fra et nyligt  interview (Politiken – ATS):

“Barack Obama, er du taknemmelig over, at det omsider lykkedes
at få en aftale på plads om Amerikas Forarmede Staters fremtidige
økonomi.

“Ja, og jeg har slet ikke overblik overblik over, hvor mange jeg
står i gæld til!”

Man kan vælge at le eller græde, alt efter temperament  og politisk ståsted. Reelt mere alvorligt er situationen for verdens – stadig –  mægtigste magt.  Alle historieinteresserede kan remse diverse store og magtfulde
riger op på jordkloden gennem vores tidsregning og hurtig finde fællesnævneren:  De er alle enten gået til grunde eller kraftigt decimeret i størrelse og ikke  mindst indflydelse. Senest var det Storbritannien og nu står USA for tur i dette  århundrede.

Enhver indbygger på jorden, der har mulighed for at  følge den globale udvikling, kender begrebet BRIC-landene (Brazil – Russia –  India – China).  Nogle udvider det til BRIICS (I=Indonesia og S=South Africa).
Andre snakker om G-20 osv.osv.  Uanset bogstavskombinationer, årlige vækstrater  og befolkningstilvækster i nævnte lande, er det altsammen tegn på nye tider.  Modsat sin forgænger er Barack Obama med sin internationale baggrund og  forståelse fuldt ud klar over dette.

Kogt ned til en Maggi-terning er USAs problem, at  verdens mægtigste magt simpelthen ikke længere har råd til at være det. Landet  har disponeret og levet over evne især efter  årtusindeskiftet.

Efteråret 2008 udbrød en alvorlig febril økonomisk  infektion, der viste sig at være dødbringende i sin smittefarlighed. Virus har  det med at komme igen i muteret form. Nogle vira er nærmest resistente, andre
kan behandles med forskelligt antibiotica, men også her er eksperterne  uenige.

Sidstnævnte førte i USA til dannelsen af Tea  Party-bevægelsen. Den tilsyneladende frontfigur er Sarah Palin. Men enhver  iagttager af USAs politiske forhold suppleret op med kontakt-kilder, der  besidder realistiske analyseevner, smiler ved navnet “Palin” og siger straks i  samme digitale åndedrag derefter “Michele Bachmann”.  Hende skal republikanernes  formodede præsidentkandidat (2012) Mitt Romney bestemt ikke undervurdere, når  han/de begge vil kæmpe med dagens fødselsdagsbarn om at sidde i den stol,  der nogle dage endnu stadig er Jordens mest magtfulde.

Obama vil forhåbentlig nyde fødselsdagen med den  “rigtige” Michel(l)e – hans hustru siden 1992 i Chicago uden noget forstyrrende  Tea Party, medens en del gratulationer fra mange dele af Globen vil indeholde et
implicit ønske om, at tallet “45″ først skal udtales fra januar  2017.

Congratulations Mr. President!

Note:

Øverste foto: Internet

Nederste foto: Henrik Montgomery/SCANPIX

Næste planlagte blogindlæg: “Prinsen og Dronningerne” ;-)

Skriv en kommentar

Filed under Politik