Venstre om

Finansloven 2012 er vedtaget med nye partier, kan man vist roligt fastslå uden at støde nogle. Tiderne med regimerne Rasmussen II og Rasmussen III er afløst af et SRSF-regime. Den debuterende, semiteknokratiske finansminister Bjarne Corydon – berømmet af nogle og foragtet af andre – har indtil flere gange affødt frustrationer hos den blå blok ved at præcisere, at  finansloven 2012 nærmest er blå. Det er sket samtidig med, at hans potentielle forgænger har ro(c)ket gevaldigt i Køge-regionen med lejlighedsvis mere eller mindre troværdige, men altid selvretfærdige, forklaringer om sin manglende PET-sikkerhedsgodkendelse.

Medens de politiske farver flyder rundt på paletten, er der rigelig grund til at hæfte sig ved det forhold, at det – ofte – opposionelle yderste venstre – Enhedslisten er stemmeleverende til finansloven 2012, efter de ifølge egne udsagn har fået en del indrømmelser.

Enhedslisten blev dannet i 1989 af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) samt Socialistisk Arbejderparti (SAP). Partiet debuterede år 1994 i Folketinget. Partiet har især i de senere år oplevet en større medlemstilgang og har i dag omkring 8.000 medlemmer. Den magtfulde hovedbestyrelse består af 25 personer, hvor afgørelser træffes ved simpelt flertal (undtaget eksklusionsaftaler, der kræver 5/6 flertal).

Det er i finanslovs-konteksten (og andre) værd at bemærke sig, at de tre forhandlere Johanne Schmidt-Nielsen (politisk ordfører), Frank Aaen (finansordfører) og Per Clausen (gruppeformand) havde fået et mandat fra Enhedslistens hovedbestyrelse, som de skulle holde sig indenfor. Bemærk samtidig, at partiet ikke har nogen formand, men ledes kollektivt.  Faktuelt stemte 236.860 danskere på Enhedslisten ved FV-15.09.11. Det gav 6,7 procent af stemmerne og 12 mandater i Folketinget.

Venstre om

De nye tider på venstrefløjen i dansk politik kan tolkes forskelligt. Det kan være svært – selv for partimedlemmer – at se forskel på Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Den internationalt-interesserede socialdemokratiske partiformandinde og folkesocialisternes snu bannerfører har haft det mere end svært med valgløfterne. Om det er den radikale regeringspartner med de økonomiske (miljøvenlige og bæredygtige) håndjern, egen overvurdering, hullet i statskassen, udenlandske konjukturer eller en blanding, kan der tolkes rigeligt på.

Fakta er (bl.a.), at millionærerne slipper for ekstra skat, fremtidens undersøgelseskommissioner bliver decimeret; det samme gør kvadratmeterarealet på Svendborg sygehus, som den trinde “udkants-minister” Carsten Hansen ellers på blødt fynsk skriftligt havde garanteret en akutmodtagelse.

Sagt i al politisk og ironisk fredsommelighed: Der er massevis af politisk plads både til højre og ikke mindst til venstre på det politiske spektrum til at markere sig i.

Skandinaviske broderlande

Gennem mange år har Vänsterpartiet i Sverige markeret sig med skiftende magtpositioner. Partiet har siden sin fødsel i 1917 haft ialt fire navne, hvoraf det tidligere Vänsterpartiet Kommunisterne måske erindres af nogle læsere. Årsagerne til partiets lejlighedsvise stærke positionering skyldes flere forhold. Et fravær af et SF (som i Danmark og Norge), et større politisk råderum især i perioder, hvor det svenske socialdemokrati svingede mere mod højre samt sidst, men ikke mindst lejlighedvis karimatiske partiledere.

Norges kommunistiske parti har ikke markeret sig synderligt. Det har derimod Sosialistisk Venstreparti, der svarer til vores SF.  Nu er begge disse partier i en koalitionsregering. Sosialistisk Venstreparti har fået nogle gevaldige politiske skrammer, hvilket må stå som en alvorlig advarsel for danske SF i de kommende år.

Refleksion

I sit (tidligere) professionelle liv arbejdede blogejeren i en menneskealder på en større institution, hvor > 25 forskellige personalegrupper forsøgte at samarbejde. Sagt uden overdrivelse: Det var ikke altid nemt!  Årsagerne var mange. Faglig stolthed (ikke stivhed eller?), traditioner og…..javist…..forskellige politiske holdninger.

Da blogejeren i mange forhold havde en koordinerende funktion, skulle der samarbejdes på tværs af ikke bare faglige, men også (helt uofficielt naturligvis) politiske indstillinger. Paletten dækkede alle farver fra det yderste højre, hvor selv Djenkis Khan ville føle sig venstreorienteret til de yderste venstre flanker, hvor skolede (såvel i USSR, DDR som DK) hardcore kommunister markerede deres holdninger.  Og endelig var der de to – tilsyneladende – toneangivende grupper af socialdemokrater og “borgerlige”.  Radikale var nærmest et skældsord.

Det spændende i denne kontekst var den forskellige tilgang til resultater, der ofte indeholdt en sand virtuositet i form af elastisk opfattelse af begrebet “aftaler”, strategiske tankegange samt (skjult) magtanvendelse. Når blogejeren anskuer den aktuelle finanslovs-tilblivelse fra sin digitale lænestol, bekræftes nogle indtryk fra fortiden.

At 12 folkevalgte fra Enhedslisten pludselig har fået en potent magt i det danske folkestyre skyldes ikke kun deres frontfigur i form af den 27-årige kønne BA i Socialvidenskab fra RUC og mediedarling Johanne Schmidt-Nielsen med den ofte smukke, lyse skjortebluse og de klare øjne, der signalerer en masse budskaber afhængig af modtagerens evne til “visitation”. Det skyldes også nogle særdeles begavede og politisk kompetente modne herrer og damer i partiets gruppe, der har været med i mange år.

Den nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), med en fortid som jord- og betonarbejder, forfatter, forlagsindehaver samt – i denne kontekst – tidl. DKP-formand er et skoleeksempel netop på “skolingen”. Hans aktuelle ekvilibristiske hukommelse om DKPs bogholderi er blot et eksempel.

Og apropos samme ministers nuværende parti. Det regeringsdeltagende SF vil opleve deres politiske markører blive mere end truet af nogle meget skolede folk til venstre for de – til tider – noget flyvske og non-realistiske folkesocialister. Mange gange vil SF-formanden starte (som næsten altid) en udtalelse med “Ø…øh….øh…”, medens den politiske livrem vil stramme mere og mere frem til næste valg.

Man kan så kun håbe som almindelig oplyst dansker, at SF-udenrigsministeren udtaler Ø som ørken (og ikke urskov) i Syrien; ihvertfald ville det næppe være sket med en velorienteret fremstående personprofil fra liste Ø, der bestemt ikke – gentager – IKKE skal undervurderes.

Enhedslisten eller En(ig)hedslisten…..time will show!

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Politik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s