Mindernes mur i Kastellet

Mandag d. 31. oktober 2011 slutter Danmarks luftbårne F-16 jagerfly-arrangement i den NATO-ledede aktion i Libyen. Samme dag runder vores klodes befolkning 7 milliarder mennesker. Flere behov, flere muligheder og i visse områder flere potentielle konflikter, der kalder på brandslukning og politiske tiltag a la boksesprogets “break”.

Blogejeren var et smut forbi Kastellet for nylig. Billederne blev taget en oktoberdag anno 2011, medens en masse tanker passerede i revy.

Det danske statsoverhoved Margrethe II indviede sammen med statsministeren m.fl. det nationale monument for dem, “der ikke kom hjem”.  Det skete mandag d. 5. september 2011. Forinden var forløbet en beslutningsproces, som det danske forsvar opstartede i 2007. I 2009 enedes en dommerkomité om at vælge billedhuggeren Finn Reinbothes forslag til nationalmonument.  Den 7. april 2011 lagde statsministeren grundstenen på Kastellet.

Monumentets pris er totalt ca. 14 mio. kr., der også indkluderede en kostbar fjernelse af forurenet jord på området. – Selv for danskere, der synes at følge med i historien kan det undre (ihvertfald for blogejeren), at Danmark har sendt personel til ialt 52 lande. Det skal dog adderes, at også redningsarbejde (jordskælv) o.l. medtages i denne statistik. Foreløbig står der 107 navne på udsendte, der er omkommet under tjenesten siden 1948.

På væggene er der plads til nogle hundrede flere. Om dette bliver aktuelt, kan man kun gisne om. Personkredsen, der kan komme på tale, kan groft sagt omsluttes af det forhold, at der skal være tale om en officiel mission vedtaget af Folketinget eller Udenrigspolitisk Nævn. Uniformeringen er ligegyldig, dvs. soldater, politifolk, toldere, samt fra Beredskabsstyrelsen osv.

I går d. 30.10.11 havde Kastellet igen fødselsdag (347 år).  Det blev fejret med nærmest åbent hus og forskellige orkestre, der underholdt denne typiske efterårsdag. Den 307-årige kønne Kastelkirke (ned. bill.) havde også åben. I Kastels sogn bor der ca. 6.500 mennesker. Hertil kommer yderligere ca. 30.000 mennesker, der arbejder i Forsvaret, og som har et særligt tilhørsforhold til Kastelskirken.

Refleksion

Der er riiiiiiigeligt at reflektere over. Yderpunkterne er vel en top-engageret deltagelse i enhver NATO-ledet indsats sammen med et toptunet beredskab på dansk grund; modsat at vi nøjes med Tivoligarden og holder os ude af ethvert internationalt militært arrangement.

Når tankerne passerer den enkelte, kan det ikke undgås, at også begrebet “tab” skal have en temmelig tung vægt, når der afvejes for og imod militære engagementer. Tab materialiseret ved “Mindernes mur”. Tab af menneskeliv, tab af lemmer og psykiske men, for nogle livsvarige.  Tab for pårørende osv.

Når de politiske og menneskelige faktorer er nævnt, kommer vi heller ikke uden om en “økonomisk tilpasning”.  SRSF-regeringens forsvarsminister Nick Hækkerup var varslet besparelse i niveau 3 mia.kr. Den tidligere VK-regering opererede med ca. 2 mia. kr. i deres “fokuseret administration” (genopretningsplanen).

Og som altid, når et nyt forsvarsforlig skal udmyntes, kæmper de tre værn indbyrdes om at beholde flest mulige ressourcer. Såkaldte eksperter mener her, at Søværnet denne gang kommer i mindst bølgegang. De nye store fregatter er i søen og der er en forøget fokus på Nordatlanten og Arktis.  En erstatning for de efterhånden overmodne, men stadig durable F-16 jagerfly vil smadre mange sparegrise på Forsvarministeriets i forvejen volumiøse budget. (Vi vil ikke bruge tid på at snakke budgetstyring….).

Og som helt uvant vendes også tanker om, at lade andre lande (f.ex. Sverige og Tyskland) “passe det danske luftrum”, medens vi investerer i andet udstyr (helikoptere, transportfly osv.).  Skyttegravene er i fuld gang med at blive afstivet til de kommende års politiske (og militærlobbyagtige) kampe.

Det overordnede spørgsmål må naturligvis være:

Har Danmarks engagementer været prisen værd?

og specifikt eksemplificeret:

Burde Danmark have afstået fra at deltage i Iraq II-krigen?

Burde Danmark have “nøjes” med at bidrage med humanitær og socialt-støttende hjælp i Afghanistan?

Havde de danske tropper noget at bidrage med i 1990ernes ex-Jugoslavien?

og

er tidspunktet kommet, hvor værnepligt bl.a. i medfør af ovennævnte burde afløses af et professionelt forsvar?

Svarene er mange og forskellige alt efter, hvem der spørges med hvilken kompetence og politisk indstilling.  Og ikke uvæsenligt – der lægges op til (nødvendige?) mia. besparelse på det danske forsvar ved det kommende (forventede) forsvarsforlig, hvilket næppe vil bidrage til at engagere sig massivt i kommende internationale konflikter, hvadenten det er FN eller NATO eller en given koalition, der svinger den militære taktstok.

“Vi må følge med udviklingen” er en af de mest anvendte fraser.  Der kunne måske adderes: “(….) i forhold til vores menneskelige og økonomiske formåen!”

Note:

Foto:  Erik Hulegaard

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Militær, Politik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s