Berlinmuren – 50 år

Lige efter midnat d. 13. august 1961 begyndte østtyske soldater at bygge,
hvad DDRs daværende statsoverhoved Walter Ulbrecht kaldte “en anti-fascistisk
beskyttelses-barriere”.

Cirka to måneder (15.juni 1961) forinden dette “imponerende
fæstningsværk” tværs gennem Berlin blev bygget, havde samme statsoverhoved
erklæret: “Ingen har til hensigt at bygge en mur.” Det skete som reaktion på den
tiltagende østtyske udvandring, især gennem Øst til Vestberlin.

To dage efter Murens start – d. 15. august 1961 – sprang den kun
19-årige østtyske soldat Conrad Schumann over pigtrådshegnet og hoppede
bogstaveligt forstand ind i Vestberlin. Billedet (ovf.) blev verdenskendt. Ingen
spindoktor kunne rede den situation for DDR!

Historien om Schuman endte knap så vellykket. Mennesker på den
vestlige side råbte “Kom” til ham, og Conrad smed sit gevær, hoppede over
pigtråden og blev i hast kørt væk i en vesttysk politibil.  Conrad Schumann
bosatte sig senere i Bayern og blev gift. Han led af depressioner og d. 20. juni
1998 hængte han sig selv.

Muren

Den 45,9 km lange mur gik tværs gennem
Berlin (ialt 155 km. mur rundt om Vestberlin). Den adskilte på en
ganske tilfældig måde bydele i den delte tyske, tidligere og nu igen, hovedstad.
“Muren” var det vesttyske udtryk; det østtyske “den moderne bygrænse”. Set fra
vest mod øst bestod muren af en 3,5 m høj betonvæg eller tætmasket
pigtrådshegn. Muren var belyst fra projektører. Dertil kom et 40 m bredt
græsstykke, afgrænset af en 2,5 m dyb grav. Derefter fulgte en planeret stribe
med sand, hvor fodspor let kunne afsløres. Langs muren gik der endvidere en
asfalteret vej for overvågningsbiler, og enkelte steder fandtes der “løbeanlæg”,
med hunde som brugtes mod mennesker, automatiske skydeanlæg, vagttårne og hegn,
som udløste lys- og lydsignaler ved berøring.

Mellem 136 og 245 mennesker blev i perioden
fra 1961 dræbt ved denne specielle grænse. Alligevel lykkedes det ca. 5.000
mennesker at flygte over Muren fra Øst til Vest. (leksikon.org)

Checkpoint Charlie – Berlin
2011

Mauermuseum

Den tyske ildsjæl
Rainer Hildebrandt (1914-2004) skal ikke glemmes i
denne forbindelse. Han var med tysk præcision, grundighed og udholdenhed manden,
der skabte Mauermuseum – et stenkast fra Checkpoint Charlie
(Friedrichstrasse).

Det startede den 19. oktober 1962
i en 2,5 værelses lejlighed i den berømte gade op til Muren ved navn Bernauer
Strasse. Enhver (inkl. blogejeren), der besøgte Muren i perioden 1961-1989, vil
vide, at Bernauer Strasse var delt. I den østlige del var bygningerne (og
vinduerne) muret til, i den vestlige del kunne vestberlinere opleve den
forfærdelige kontrast. Museet i lejligheden havde vinduer til Muren. I 1963 blev
museet flyttet til tæt ved grænseovergangen Checkpoint Charlie. Der var gennem
årene tema-udstillinger foruden det substantielle sigte, at informere om
Muren.

Kommer læseren til Berlin og blot
har nogle millimeters interesse i Muren, besøg “Verdens første museum af
ikke-voldelig protest”, som det lejlighedsvis også er blevet kaldt
(Kochstrasse U-bahn nærmeste station).

Refleksion

Berlin-muren mellem
Øst- og Vestberlin var den mest besøgte af de to Berlin-bydeles seværdigheder.
Ingen ved – selv ikke tyskerne – med nøjagtighed, hvor mange besøgende der var
gennem de 28 år. Muren kunne fra Vestberlin følges fra Zobel-Krüger-Damm i nord
til Waltersdorfer Ch. i syd.

Blandt mange store
øjeblikke i efterkrigstidens Berlin rangerer tre begivenheder i den
klassifikation, der kaldes unik.  Den første var luftbroen 1948/49. Den sidste
var Murens fald d. 9. november 1989. Imellem disse to store øjeblikke var der
endnu et. Det kom onsdag d. 26. juni 1963.

Når kendte
statsoverhoveder besøgte Berlin (øst som vest), var et besøg ved Muren en fast
indlagt begivenhed. De mest berømte besøg stod to af USA mest karimatiske
præsidenter for.

Den solbeskinnede 26.
juni 1963 var en særlig dag i Berlins historie. Ingen, der oplevede den live
eller senere på film, vil glemme den. En stor limousine kom kørende i den
amerikanske sektors sydlige bydel Schöneberg på vej til rådhuset, hvorfra
Vestberlins senat ledede Vestberlin.

På bagsæderne sad tre
meget forskellige mænd. Den ene var USAs knap 46-årige præsident John F. Kennedy
(JFK), den anden var Vesttysklands magtfulde forbundskansler 87-årige Konrad
Adenauer og den sidste var Vestberlins overborgmester 50-årige Willy
Brandt.

Ifølge tyske medier
var ca. 1 million mennesker til stede i gaderne, da JFK sagde de berømte ord
“Ich bin ein Berliner” fra balkonen på Rathaus Schöneberg ved
Rudolph-Wilde-Platz i Vestberlin.
(Rådhuspladsen blev senere navngivet
John-F-Kennedy-Platz og der er placeret en mindetavle ved rådhuset for Kennedys
tale)

Senere samme dag ved
afrejsen i Tempelhof-lufthavnen (Vestberlins daværende hovedlufthavn (lukket
nov. 2008)) sagde Kennedy til sin taleskriver Ted Soerenson (med de danske
aner):

“Vi vil aldrig mere
få en sådan dag, så længe vi lever!”

Amerikas 35te
præsident John Fitzgerald Kennedy fik ret!

Næsten nøjagtig 24 år
(12.juni 1987) senere stod en amerikansk præsident på en talerstol foran
Brandenburger Tor i centrum af Berlin. USAs 40ende præsident den 76-årige Ronald
Reagans tale indeholdte de gyldne ord (og ønsker): “Hr. Gorbatjov, riv denne mur
ned!” –  Ronald Wilson Reagan fik sin vilje cirka 2 år senere i en
verdenshistorisk begivenhed, som få troede muligt.

Den 9. november 1989
fortalte DDRs næstsidste statsleder Egon Krenz (=formand for Statsrådet –
Manfred Gerlach (1989-90) blev den sidste) til partiet, at alle østtyskere kunne
tage til Vesten fra næste dag, hvis de søgte visum. Ved midnat strømmede
hundrede tusinder over grænseovergangene fra Øst mod Vestberlin. Berlinmuren
faldt. Tyskland blev året efter genforenet d. 3. oktober 1990.

Et af den nyere
verdenshistories store kapitler blev skrevet, uden at der blev løsnet et skud.
At det blev muligt skyldes i høj grad en herre, der i år fyldte 80 år
(02/03/31). 

Hans navn er
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov – “The Man, who changed the World”. Han
blev fortjent hyldet ved en gallaconcert i Storbritanniens fornemste showarena –
Royal Albert Hall.

  ( http://www.guardian.co.uk/world/gallery/2011/mar/30/gorby80-mikhail-gorbachev-birthday-gala )

PS. – Muren
mellem Øst og Vest i Berlin skal genopføres, dog kun på udvalgte steder. F.eks.
har souvenirjægere (ikke blogejeren!) hakket så meget af den gamle mur ved
Bernauer Strasse, at det sammen med almindelig erosion nødvendiggør en
nybygning. En del af arbejdet finansieres af penge, der blev beslaglagt fra
DDR-styret efter den tyske genforening i 1990 (The Independent).

Note:

Foto: 1 og 3 s/h billede
(internet) – øvrige: Erik Hulegaard

Link til Mauermuseum

Næste planlagte blogindlæg
“Løvebilen bag tremmer”

                      

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Politik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s