FarGen med perspektiver

Dette indlæg skulle måske vente nogle år, så perspektiveringen kunne matche læserinteressen. Måske er blogejeren nu og da for begejstret for det futuristiske, herunder f.eks. robotternes aktuelle og ikke mindst kommende muligheder, hvor den lokale SDU (Syddansk Universitet) er helt i front på landsplan. Men denne lille digitale intro skal med, selvom måske kun få læser den! ;-)

Færøerne

Enhver dansker, der har oplevet en færing, har registreret forskelle i såvel sprog som tankegang og ofte væremåde. Blogejeren har i ret forskellige miljøer og tidspunkter oplevet repræsentanter fra dette område af det danske rige. Lad det være sagt: Oplevelserne har genereret gode og ikke mindst respektfyldte minder!

De 18 øer, der udgør Færøerne i Nordatlanten, er delvis selvstændige. Denne semi-selvstændighed kan markere sig på forskellig vis, som det ofte ses i mindre lande, hvis befolkning i store dele af deres historie har været besat og/eller administreret af andre lande. –  Island kunne også anføres i den forbindelse og vender vi “blogøjet” med øst er de tre baltiske lande et godt eksempel.

CTD

Den arvelige sygdom CTD (Carnitin Transporter Deficiency) er pga. isolation, tidligere historie om indavl og befolkningen størrelse (ca. 50.000 indb.), udbredt på Færøerne. Den formodes at være ca. 100 gange mere udbredt end andre steder i verden.

CTD kan føre til pludselig død og skyldes en genetisk defekt, der bliver nedarvet fra begge forældre. Sygdommen består primært i mangel på et protein i cellemembranerne, der sørger for at at transportere stoffet karnitin ind i cellerne. Nævnte stof Karnitin har betydning for kroppens generelle energiforsyning.

Og det fører os til

FarGen

Færøerne vil som den første nation i verden forsøge at opbygge et nationale DNA-register med genetiske oplysninger om alle indbyggere. Dermed skabes mulighed for at bruge den eksisterende – og ikke mindst kommende – genteknologi til at forbedre folkesundheden og den individuelle sundhedsbehandling, hvortil kommer forskning.

Projektet kaldes FarGen og er fortsat på “tegnebrædtet”, altså ikke i funktion endnu. Perspektiver er der mange af. Derfor har det færøske sundhedsvæsen allerede markeret grænser for folks givne interesse i fremadrettet at blive undersøgt og testet for alt mellem himmel og jord.

Der er tale om et 250 mio. kroners projekt, der kan være klar indenfor fem år. Også Island (og det fremmeste af de baltiske lande) Estland arbejder på et lignende projekt.

Som nævnt er perspektiverne brede og mange. I  Danmark er Rigspolitiets DNA-base med ca. 65.500 profiler (af sigtede) så vidt det største. Også Rigshospitalet i Region Hovedstaden er igang med opbygning af et større genetik-register.

Refleksion

Kan man forestille sig et landsdækkende DNA-register til Danmark?  Hvis ja – til sygdomsbekæmpelse og/eller kriminalitetsbekæmpelse?  Det er en offentlig hemmelighed, at når først et register foreligger, bliver det også (mis-)brugt.

På mini-stadiet er FarGen klar til at indlede et pilotprojekt med 100 myndige færinger efter flere års religiøse, etiske og politiske diskussioner på øerne om fordele og ulemper ved et nationalt DNA-register.

DNA eller “Livets alfabet” bliver – sammen med andre spirende behandlingsformer og id-metoder – en potent faktor langt mere end vi kender i dag.  Nøgleordene “økonomi” og “sundhed” – to af menneskehedens vitale faktorer – vil i de kommende decennier fusioneres i en massiv grad også i denne kontekst.

Det meste starter i det små……men klimaet på Færøerne signalerer “overlevelse” og i løbet af dette årti vil meget biive ændret, også i denne sammenhæng!

Note:

Inspirationskilde: Jens Ejsing, Berlingske

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Sundhed, Videnskab

2 responses to “FarGen med perspektiver

  1. Hej Blogejer lige en hilsen fra L’pool… 😉

    Det er nok en glidebane der ikke er til at undgå med pre’etablerede DNA’registre – skriver det med vilje i flertal for der kommmer ganske sikkert aflæggere eller flere ‘sidespor – for der som ved alle medaljer også her en bagside – en bagside der i den sidste ende kan stjæle fokus fra forsiden – der er ganske givet klare fordele for den almene sundhed også uden for de dejlige færiske øer (inklusiv tunneler og broer), for indavl er jo også kendt andre steder – mange eller en del danske ‘mikrosamfund’ for holdt forplantningsprocessen inden for skal vi kalde det snævre rammer – de flste har dog løst det på naturlig vis ved at der er kommet ‘fremmede’ donorer eller frisk blod ind… 😉

    Men det er jo ikke en ny diskussion – har selv siddet i ledermøder i 80erne og start 90erne – hvor flere administrende direktører har været kraftig fortalere for så’n et DNA’register – for som de sagde “så ved vi jo alle at det er et spørgsmål om tid inden vi også har det som arbejdsredskab” – og det er der vist noget om – den gang fik jeg dog ikke svar på om det register også kunne skåne os for specielle administrende direktører – se den udvikling var ikke så vigtig – synes de administrende høvdinge… 😉

  2. @nkris#1:

    Fin kommentar, der tydeligt viser, at kommentatoren har “tænkt rundt” om emnet. Også blogejeren har i sin (tidl) professionelle embedstid i det danske (og britiske) sundhedssystem oplevet mangen en samtale/diskussion omkring DNAets fortræffeligheder samt futuristiske anvendelsesmuligheder.

    Etisk Råds betragtninger kan være supplement til emnet, der (næsten) er uudtømmelig i sine perspektivering:

    http://etiskraad.dk/upload/publikationer/genteknologi-og-kloning/mennesker-og-genteknologi-i-det-nye-aartusinde/kap04.htm

    PS. Varm hilsen til den vidunderlige rå og delvis istandsatte britiske havneby ved Det Irske Hav.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s