Den store formidler

Formidlingens kunst er en egenart, der reelt er forbeholdt de få. Dette gælder uanset, om stoffet er skønlitteratur eller in casu politiske betragtninger/reportager.

Eksemplificeret – i disse dage har to af Danmarks store formidlere fødselsdag. Den ene fylder 80 år (15/12). Den inderligt selvbevidste forfatterprofil Klaus Rifbjerg vil helt sikkert ikke anstrenge sig for at modstå de kulturelle ovationer af hyldest, der iscenesættes.

Den anden formidler har netop overstået sin 93 års fødselsdag (11/12). Navnet er 

Erling Bjøl

Denne modne herre er en langt større formidler, meget ældre, (formentligt) bedre begavet, bedre uddannet og sidst, men sandelig ikke mindst mere livsklog og ydmyg. Erling Bjøl er stadig nogenlunde aktiv trods et mangeårigt invaliderende synshandicap.

Forfatterprofilen

Erling Bjøl er født 11.december 1918 i Kalundborg. Er en dansk historiker, politolog og journalist. Han blev student fra Rungsted Gymnasium (1937) og mag.art. 1948.

Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press (1938). Ansat ved Nationaltidende (1942), BBC i London (1944), Dagbladet Information (1945-1959) og Politiken (1959). Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse.

I 1963 kst. professor i statskundskab ved Aarhus universitet, hvor han stod for opbygningen af det nye fag “international politik” frem til 1983. Blandt de mere kendte “elever” kan nævnes Bertel Haarder samt de afdøde Svend Auken og Tøger Seidenfaden. Sidstnævntes far – Erik Seidenfaden – var en slag mentor for Bjøl, der for øvrigt i 1966 blev dr. scient. pol. 

Han er bosat i Saint Germain-en-Laye (ca. 20 kilometer vest for Paris, Yvelines dpt., Ile-de-France regionen) og har sommeradresse i det nordvestsjællandske fiskerleje og ferieresort Rørvig. Mangeårigt ægteskab med Denise Bjøl, der sammen med andre i familien er enestående hjælpere grundet hans aldrende synshandicap.

Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han har også skrevet om historiske emner. Derudover har han i mange år været en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.

I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) har Bjøl præsenteret historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy,hvor han beskriver forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark (omtalt på visse af mine blogge (link).

I min tid

 

Ingen i dansk pressehistorie har fulgt, beskrevet og fortolket verdens gang så længe som Erling Bjøl. Hans første reportager blev udgivet ved indgangen til Anden verdenskrig. I dag, 70 år senere, skriver han fortsat klummer og kroniker.

Flere generationer har fulgt verden gennem Bjøls pen. I denne bog har forfatteren samlet en række af sine avisartikler, skrevet gennem de syv årtier. De giver en sjælden fortolkning og oplevelse af trekvart århundrede – hjemme hos Bjøl (Frankrig), her i Danmark og ude i verden.  (delcitat fra bogen)

Refleksion

Den 388 sider tykke bog er forfatterens nr. 30 i rækken. Det eneste ærgerlige er flere unødvendige korrekturfejl, som forlaget burde have serviceret for den aldrende og svagtseende forfatter. Ellers forekommer det at være prima formidling af sine mange artikler samt stillingtagen til geopolitiske forhold.

Indholdet af illustrationer som ledsager til den righoldige tekst forekommer tilpas. Bogens omslag er nærmest en collage af Erling Bjøls mange presse- og id-kort gennem en lang menneskealder.  Portrætbillederne fortæller om en mand, hvis ansigt ikke har forandret sig nævneværdigt i et langt liv.

Selvom bogen opleves nærmest ajourført til vores anno 2011, overhaler den dynamiske virkelighed. Et eksempel er forfatterens forudsigelse af franske Dominique Strauss-Kahn som socialistisk præsidentkandidat. Enhver læser kan ikke undgå at smile (eller græde) ved tanken om samme fransk-jødiske politiske profils (beklagelige) deroute som følge af sex-eskapader. Han forekommer at være et klart mere kvalificeret valg end “Bling-Bling” (Nicolas Sarkozy).

Et andet eksempel er den nu afdøde oberst Gaddafi i Libyen, hvis historieskrivning de seneste måneder ikke bare overhalede aktualiteten i Bjøls bog, men også næsten i verden som et led i det (endnu ikke afsluttede) “arabiske forår”.

Meget apropos er bogens sidste afsnit (inden efterskriften) titlet “Tanker på Rhinen”.  Her causerer han over nogle af de store profiler i efterkrigstidens Europa, der samtidig prægede EU. Det er tunge personligheder, der unægtelig savnes hårdt i den aktuelle status, som det seneste EU-møde i Bruxelles (ult. uge 49/2011) udvirkede. 

Blandt Bjøls “yndlinge” er tydeligt den tidl. tyske forbundskansler Helmut Schmidt,  forøvrigt jævnaldrende med forfatteren og stadig i funktion. Også andre – franske – bliver fremhævet. Enhver læser, der bare har snuset til europæisk efterkrigshistorie kan følge forfatterens betragtninger og ofte give ham ret.

Et gammelt mundheld siger, at “erfaren mand er værd at gæste”.  Erling Bjøl er et enestående eksempel på dette.

 

 

Note

I min tid –  af Erling Bjøl – udkom efterår 2011 på Politikens forlag; ISBN 978-87-400-0229-4

Øv. foto (personbill.) Kristian Linnemann/Scanpix

Ned. foto: Internet

Reklamer

14 kommentarer

Filed under Boganmeldelse

14 responses to “Den store formidler

  1. Hvis det er et nyere billede så må det bekræftes at – den gode Erling Bjøl, ligner sig selv ift den ene forelæsning som kommentatoren nåede at opleve med ham i Aarhus Uni regi der i starten af 1980erne – der blev virkelig fyldt på med stof til eftertanke ved den lejlighed og gav appetit til at læse flere af hans bøger også med med givende udbytte – udtrykket “ydmyghed” synes fint i denne sammenhænge, den fik en til at lytte… 😉

    Apropos den nævnte manglende rettidige omhu fra forlagets side vedrørende korrekturfejl – så ligger det tilsyneladende desværre i tiden – trykte medier i den hurtige ende har lidt under det længe og desværre måtte det jo også brede sig til den trods alt mere seriøse del af “branchen for udgivelser af trykte bogstaver”… ;-(

    Jeg mener faktisk også jeg på et tidspunkt har læst Bjøl’ske tanker på fransk – husker dog ikke lige sammenhænget… 😉

    • @Le Drake Noir: I kommentatorens studietid i Aarhus start/medio 1980erne var prof.Bjøl i sine sidste år i funktion som det store og kendte orakel på Aarhus Univ., så der kan sagtens have været et sammenfald.

      At kommentatoren har læst Bjøls tanker på fransk, forekommer mere end sandsynligt, eftersom samme ældre herre lejlighedsvis har ytret sig også i de kendte Le Monde/Figaro osv.

      Og endelig: Korrektur! – Blogejeren har i sit (tidl.) professionelle liv læst et kilometervis af korrekturer. Det lyder nemt, men kan være h…..svært. Een af årsagerne (eller faldgruberne) er, at man især ved efterfølgende korrekturlæsninger af samme tekst “tror” at have læst det rigtige. Trods mange års erfaring gjorde blogejeren sig selv igen skyldig i denne tilstand, da han nylig for xx´te gang læste korrektur på sin egen kommende spændingsroman “Magien i Magdeburg”. – Men i sandhed burde Politikens forlag have assisteret på langt mere professionel vis for den aldrende og næsten blinde forfatter i denne proces.

      • Ja det med at tro man læser det rigtige kender kommentatoren alt til – derfor har jeg også en ekstern norsk sekretær til det “beskidte” arbejde når der tales business – hun er en ørn til engelsk, tysk og fransk – og så selvfølgelig til norsk – jeg har den allerstørste sympati for meget norsk, undtagen deres måde at sætte bogstaver sammen på…. ‘hahaha’

        – men på dansk og på blogge må jeg klare mig på egen hånd… 😉

        Nu hvor blogejeren nævner det, så er jeg sikker på at det er i diverse franske avisspalter at jeg har truffet den franske version af Erling Bjøl…

        Blogejerens beskrivelse af “Petit Napoleon” flugter min opfattelse… 😉

  2. @Ledrakenoir#121211:

    Blogejeren har en mangeårig kær mail-kontakt i Toulouse-området i Frankrig. Denne modne – og særdeles åndsfriske – 80-årige internationale businessman var en svoren tilhænger af “Bling-Bling” ved sidste præsidentvalg trods hans (plus blogejerens og kommentatorens) begejstring for det smukke køn (in casu Mme Royal). Selv han er efterhånden mør af “Petit Napoleon” alias “Bling-Bling”.

    Blogejeren har derfor foreslået ham igen og igen at sætte kryds (maj 2012)ved den mere anonyme Mme Royale-ex – Hollande, ja selv det nyligt bebudede alternativ – og dødsfjende til “Petit Napoleon” – Dominique de Villepin vil trods sin ulidelige arrogance (i fransk en kvalifikation :-))) ) vil være et bæredygtigt alternativ for ham.

    Glæden ved vort norske broderfolk deles af blogejeren, der debuterede i Oslo – medens kommentatoren var en lille kæk 6 årig dreng i korte bukser. Det tredie “smut” i år til Oslo følger snart. 😉

    • #.ehu
      Ikke mindst i politik forekommer det vel at nogle bliver fravalgt mere end at andre bliver tilvalgt – denne “Petit Napoleon” med den kønne “Josephine” blev vel mest valgt fordi andre blev fravalgt og hans efterfølger i Elysee’palæet vil sikkert opleve adressen blev ledig fordi forgængeren blev fravalgt… 😉

      – måske ganske som både i Det hvide Hus og Marienlund… 😉

  3. @ledrakenoir#121211-2151:

    Erlng Bjøls andet fædreland Frankrig er meget anderledes end Danmark. Det ved vi begge.

    Moderen til Bling-Bling jr., præsidentfrue og eks-model Mme Bruni ville sikkert ikke bryde sig om kommentatorens judgement. Men det gør blogejeren og givetvis mange x tusinde andre også.

    Det skal blive et mega-spændende valg i maj 2012 – faktisk med Villepen (også UMP) som dark horse – og “Bling-Bling” i maniske attituder og skrigen efter storkapitalens (fortsatte) økonomiske (og mediemæssige støtte. Med “trusserederen” Strauss-Kahn (PS) ude forekommer det hele mere åbent.

    Når kommentatoren næste gang har kontakt med sin norske sekretær, skal hun huske at indføre “Marienborg” (i stedet for Marienlund) i sin stavekontrol. *GGGG”

  4. #.ehu
    ‘hahahaha’

    Det er jo det jeg sagde, at på dansk og på blogge, uanset sprog,
    der skal jeg klare mig selv… ‘smiler meget smørret’

    Hvis jeg havde været i det ironiske hjørne, så kunne jeg måske ha’ været sluppet af sted med at sige at jeg forvekslede bemeldte lokalitet nord for whiskybæltet med det plejecenter Marienlund der ligger side by side med ditto’centret Remstruplund omringet af Asger Jorn’museet, Silkeborg Stadion, Den gamle Skovridergaard (Jyske Bank’s flotte kursusejendom og Vejlsøhus inklusiv Aqua’centret med Gudenåen i horisonten – men det gjorde jeg nu ikke… ‘hahaha’

    Meget enig i blogejerens frranske betragtninger – og franske vælgere har en særegen form for fairness over for bagtalelse og så længe at der er rygter om intriger der ‘dufter’ af “Petit Napoleon” og “Tsar Putin” i det der ‘kærlighedsdrama’ “in The Big Apple” – så trækker det fra i den siddende franske præsidents regnskab npr vælgernes krydser skal tælles op om knap et halvt åe… 😉

  5. @ledrakenoir#121211-2244:

    I et kort angstfyldt øjeblik i blogredaktionen på Vestfyn tænktes den tanke, at en dansk international forretningsmand var blevet forkert briefet af sin norske sekretær. Men nu er alt godt! 😉 …..også ved tanken om Gl. Skovridergaard, der af dele af fam. Hulegaard blev brugt som “rekreationshjem” tæt efter bronzealderen.

    Den næsten blinde professor og forfatter Erling Bjøl ville sikkert meget gerne skrive videre (eller rettere diktere via Dansk Blindeinst. apparatur og familieoversættelse/-hjælp) omkring det netop afsluttede EU-topmøde, der unægtelig synes at blive historie. Tallende 17-8-1(DK)-1(UK) plus en i mente (Kroatien) vil præge den splittede EU-debat og salig Bjøl ville som nogen mestre at beskrive det – både set fra Frankrig, Danmark og med international vinkel.

    Den helt særegne politiske sæbeopera “Merkozy” har mange akter samt fyldte tilskuerpladser, hvoraf nogle klapper, andre sukker og andre igen flygter over Den engelske Kanal.

    2012 bliver spændende for EU…ikke bare med præsidentvalget i La France!

    • Ganske rigtig “Tyve Tolv” bli’r meget spændende på mange måder

      Det kan være året hvor EU møder deres Waterloo, der ville “Petit Napoleon” impliceret – men inden da kunne han havde fået samme oplevelse på hjemmebane, som “Les Bleus” fik både i 2002 og 2010 – for at sige det i ludo’sprog “været blevet slået hjem”…

      Tyske kemiprofessorer med ungepige’rødder i DDR – de kan være hård kost for franske hanekyllinger – hun skal nok med baggrund i kemibogen ‘merkelere’ sig gennem, men hendes ‘french kiss’ hjælper sikkert ikke hendes ‘franske klovn’ til at opleve det endelige forsøg på at redde skuden – ikke fra broen i hvert fald… 😉

      Ganske enig i at det ville være interesant at høre forstandige mennesker som Bjøl’s tolkning af det – nu snakker man om et EU i 3 hastigheder – den ene gruppe synes jo nærmest at være i bakgear… 😉

  6. Blogejeren har nogle lange (og kære) kontakter i såvel Vesttyskland som DDR eller mere korrekt Magdeburg og Køln-området. Disse er yderst forskellige i deres opfattelser (samt med baggrund i deres akademiske platforme) af det tyske politiske atlas.

    Deres begejstring for doctor chemicus og præstedatter Angela Merkel er yderst beherskede. Det samme gælder andre i Forbundsrepublikken; sjovt nok gjaldt denne mekanisme også for visse US-præsidenter og f.eks. Mikhail Gorbatjov (USSR/Rusland).

    Om så Peer Steinbruck eller Franz-Walter Steinmaier eller Sigmar Gabriel i Willy-Brandt-Haus (SPDs hovedkvartér) i Berlin er bedre, beror på individuelle skøn. Apropos kemi – en af blogejerens kæpheste er “personkemi”.

    Det siges, at personkemien mellem “Merkozy” ikke er specielt vellykket. Det modsatte blev sagt om f.eks. de Gaulle/Adenauer, d´Estaing/Schmidt og Mitterand/Kohl. Denne særegne akse er nærmest livsnødvendig, hvis Europa (=EU, Euroen osv.) skal have en fortsat chance. Derfor balancerer Europas fremtid – med eller uden Storbritannien – nærmest på et knivsæg i disse måneder.

    Enhver dansker, der har kræfter nok til at rejse sig fra lænestolen eller hjørnesofaen og finde et verdensatlas frem og samtidig klikke ind på EUs statbank, bør reflektere over Europas fragilitet.

    USA kæmper fortsat og er stadig verdens største magt såvel økonomisk som miltært. Allerede i Reagan-tiden svingede interessen fra Atlanten mod Pacific Ocean. Ikke fordi Reagan næppe selv forstod det (smil), men fordi han forstod at have fabelagtige rådgivere omkring sig, der modsat hans skuespillerhustru og astrolog, brugte tiden på (eminent) stringent politisk analyse af verdenssituationen.

    I samme forbindelse bør George Bush sj. (modsat hans helt håbløse ældste søn) samt den fabelagtige Texas-advokat, stabschef, finansminister m.m. James A. Baker og den afdæmpede, men yderst kompetente udenrigsminister George Schulz ikke undervurderes. Meget af deres “politiske livsvisdom” matchede dr. Henry Kissingers årtiet forinden (og stadigvæk); i den mere populære genre: “hvilket telefonummer skal jeg ringe til, hvis jeg vil tale med Europa (dr. Kissinger).

    Desværre er aldrende kapaciteter som f.eks. Jacques Delors mere tilbageholdende, men i retfærdighedens navn har denne klarsynede og intelligente franskmand så sendt sin datter PS) ind på de politiske barrikader.

    Herhjemme er de gamle EU-diplomater ved at uddø; stadig lever Niels Ersbøll. Deres visdom – inkl. Bjøls ditto – kunne der være hårdt brug for i en tid, hvor Danmark på det udenrigspolitiske felt tegnes af fluevægtere.

    Modsat kommentatoren har blogejeren (så vidt vides ;- ) ikke en søn. Havde han haft det, ville blogejeren oprigtigt have været bekymret på hans vegne for de kommende årtier i gamle EUropa.

  7. #.ehu 13.12.11 – 00.40
    Der er ikke meget blogejeren og kommentatoren kan blive uenige om… 😉

    Man hører nogen gange ‘slæberen’ “i de gode gamle dage” – denne sætning bli’r ofte (mis)brugt – nogen gange åhh nej’agtigt men også nogle gange velplaceret til lejligheden… 😉

    En af de sidstnævnte lejligheder kunne være den politiske parallelverden
    som blomstrer for fuld flor nu til dags… 😉

    Førhen da var det de gamle haner (det blogejeren kalder garvede kapaciteter) der galede i hønsegården og ‘hønsene’ der lagde æggene – nu er det hønsene der galer og ingen lægger æg… 😉

  8. @ledrakenoir#141211-1250:

    Nutidens høner kan have besvær med æglægningen. De mest skingre af dem beskylder manglende fertilitet hos hanerne som årsag. At årsagerne også kan være feminint stress funderet i fuldkommen præstations-hysteri, forekommer ikke æggende som forklaring. Derfor opleves – bag facaden – forbløffende mange fragile scramblede æg, når de lader hanen kigge med i spejl(ægget).

    Blogejerens mentorer var alle ældre (og kloge) mænd. Senere var blogejeren (bl.a.) gift med en asiatisk nederlænder, der har en ganske anderledes tilgang til begreberne “senior” og “respekt”. Det sidder dybt i hans DNA-masse livet ud…..

    Årsagerne til, at der ofte er et sammenfald af enighed mellem kommentatoren og blogejeren kan skyldes flere forhold. Vores opvækst, uddannelse, erhverv, alder o.lign. er meget forskellig og alligevel……

    Blogejerens (mulige!) forklarende facitliste er følg.:

    Vores individuelle tilgange til mange problemer/udfordringer såvel af politisk, social som mental art er formet ikke bare i Danmark, men også ved talrige rejser og kontakter med udlændinge fra såvel Europa som andre verdensdele i forskellige tidsafmålte anledninger og relationer.

    Det giver – i tilfælde af observante egenskaber – adgang til dels at glæde sig over lille Danmark, dels at perspektivere lille Danmarks svagheder og muligheder på den store scene. – Eks. “kolonihave-vinklen” er aldrig aktuel. 😉

    Hertil kommer en “sund” hetero-seksuel vinkling af de fleste dagsordener. Adderende haves hos os begge evner, som en “facilitator” skal besidde og sidst, men ikke uvæsentligt, bliver det altid “smagt til” med en tilpas portion humor i variable blandinger af “spontan sjov” og mere eller mindre synlig “ironi”.

    • #.ehu
      Der er det gode ved regnestykket med de 2 faktorer “arv” og “miljø”
      at forskellige regnestykker, ind i mellem kan give det nogenlunde samme resultat… ‘hahaha’

      Det er spørgsmålet i den her omtalte “ægproduktion” om man ikke burde vende tilbage til burhøns og så la’ de fritgående høns løbe med deres spin’kokke… ‘hahahaha’

  9. @ledrakenoir-151211-0730:

    Enig i første afsnit og ja….nogle hønseringe til de hårdkogte spin-cocks. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s