Den surrealistiske Magritte

Han hang på mit kontor i mange år. Altså ikke ham selv; desværre heller ikke en original, men “kun” en indrammet poster. Min beskedne kontorchef-løn tillod ingenlunde at have en original hængende.  Mine gæster over tid har kastet diverse øjendrop mod posteren. Få har kommenteret, de fleste havde ingen kommentarer.  Posterens motiv (illustr.)var den enestående (blandt mange) med navnet “Elective Affinities” (1933).

Når man via museumsbesøg og bøger fornemmer denne fabelagtige surrealistiske penselvirtuos, synes jeg selv, at vi er den tunge ende af den surrealistiske malerkunst…i højstemte øjeblikke er han vel verdens bedste!? – (Blogejeren kan ikke fordrage Salvador Dali ;-)  )

René Magritte (1898 – 1967)

Magritte blev født i Lessines (region Wallone) sydvest for Bruxelles/Brussel i 1898. Hans mor begik selvmord ved at drukne sig i floden Sambre, da Magritte var 14 år. Han påstod dog altid siden, at hans eneste minde om moderen var skammen ved at være kendt som ”sønnen af en død kvinde”. Magrittes ungdom var i den hårde industriby Charleroi. Senere flyttede han til Frankrig, hvor han levede en tid. Gennem hans liv var Georgette Berger hans soulmate, hustru, model m.m.

Allerede som 27-årig kunstner tilbød Bruxelles-galleriet “Le Centaure” ham en 3-årig kontrakt. Og så fortsatte det ofte med manisk og genial skaberkraft med udstillinger i såvel hans hjemland Belgien som Frankrig, Nederlandene og USA (New York). – Han døde i Bruxelles/Brussel 1967.

I dag mindes han tre steder i Belgien. Det moderne Magritte museum (Musée Magritte Museum) i centrum af hovedstaden samt hans tidl. hus i Jette-bydelen af Bruxelles/Brussel (Rue Esseghemstraat 135). Sidstnævnte adresse var hans hus i perioden 1930-1954. Det tredie “mindesmærke” i Belgien er hans forældres hus i barndomsstaden Lessines (bl.a. indeholdende diverse dokumenter).

Kunstneren i de modne årgange (foto fra Magritte Museum, Bruxelles centrum)

Refleksion

I sit kunstneriske arbejde var René Magritte ikke noget spontant og intuitivt skabende øjemenneske, men snarere en rationelt gennemreflekteret, malende filosof. Han skildrede sine motiver i en nøgtern, strengt prosaisk realisme og baserede den surreale effekt på at gengive fragmenter af den ydre verdens gestalter og fænomener i fysisk umulige, ofte helt absurde og altid stærkt fantasibefordrende sammenstillinger.(citat fra Den Store Danske)

Og ja – Magritte er stadig på min kunstmaler-top-10-liste – selvom jeg ikke har posteren mere. Seneste museumsbesøg samt en beskrivende bog giver en anden minde-platform for blogejeren, der livet ud vil (kunstnerisk) beundre dette surrealistiske geni.

Er læseren i Bruxelles/Brussel –  besøg et af museerne, måske får René Magritte endnu en fan! ;-)

In addition:

Næste planlagte blogindlæg er bestemt ikke surrealistisk.

Note:

En bloggers besøg i Rene Magrittes hjem http://sites.google.com/site/turtiljette

http://www.magritte.be/

http://www.magrittemuseum.be/

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Kunst

2 responses to “Den surrealistiske Magritte

  1. Mon blogejeren kender det med at man skriver ting ned for at huske dem til senere – det gør kommentatoren nogen gange med kommentarer – så er kunsten at huske dem eller snarere hvor… ‘smiler smørret’

    René Magritte er også på min Top 10
    og jeg er for at sige det mildt ikke “imponeret” af Salvador Dali… ‘hahaha’

    Men egentlig så passer René Magritte’s profil jo på den gamle tese,
    med at en rigtig kunstner skal ha’ en ‘træg’ fortid og en skøn muse… 😉

  2. @nkris:
    “Mon blogejeren kender det med at man skriver ting ned for at huske dem til senere?” ….i sandhed! Som tusse-gammel embedsmand med tonsvis af alskens notater, cirkulærer, notitser, referater og forvildede chefer, politikere osv. ,der sagde: “Hule…husk lige det her”, såmænd…såmænd. –

    Jeg har gennem årene raffineret mit interne rapporterings-/arkiveringssystem. Her er computeren (og internettet) et vidunderligt værktøj.

    De to mest anvendte nøgler (Magritte ville skrige manisk af grin over denne systematik) er hhv.en log (nu og da flere logs, der er emneopdelte) samt min hjemmeside, hvor diverse emner registreres via links. – Ved roman/novelle-skriverier anvendes excel-regneark til at styre personer og proces (=handling).

    Så den kære kommentator kan nok regne ud, at blogejeren OGSÅ kender til at skrive ned. :-)))))

    Dali-bemærkningen værdsættes fra denne digitale pult. Nogle penselsartister forstår at føre sig frem – langt mere end penselhårene synes at retfærdiggøre.

    Det sidste afsnit i kommentaren er fordøjet med fornøjelse. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s