Fængslende viden

Ugentligt passerer diverse lekture via abonnementer forbi blogejerens to brune øjne og øvrige sanseorganer foruden massevis af læsning på nettet. Dette er et helt normalt billede for mange – næsten uanset alder og BMI – der vælger at følge med i det mærkelige begreb, der kaldes “samfundsudviklingen”.

Det er i samme digitale åndedrag nærmest umuligt ikke at støde på forskningsresultater, der spredes ud i medierne nærmest som recidiverende sprøjte-orgasmer. Mange af disse resultater synes – ihvertfald for blogejeren og sikkert også andre ikke mindst cpr-numre begavet med en almindelig sund sans og kombinationsevne – helt givne. Men i sjældne øjeblikke kan læses om et forskningsresultat, der forbavser og giver næring til nærmest revolutionerende eftertænksomhed. Et sådant eksempel omtales i dagens blogindlæg.

 

Fængslende viden

I en ny undersøgelse af den kriminelle verden kommer forskningen frem til et påfaldende resultat. I den summariske version:

Forbrydere med korte fængselsstraffe klarer sig efter endt afsoning dårligere uden for murene end dømte med længere tid bag lås og slå. Undersøgelsens facit rimer mildt sagt dårligt med den eksisterende viden, og står konklusionen til troende, er der faktisk grund til at revidere de gængse antagelser om virkningen af at spærre dømte inde. Hidtil har det været en konventionel visdom, at jo længere tid i fængsel, jo dårligere går det også bagefter den dømte ude i samfundet.

At voldsdømte tilsyneladende profiterer af at sidde inde i længere tid fremgår imidlertid af et projekt, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har fulgt to helt sammenlignelige grupper af indsatte. Det drejer sig om mænd mellem 18 og 45 år, der er blevet dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf 244 om simpel, det vil sige mildere, vold. Bestemmelsen, der angår mere end 80 procent af alle anmeldte voldsforbrydelser herhjemme, omfatter typisk lussinger, knytnæveslag, benspænd, bid og kast med diverse genstande, og handlingerne rubriceres som regel som gadevold, værtshusvold eller familevold. Resocialiseringen af voldsdømte, der for eksempel indbefatter behandling mod misbrug og terapi til at beherske vrede, synes med andre ord at have en positiv sammenhæng med varigheden af fængselsopholdet.

Man bliver om ikke nødvendigvis et bedre menneske af at sidde inde i længere tid, så dog stærkere rustet til at klare sig selv. – Forsker Rasmus Landersø, der står bag undersøgelsen, kalder selv resultatet »overraskende« og han føjer til, at forskellen mellem de to gruppers fodfæste på arbejdsmarkedet ikke skyldes ændrede konjunkturer. Samtidig advarer han dog mod at bruge undersøgelsen til at fastslå, at alle indsatte – uanset karakteren af deres kriminalitet – vil have gavn af at komme lidt længere tid i brummen. Det vil kræve yderligere granskninger. (Delcitat)

Reaktionerne fra den “kriminelle verden” – altså på den rigtige side af tremmerne, nemlig f.eks. professor i kriminologi Flemming Balvig samt ledende folk fra Kriminalforsorgen har mere end svært ved at forholde sig til dette nye forskningsresultat.

 

Refleksion

Måske kommer der en ny undersøgelse om 1 år, der viser det modsatte. Måske er der virkelig hold i dette forskningsresultat.

Uanset hvad “sandheden” måtte være har blogejeren aldrig troet på fængselsstraf som den ultimative bedste løsning. Såvidt vides er recidivfaktoren for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner ca. 70 procent. Der findes afgjort eksempler, hvor en dom til anbringelse på en lukket anstalt (beskyttelse mod samfundet) er selvklart det bedste. Og der findes helt sikkert også talrige eksempler på en længerevarende indespærring som det rette; måske især til beskyttelse af det civile samfund.

Der findes adskillige “boblere” i de danske samfunds-/forretningsliv, som blogejeren med inderlig glæde ville eskortere til et længerevarende ophold på en øde ø. Masser af proviant og kildevand samt vitaminpiller, men ingen – gentager i-n-g-e-n – adgang til kommunikation med omverden.

Men – hvor det overhovedet er muligt – bør samfundstjeneste og/eller fodlænke være en fremadherskende straffeform.

Det berømte begreb “strafudmåling” kan så passende forlænges, hvis det viser sig at have en effekt.

NOTER:

Inspirationskilde: Henrik Dørge, Weekendavisen

Foto: Erik Hulegaard

Næste uges planlagte blogindlæg: “The Iron Lady”

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Videnskab

6 responses to “Fængslende viden

  1. Blogejeren har ramt præcist i et af kommentatorens kerne’interesseområder med overskriften “ledelse, frihed og ansvar” – arbejder på at lave en kommentar der ikke er 1½ kilometer lang… ‘haha’

  2. Statistik og forskning – alle der arbejder med det til dagligt vil givet nikke genkendende til at statistikker er noget af den bedste samarbejdspartner man kan ønske sig – (de samme) tal kan påvise lige nøjagtig det man vil ha’ dem til – et uundværligt værktøj uanset om man er pro eller kontra et givent statement – til tider bærer forskningsresultater og analyser (for meget) præg af at det er “bestilt arbejde” – nu mest forstået på den måde at utrolig mange forskere på worldwide institutter, og universiteter bliver honoreret efter kvantitet end efter kvalitet – dermed er der risici for at forskning bli’r popsmart – og som meningsdanner kan man til enhver tid bestille en undersøgelse eller analyse – der påviser / dokumenterer det synspunkt fra den vinkel i det lys man ønsker… 😉

    Straffe – målet i et retssamfund må være at både forbryder men ikke mindst ofret skal videre – den sidste selvfølgelig under forudsætning at det ikke er død og den første skal videre så på samfundets præmisser – samfundet forsøges også tit trukket ned på niveau med borgerne – så det bli’r gadens parlament der stiller agendaen, så ville graden af justitsmord utvivlsomt stige kraftigt – og lige her skulle den samfundsform vi har valgt og især den styring af det – være dem med overblikket – målet må være ’omprogrammering’ af forbrydere så de efter ’straf’ kan bidrage til fællesskabet – længden af processen ville aldrig kunne være standardiseret men være individuel fra person til person – og nogle skal givet aldrig nogensinde lukkes ud igen – desværre så stiller det kæmpestor ansvarskrav til relevante faggrupper – desværre fordi jeg ikke ubetinget har tillid til alle retspsykologer ta’ deres rolle ”alvorligt” – har specielt en bestemt kvindelig én af slagsen i Aarhus i tankerne og Breivik’sagen i Norge viser også svagheden ved de såkaldte ekspertvurderinger – man må ha’ tillid til at evalueringen af om forbryderen er egnet til ’udsætning’ på det tidspunkt de vælger det (selvfølgelig er der jo desværre ikke statsgarant).

    Desuden så er økonomisk “vold” højere prioteret end fysisk vold af samfundet – måske en levn fra den gang samfundet ikke var alle som det gerne skulle være nu – men var enten en overklasse eller en enevældig herre – men tiden for begrebet ”samfundet og så os andre” skulle gerne være en saga blot. – hævn skulle være forbeholdt os menneskelige individer i samfundet – men vores overbygget styremekanisme kendt som ’samfundet’ i daglig tale burde være hævet over den følelse.

    Dagens kronik om voldsofret der føler sig meget dårligere stillet end voldsmanden – viser i mine øjne at ’samfundet’ ikke er gearet til sit ansvar endnu – for når man udfører en handling der indebærer – om ofret dør eller ej er uden for ens egen afgørelse – hvorfor er der så forskel på straffen – det forstår jeg så ikke – i den pågældende sag kan jeg ikke vurdere om resocialiseringen af voldsmanden er på plads – men man kan se med et halvt øje at resocialiseringen af offeret halter.

    Med disse få ord vil jeg blot sige at jeg hverken tror på korte eller lange statistikker om hvad der er bedst – men tror på at hver enkelt skal i straffeboks lige så lang tid det er nødvendig for at omskole dem og smide nøglen væk til de bokse hvor de er uden for socialpædagogisk rækkevidde… 😉

  3. Den lange og afgjort interessante kommentar viser afgjort – som nævnt i første kommentar – at emneområdet (for det er bredt!) afgjort tricker kommentatoren. 😉

    “Dagens kronik om voldsofret der føler sig meget dårligere stillet end voldsmanden(…)” eksemplificerer og giver indtryk af kommentatorens commitment for emnet også i andre fora.

    Retspsykologien er i nyere tid blevet bragt frem i focus bl.a. takket være pens. chefpsykolog (og overlæge dr. med) Jørn Beckmann fra OUH. Der er mange meninger om den og ….ham. 😉

    Det synes der beklageligvis også at være blandt de norske psykologer/psykiatere om Anders Behring Breivik (som kommentaren nævner).

    • #.hulegaard – 20022012.1910
      Øhhh den lange kommentar – det var en kraftig forkortet udgave…!

      ‘hahaha’

      Må indrømme at denne Bechmann mistede min anerkendelse af hans faglige kvalifikationer og især mediehåndtering for en del år siden i forbindelse med en sag fra Odense der udspandt sig i et cykelskur og har ikke fundet passende anledning til at ‘levere’ denne anerkendelse tilbage… ;-/

      Det er beskæmmende i den norske Breivik’sag at se såkaldte eksperter lade sig trække rundt ved næsen som rene professor Tournesol’er af det ‘objekt’ de var sat til at analysere og vurdere… ;-/

      Det er ganske rigtigt et område der falder inden for mit interessefelt og denne nysgerrighed har i al beskedenhed været til stor hjælp i min dont ud i business’verdenen… 😉

  4. @ledrakenoir#20022012-2112:

    Emeritus-professoren Jørn Bechmanns selvbevidsthed er næsten til tider ubærlig og pirrer min humor, hver gang han dukker op i mediebilledet.

    Breivik-bemærkningerne er vi ganske enige om. – Og endelig mærkes tydeligt den engagerede og dunkende “blogpuls” til emnet, hvilket afgjort værdsættes fra denne blogplatform!

    Blogejeren hader at klappe med 1 hånd! 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s