Broder Erik

I Europa ligger mange klostre fra den mørke middelalder. At Europa er delt i et  sydligt katolsk og nordligt protestantisk religiøst baseret område, er bekendt  for enhver, der har gennemkrydset den gamle verdensdel samt blot læst  indholdsfortegnelsen i den europæiske historiebog.

Det ved bl.a. EUs præsident, den lidt embedsmandsagtige konsensus-mager  samt flamske politiker af borgerlig observans,  belgieren Herman van  Rompuy (f. 1947). Når han skal lade op (det er der vist tit brug for i  denne tid!), sker det – ifølge velunderrettet kilde –  enten ved den flamske  kyst eller hos munkene i klostret i Affligem.

Delingen af det katolske og protestantiske Europa ses meget tydeligt i  Belgien. Et land, som blogejeren har lært gennem nogle rejser over decennier at  sætte pris på. I samme land ligger der flere klostre. Nogle er lukket for  offentligheden. Få er åbne efter aftale. Et af disse er ikke bare åbent – og har  været det længe – men er samtidig nærmest verdensberømt. Modsat ovennævnte  kloster Affliglem er klosteret i Chevetogne langt mere eksponeret. Ethvert look  i hjemmesidens gæstebog fortæller om gæster i dette særegne kloster fra alle  verdensdele på kloden.

Monastére Chevetogne

Dybt inde i Ardennerne ligger dette magnifikante klosterkompleks i en  katolsk og byzantinsk blanding. Nogle frostklare og solrige januardage 2012 i  Ardennerne bidrog til den fabelagtige klosterstemning og -stilhed for  blogejerens længe planlagte klostertur.  – En inderlig historisk kontrast til  “The Battle in the Bulge” –  december 1944, hvor bl.a. den amerikanske  4-stjernede general George Patton jr. med sin 3die armé udkæmpede nogle  voldsomme slag i vinterkulde og høj sne mod de tyske besættelsestropper netop i  dette område af Ardennerne. – Tilbage til klosteret anno 2012:

Bygningerne (bill.1.) er med årene blevet en hybrid af flere stilarter.  Indenfor trives munkene i forskellige trosretninger, aldre, livvidde, højde og  skostørrelser. Latin, fransk og flamsk er naturlige dagligdags tunger.  Hårdt  presset kan de yngre af dem også kommunikere frit på engelsk. Der er ikke TV,  radio eller musikafspillere eller anden nymodens pjank, når undtages ledsagende  musik til andagterne. Gæster, der skal have rytmer for at leve, må koble noget  til øregangene. Kulturelle input via medier sker kun, såfremt gæsten medbringer  computer. Efter anmodning skabes adgang til WLAN.

Rituelt eksempel

Ritualerne foregår naturligvis på latin og fransk i denne del af verden.  Et eksempel på et ritual er måltiderne. De starter med, at en munk  ringer løs på en kæmpeklokke (han sætter nogle sikkerheds-ørepropper i hver  gang). Lyden er gennemtrængende i hele klosterområdet; ja selv Klokkeren fra  Notre Dame kunne have behov for noget krisehjælp eller coaching lige efter. 

Som billedet (bill.3) viser, sidder munkene ved et langt bord. For enden  sidder “chef-munken”, et ældre lang-skægget herre. Han styrer bønnerne og  messesangen, inden- og efter måltidet. Ved siden af ham sidder så de få mandlige  gæster og dernæst kommer munkene i en turnus-sidde-ordning. Medens vi spiser, er  der tavshed mellem munkene (og eventuelle herre-gæster som blogejeren).  Andre  munke agerer tjenere. Det kører altsammen i en vagtbaseret turnus. Fade og brød  bliver budt rundt i et velordnet ceremoniel og tavshedsbelagt mesterværk.  Vi  tygger maden, medens postevandet skyller det ned. 2-3 retter – hovedretten bydes  rundt anden gang, når chef-munken er færdig med første omgang.

Hele sceneriet (måltidet) varer næsten nøjagtig 30 minutter; alt imedens  en munk sidder på en lille forhøjning i hjørnet og læser op af skriftsteder i en  lind strøm via en mikrofon. –  “Chef-munken” afbryder med en bordklokke, når han  skal messe eller bede. Det sker både, når vi skal starte og til slut efter  måltidet.  Alle står bomstille ved deres (umagelige) træstole med blikket vendt  mod et kæmpekrucifix for enden i det aflange spiserum. Der er alvor hos alle,  ansigtsmusklerne bruges kun til bearbejdning af føden. –  Maden opleves tung,  men absolut velsmagende a la “husmandskost”.  Søndag aften var den vagthavende  messe-underholdningsmunk afløst af en semi-munter klaverkoncert via det beskedne  musikanlæg i hjørnet af spisesalen. En velkommen forandring, selvom munkene ikke  viste videre opstemthed i deres ansigter under måltidet.

Alt i alt var vi på alle måder (uden overdrivelse) langt fra en  Michelin-stjernet restaurant. Her har gæsterne heller ej  navnesignerede servietstofposer og -ringe til deres stivede hvide  stofservietter! Blogejerens gæstestatus kvalificerede til en træ-servietring, en  stivet hvid (stor og dejlig) stofserviet (som i barndommen) samt et visitkort  sirligt påtegnet “Mr. Erik Hulegaard”.

I en nærliggende bygning, der kunne skimtes fra blogejerens fabelagtige  Ardenner-udsigt fra sit skrivebord i munkecellen, kunne anes Bethania, som var  quindernes opsamlings-sted.  Ingen quinder hos munkene?  Blogejeren så kun en  quinde.  En lille quinde (rengøring m.m.) med et listigt smil og og en livvidde,  der gjorde det nemmere at hoppe over hende end at løbe rundt om hende, hvis  man(d) ville passere hende!

Generelt

Adkomsten til klosterområdet i Ardennerne er ikke nem, hvilket jo basalt  heller ikke er meningen. Det hjælper med en bil (eje eller leje). Ellers er det  tog fra Bruxelles (retning: Luxembourg), stå af i Ciney. Herefter er der  busforbindelse cirka 3-4 gange om dagen (ej søn- og helligdage). At få en taxa  svarer nærmest til at vinde i lotto. Det lykkedes blogejeren med besvær og  bistre overtalelser at få fat i en taxa i Ciney, da bussen netop var kørt og der  var cirka 5 timer til den næste busafgang.  Taxachaufføren satte taxametret til  hjemmefra og fortsatte sin kørsel med blogejeren plus bagage i en sær hoppende  kørsel, der måske blev afstemt efter reggae-rytmerne i bilradioen. Faktisk  imponerende, når det antages, at taxachaufføren ellers virkede tæt på de 80 år  (næsten som hans taxa-Mercedes ;-)  ).

Ved min afgang nogle dage senere havde “Guestfather”-munken på min  anledning bestilt en taxi.  Ganske rigtigt kom den 80+årige trillende igen med  sin gamle Mercedes.  Han havde for en sikkerheds skyld sat taxameteret  til hjemmefra, så taxametret viste 14 Euro, da blogejeren satte sig ind i den  gamle Mercedes. Vognmandens belgiske moustache strittede fortsat, da han i nogle  herlige gear- og koblingsskift bragte den gamle “merser” og den noget yngre  blogejer til Gare de Ciney.  Det var en god dag for den gamle vognmand. Solen  skinnede og hans pensionstillæg blev kraftigt adderet. Da han kørte videre,  kunne blogejeren ikke lade være med at grine lidt trods en kraftig afhøvling af  sin børneopsparing. ;-)

Refleksion

Stedet ånder af….ja netop klosterstemning langt væk fra “Real  Life”.  Vi befinder os nærmest i en pseudoverden, omgivet af Ardennernes bakkede  skovbeklædte natur, der både genererer et dystert og samtidigt storslået regie.  Det kan beskrives kortfattet (som dette indlæg) eller i dusinvis af ord, men  skal det virkelig fornemmes, er et ophold et must. En oplevelse for  livet!

Er den strenge munke-ordenagtige tilgang til religiøsiteten og  troen den rigtige? Kommer munkene – når de oplever den ultimative længste (og  sidste) søvn – op til Vorherre?  Er de bedre mennesker end os andre  “hverdags-digital-cpr-numre”?  Giver deres mange ritualer adgang til en højere  position i et (måske) nyt liv? –  Se….det interessante er jo, at i-n-g-e-n endnu  – trods digitale artisterier og gen-manupulationer og raketvidenskab osv. – har  svaret på disse spørgsmål.

Ønsker læseren at reflektere udenlands – i et internationalt  miljø – under særdeles velordnede forhold (undervurdér aldrig den katolske  munke-disciplin!), er det belgiske kloster med en enestående “rural”  beliggenhed dybt inde i Ardennerne et kvalificeret sted.

Modne læsere bør sende denne rekommandation “til modning”.  Yngre  læsere bør erindre dette sted – måske til senere lejlighed i deres liv, når  erfaringen og livets kompleksitet er fusioneret i en anelse forståelse af livets  fabelagtige menukort.

Blogejeren havde nogle formål med rejsen, hvoraf det ene  (naturligvis) var at opleve dette fabelagtige kloster. Efter et par aftalte dage  kunne blogejeren returnere til “den virkelige verden” i form  af nærmeste togstation i Ciney, hvorfra toget fra  Luxembourg via Namur kunne køre de cirka 70 km. til  Bruxelles/Brussels.

In addition

Sidstnævnte by handler næste planlagte indlæg om med titlen “My  name is Pieters”. ;-)

Note:

Link til Monastére Chevetogne: http://www.monasterechevetogne.com/index.php?taalkeuze=2

Link til mere Monastére Chevetogne: http://www.hulegaard.dk/chevetogne.htm

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Rejser

6 responses to “Broder Erik

  1. Herlig og medrivende beskrivelse af en “ud af huset ind på klosteret oplevelse” – et vigtig tiltag det der med at “stoppe op så hjernen igen ka’ indhente kroppen” – den øvelse burde mange flere gøre ikke mindst for deres egen skyld, men også lidt for de daglige omgivelsers skyld… ‘smiler’

    Den nævnte politiker er, i mine øjne, ikke på vildspor – alene udtrykket “at ta’ på kurophold” der i de såkaldte gode gamle dage var en måde at koble af fra den daglige trædemølle – så man kunne vende tilbage med fornyet kraft igen til alle de såkaldte opgaver… 😉

    Der er ganske givet flere metoder at gøre det på – man kan sige øvelsen går vel ud på at finde et sted der minder mindst muligt om ens dagligdag både indvendig og udvendig – kommentatoren har selv flere søgt roen og fordybelsen eksempelvis med vandreture (ikke klatreture) i højere luftlag også med overnatning og provantering i det fri eller i en bestemt tunesisk oaseby – blev spurgt efterfølgende om det var mentalsandblæsning 😉

    Som sagt metoderne er sikkert flere og den af blogejeren valgte synes meget interesant – og den religiøse forbindelse burde ikke skræmme folk “der er stærke i deres egen tro” (læs: kommentatoren tror ikke på (af)guder) – klosteret har bare også den mulighed kva deres egen agenda – at tilbyde andre mulighed for ro og fordybelse for en stund – underforstået at næste trin behøver ikke være at man bestiller en “kranseklipning” hos sin frisør… 😉

    En rigtig god beskrivelse med velvalgte links til, der burde gi’ stof til eftertanke…

    😉

  2. En execellent kommentar, også fordi det mærkes, at den har sat nogle tanker igang hos kommentatoren.

    EUs præsident von Rompuy synliggører den nævnte “kranseklipning” og ligner egentlig også en munk; ihvertfald flere af de yngre på det verdensberømte kloster i Ardennerne. Nogle af de ældre lignede nærmest skindøde, når vi sad ved det lange bord og spiste i tavshed, medens “entertainer-munken” læste op af skriftsteder fra sin forhøjning i hjørnet.

    Men pludselig førte de gamle munke sig frem med en livskraft, som kunne forbavse. Der var en disciplin, som næsten kun katolske benhårde munkeordner kan opvise; selv tyskerne kunne blive misundelige! “GGGGG”

    Og linket til klosteret er medtaget, så læseren kan få perspektiveret blogejerens oplevelser nogle kolde og interessante januardage anno 2012 i Ardennerne.

    Tro mig – det glemmes aldrig!

    • #.hulegaard – 23012012.2236
      Personligt har jeg det så’n at jeg hverken kan undvære det støjende, hektiske pulserende liv ej eller det stille rolige fredfyldte og dybtesøgende liv – med en klar overvægt til det første hvor jeg så søger at trække det sidste ind i lommer – man kunne måske tro de skitserede fulltime beboere og ikke mindst alltime beboere – har det som en brøndgraver uden stige – men det er sikkert ikke fanget deres opmærksomhed… ‘smiler smørret’

      Jeg har det lidt på samme vis når jeg besøger min fødeø i et uskemalagt system – når jeg møder “min årgang” derovre som enten har boet der siden vi skiltes for +35 år siden eller dem der er som man si’r derovre “rendt tilbage til patten” altså vendt tilbage efter x antal år for at leve fast derovre – så tænker de så’n et busseho’d om mig og jeg tænker om dem – og det har jeg sagt til dem “Hvis I går meget langsommere så ski*** I sgu i bukserne”… 😉

      Begge dele 100% er sikkert ikke hverken sundt eller misundelsværdig – man fristes til at omskrive det gamle mundheld – “Optimister tror de lever længere, ja men til hvad nytte si’r pessimister”… 😉

  3. @nkris#230112-2353:

    “(….)med en klar overvægt til det første, hvor jeg så søger at trække det sidste ind i lommer” – afhængig af temperament, gener, oplevelser osv. vil disse lommer blive større og større med årene. “Read my digital lips!” 😉

    Kontraster som f.eks. Tranebjerg vs. Liverpool kan virke stimulerende, men er også en udfordring for ens system. Jeg mærkede det efter dagene i Ardennerne under det totale og nærmest brutale miljøskift til Bruxelles/Brussel (derom i kommende indlæg). 😉

    • #.hulegaard – 24012012.0632
      Apropos det sidste afsnit – så er det ganske givet den helt rigtige metode til at skærpe sine sanser – at søge kontrasterne med mellemrum… 😉

  4. @ledrakenoir#270112-0830:

    Helt enig! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s