Mærsk-McKinney Møllers sidste stabelafløbning

Dette er en anderledes blog-nekrolog om en person, der de sidste mange år i levende live var en myte, en kontroversiel, dybt konservativ personlighed og som mangemilliardær var en af de rigeste med fast bopæl i Norden; modsat de rigeste, svenske Ingvar Kamrad (IKEA og bopæl i Schweiz) og Rausing-familien (Tetrapak og bopæl i Schweiz/Storbritannien).

 

Den franske riviera
Det spæde forår ved Côte d´Azur linket med den fabelagtige smukke franske middelhavskyststrækning kan være vanvittig charmerende. Byerne ligger som en perlerække ved Middelhavets franske sydkyst. Den ene kæmpestore millionvilla afløser den anden. Det kan varmt anbefales at sejle fra Nice til Monaco at fornemme dette syn af rigdom (og overflod).
Modsat ligger en anden perlerække vestpå fra Nice til Marseille. Det er gammel rigdom, det er ny rigdom, der i et mix har ligget og ligger side om side i dette helt særlige og traditionsrige hjørne af Europa. I områderne og cornicherne bag kysten ligger smukke byer, men holder vi os til kysten, bør især opleves Cannes samt badebyerne St. Tropez og Juan les Pins; sidstnævnte sammenvokset med den vidunderlige reelle by Antibes.

Det var en dag i marts 2006, hvor det sydfranske forår fyldt af farver og naturens dufte bankede på, medens scenen blev oplyst af en forårssol. Øverste illustration viser netop dagen i Antibes. Det er taget få minutter før end oplevelsen, der danner denne særlige refleksion.

Et cafébord i Antibes
Jeg kom gående efter en vidunderlig tur i det gamle Antibes. Quai des Milliardaires med nogle af verdens største yachter var passeret. En fortovscafé stak ud nærmest som en retvinklet trekant i gadebilledet. Kun et bord var besat udenfor restauranten. Fire personer sad ved et cafébord. En ældre høj herre, en meget ung mand og en ældre kvinde. Sidstnævnte underholdt selskabet med masser af ord.

Endelig var der en fjerde person, der sad i midten. Det var en noget ældre herre emballeret med en plaid. Modsat de andre synes han ikke helt at lytte, men kiggede og fangede mit blik. Vi holdt blikket hele tiden, medens jeg passerede forbi bordet i slentretempo. Det var stålgrå, bedømmende øjne, der mødte mine. Det var et ældre menneske, der havde oplevet en del, men også signalerede “position”. Selskabet kendte ikke denne midaldrende casualty ekviperede herre, der passerede bordets gæster.

Ingen af dem var klar over, at det var en landsmand. Modsat kunne gågængeren øjeblikkelig identificere enhver i selskabet, hvilket han naturligvis gjorde i “sin indre biograf”.
Den høje, ældre herre var en kendt erhvervsleder med fortid som magtfuld topchef i Danmarks største bryggerigruppe. Hans hustru, kunsthistorikeren, var kendt og den unge var mindre kendt som personlig sekretær for selskabets ældste og berømteste af dem alle.

 

In reflektiv essens

Sidstnævnte Arnold Mærsk McKinney Møller døde 16. april 2012. Hans erhvervsimperium repræsenterer omkring 1/6 af det samlede danske med ca. 108.000 ansatte med en omsætning på 315 mia. kr. fordelt på mere end 130 lande på Globen. Han var en kendt skibsreder og erhvervsleder udover hele den globale forretningsverden. Hr. Møller var en personlig ven af det danske kongehus. Æret med ordener fra ind- og udland, heraf den danske Elefantorden. Egentlig var det skæbnens finurlighed, at hans sidste åndedrag skete på dronningens fødselsdag og der tilmed vejede (hans elskede) Dannebrog fra tusindvis af danske flagstænger.

H.E. og mindesmærke

Samme “H.E.” (hans excellence v./elefantordenen) har gennem tiden via familiefonden givet og gavnet meget i den danske hverdag. Det mest markante synlige bevis var hr. Møllers beslutning om, at Danmark skulle have en international opera på Dokøen; dog efter grundige overvejelser.

Den 1. oktober 2004 var beviset på skibsrederens handlekraft, rettidige omhu, naturlige personlige ambitioner om et langtidsholdbart mindesmærke tilsat en uafviselig fædrelandskærlighed på plads lige overfor Amaliehaven i Københavns havn. Denne bygningsdonation blev bl.a. af New York Times´ anmelder beskrevet som “international klasse såvel interiørt som eksteriørt. Danmark kan med Operaen tilslutte sig de førende operahuse i verden”. Denne bygning afslutter aksen Marmorkirken – Amalienborg – Operaen (Kirken – Kongen – Kunsten).

Verdens største containerrederi

Mærsk-McKinney Møller var kendt af de fleste i Danmark som “hr. Møller” eller “Mærsk” og ganske meget andet afhængig af den enkeltes politiske standpunkt og perception af dette unikke 7-takkede blå og Danmarks suverænt største forretningsimperium bl.a. indeholdende verdens største containerrederi.

Denne imponerende status vurderes at kunne holde flere decennier med igangsættelsen af Maersk Lines kommende Triple-E-skibe. Samme fremtidige kæmper kan kun Rotterdam modtage i Europa, indtil JadeWasserPort (D-Wilhelmshaven) om kort tid også er klar og hermed forøvrigt bliver Europas 4 største havn.

Enhver rejsende dansker, herunder denne signatur (med en fortidig shipping-baggrund/-interesse), har med stolthed betragtet et dansk skib bærende slutnavnet Mærsk i en hvilken som helst større havn på Globen. Den verdensomspændende økonomiske krise, der indtraf i det tidlige efterår 2008, har også medført modvind hos Mærsk, naturligvis!

Men Danmarks store virksomhed (transport – energi – industri) har mestret at bygge verdens største containerskibe på det hæderkronede – og nu afviklet (ult.dec. 2011) – Odense Staalskibsværft ofte kaldet Lindøværftet ved Munkebo (Kerteminde kommune) på Fyn.


Samtidig mestres også navigationen med disse mastodonter i al slags vejr, der findes på de syv verdenshave, heri inkluderet begreber som “prisdannelser”, “fragtrater” m.m. En samlet omsætning på knap 312 mia. dkr. (2008) og et fald til 260 mia. dkr. (2009), sidstnævnte med et historisk underskud på minus 5,5 mia. kr., har naturligt skabt finansiel søgang grundet den globale finanskrise, der ramte verden i efteråret 2008. Men 2010-regnskabet i februar 2011 viste A.P. Møller-Mærsk-koncernen i fineste form med et rekordresultat på 28,2 milliarder kroner efter skat. Der var igen sorte tal på “vandlinien”! Og aktieværdien var i nærheden af mindst 215 mia. kr. Med den afdøde reders direkte ejede og fondskontrollerede ejerandel af A.P. Møller -­ Mærsk vurderes formuen i omegnen af 125 mia. kr.!

Kaptajnen
Et lille land som Danmark har hårdt brug for internationale profiler. Beklageligvis kan den berømte og inderligt utålelige jantelov nogle gange spærre for det nødvendige (globale) klarsyn samt forståelsen af åbenbare behov for nationale “fyrtårne”.


Dette gælder næsten uanset produktet. Både shipping, herunder containertransport samt medicinalindustri, vindmøller, pumper, termostater, lego-klodser, nanoteknologi, computerspil, careware, dyner eller filmkunst m.m., skal hilses velkommen i denne sammenhæng. Danmark har inderligt hårdt brug for alt dette – i sandhed langt frem i det 21. århundrede.

At være i spidsen for en familieejet koncern kræver ikke blot talent, overblik, intuition, uddannelse, ydmyghed, pligtfølelse o.m.a. Det kræver i sandhed også den nødvendige brutalitet og realitetssans. Heraf dannes en kaptajns personlighed på godt og ondt. En sådan “kaptajn” forekom afdøde Mærsk McKinney Møller at være i en nærmest anakronistisk version.


Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse.


En tidligere direktør i Mærsk-koncernen, Iver Hoppe brugte ovennævnte linje, da han en dag i 1971 som administrerende direktør sagde bevæget farvel til personalet på Odense Staalskibsværft for at blive CEO på det navnkundige (og engang verdens største) Harland & Wolff skibsværft i Queens Island-bydelen i den tidligere meget urolige nordiske hovedstad Belfast. Han var blot en af mange stjerner i koncernen.


Apropos stjerner – p
å Frederiksborg Slot hænger afdødes våbenskjold (Storkorset) med inskriptionen “Per aspera ad astra”; i en lettere dansk oversættelse ” gennem trængsler til stjernerne”. – Mærsk McKinney Møller skal engang have sagt til sine nærmeste medarbejdere: “Når I dør, og de åbner jeres bryst, skal de finde en syvtakket hvid stjerne der, hvor andre mennesker har deres hjerte”.



Dannebrogs hjerte

Øjeblikket er inde, hvor enhver dansker med en tilpas portion national stolthed bør erkende de fire blodrøde hjertekamre med hvidt mellemrum som Dannebrog. Øjeblikket bør i sandhed også være inde, hvor enhver smålighed og individuel politisk platform og holdning for et øjeblik dybfryses i respekt for et stykke unikt dansk DNA, der nu er forsvundet på sin sidste sørejse med et sjældent og kraftfuldt brusende kølvand, der langsomt forsvinder i nogle af de første bølger af det andet årti i det 21. århundredes horisont.


Den moderne C.F. Tietgen?
– eller måske i virkeligheden endnu større!

Som illustrationen viser, skinnede solen den dag i den vidunderlige rivieraby Antibes fra en smuk blå, nærmest Mærsk-farvet himmel. Nu har mørket sænket sig over denne mastodont i det lille skandinaviske land Danmark, men rederiets syv-takkede stjerne vil lyse i meget, meget lang tid.

….jeg glemmer ikke vores lange øjenkontakt den smukke solbeskinnede martsdag i Antibes!


Note:

hProvst emeritus Harms begravelsestale i Holmens kirke lørdag d. 21. april 2012.

 

Foto 1: Antibes – Alpes-Maritimes Departement, Frankrig
Foto 2: Operaen – København – DK
Foto 3: Felixstowe – Suffolk – Storbritannien
Foto 4: Frederiksborg slot – Hillerød – DK

Foto: Erik Hulegaard

Reklamer

12 kommentarer

Filed under Uncategorized

12 responses to “Mærsk-McKinney Møllers sidste stabelafløbning

  1. Den gamle skibsreder var en ualmindelig klarsynet herre, der udødeliggjorde hans fader Arnold P Møller’s visdomsord “rettidig omhu” – det kunne mange ikke mindst vores politikere tage meget ved lære meget af – i stedet for den grænseløse berøringsangst i enten trods eller underdanighed – måske er det tæt på at den eneste politiker som den gamle skibsreder egentlig respekterede var Frank Aaen… 😉

    Den gamle skibsreder trodsede den sædvanlige kotyme i arvefølger at efter en ‘samler’ kommer en ‘spreder’ – det var sikkert udstationeringen til USA der løsrev ham fra AP’s ‘ekstrem’ dominerende væsen og gjorde ham til den personlighed som han vitterlig var – rettidig omhu igen – selv om det eneste der vel kunne få MMM til at glemme de fine maner var den kritik af Arnold Peter Møller’s tyske relationer under WW2 – hvilket jo på ingen måder kunne lastes sønnen… 😉

    Fyringen af Jess Søderberg som co’captain og indsættelse af ‘ølmanden’ blev af mange betragtet som “endelig en fejl af den gamle skibsreder” – det viste sig at vurderingen af en “kronprins” der altid havde gået som en anden “prins henrik” ikke var rettidig omhu for ‘kompagniet’ fordi man bli’r for indfarvet med tapetet – mens udefra kommende øjne ser og tør udfordre systemet – jo han var ikke så dum endda sagt på jysk… 😉

  2. @Ledrakenoir#160412-1604:

    De to første afsnit er vi ganske enige om. Det er vi også om det sidste, men det fortjener en addition.

    Det var næppe en tilfældighed, at den aktuelle hjertepatient og øverste executive var et bedre valg end den tennisspillende, smilende og inkarnerede Maersk-direktør Søderberg. Det mangeårige venskab mellem den engang særdeles magtfulde direktør for De forenede Bryggerier (som nævnes uden navn i blogindlægget ovenfor) har sikkert influeret på den judgement, der ved “forsikringsmandens” og aktuelt dobbelt-arbejdende Prahm Rasmussens mellemkomst blev effektueret med den nødvendige både rettidige omhu og samtidige nødvendige brutalitet, som hr. Møller også besad 24/7-365 bag den let smilende, ridderlige og aldrig svigtende performance ( den fremragende og yderst selvbevidste arkitekt Henning Larsen smagte også denne version blandt mange).

  3. ¤.hulegaard – 16042012.1630
    Enig, den slags cirkler skal aldrig undervurdes… 😉

  4. #.hulegaard – 16042012.1630
    Glemte i farten – kombinationen mellem gamle skibsredere og ‘sarte’ og forfængelige kunstnere (som arkitekter) er en giftig blanding… ‘hahaha’

    – for arkitekterne… 😉

  5. @ledrakenoir#160412-1948:

    Det fornemmes også, at mindre sarte sjæle som eks-krigs-dept.chefen og senere DKT-chef Michael Christiansen havde sine “diplomatiske” kampe – foruden de sarte kunstnere af arkitekter o.lign. – Hertil kom diverse politikere af forskellig observans og (ikke mindst) tyngde, herunder statsministre. – But – anyway – MMM var et ikon som ingen anden i lille Dannevang. Hans visioner var langt forud for mange, eksempelvis det store tidligt initierede samarbejde med især Kina, forståelsen af, at Pacific Ocean er kernen (modsat Atlanten) osv. Og dette på trods af mandens livslange angelsaksiske begejstring for (næsten) alt eng.-am.

    • #.hulegaard – 16042012.1959
      Der var jo også en del ironi i min kommentar – at embedsmænd kommer i klemme skyldes, i mine øjne, i høj grad det jeg nævnte i første afsnit i første kommentar – det sker også i mange andre sammenhænge – desværre…

      Måske var Arnold MMM mere interesseret i at devaluere Arnold Peter’s tyskerhistorie ved at skabe et US’relationsship der matchede det “plus” – blodbadet på berlingske står stadig i ‘historiebøgerne’… 😉

      Den gamle skibsreder’s visioner på Stillehavet og Fjernøsten – var der mange, rigtig mange, både politikere og erhvervsfolk der kunne havde lært meget af den gang da det var rettidigt omhu – nu er det nærmest for sent og så sidder vi tilbage med tudeprinserne – både i erhvervslivet og det politiske liv (hvis der reelt er noget liv i det sidstnævnte… ‘smiler smørret’

      • @ledrakenoir – 160412.2017: Den sidste bemærkning omkring dk-politikere associerer med grufuld aktualitet til en kendt Venstre-politiker, som jeg sad sammen med i dag i DSB 1 Lounge (Odense). Hans mimik og gestik under TV2 News recidiverende MMM-omtale sagde meget. For nogle såvel i DK-politik er begrebet BRIK lig med Lego-klodser. – Og apropos den non-royale MM-fremtid skal det blive interessant at se, hvorvidt den svenske officer-hustru blot er en snore-klipper og videreformidler af Prahms og den adm.direktør (enten hjertet holder hos den nuv. eller en ny (formentlig international)). Samme Ms. Uggla´s to sønner Robert og Johan har stadig noget “bjærgning” at indhente, inden morgensolen kan lyse ind af vinduerne på chefgangen i Esplanaden for den ene eller dem begge. 😉

  6. #.hulegaard – 16042012.2033
    Jeg tror den gamle skibsreder, som en anden driftig herre der også døde den 16. april bare i 1984 – har gjort det han kunne – nemlig at sikre muligheden for at arvingerne havde muligheden for at drive forretningen videre – alt andet er jo op til fremtiden at vise – der er mange hurdler at køre over – overgangsfiguren og jeg tror ikke det er andet end det – en varmeduk til familiesædet ifald det skal forblive et familiesæde – den yngre af brødrene skal først bevise at han kan bjærge andet end pramme – ellers bli’r det prammen der bjærger sædet eller en af hans poselytter – jeg tror også det var den yngste som den gamle skibsreder havde mest fidus til – men skibsrederen var en klog mand så han viste at skulle der blive skind af de bukser (nåh det er omvendt) så skulle sædet erobres ikke foræres – på det plan da er gavekort værdiløse… 😉

    Tidshorisonten er ikke voldsom imponerende, det går stærkt i den branche.

    En venstreløve jeg ‘roder’ lidt rundt med på det private plan havde jeg fornøjelsen af at havde på besøg i sidste weekend sammen med hans søde kone – på et tidspukt kom jeg til at sige at jeg synes dansk politik var en sandkasse – han påstod at jeg tegnede det for optimistisk… ;-/

    • @ledrakenoir#160412-2205:

      Modsat så mange andre har jeg intet imod “Venstre-løver”, især dem, der i deres inderste tænker “sociale-konservativt” ;-). Mange af disse yngre løver har det svært i den aktuelle politiske halm. Får de chancen (igen) i 2015 eller bliver det – som de foregående år – en ca. 10-årig ørkenvandring.

      Apropos ørkenvandring stod en anden dansk ikon for en dødsannonce netop i dag for 28 år siden. Såvel Maersk som Spies var yderst forskellige personligheder, dog med fællestræk som begavelse, visionære tanker og handlinger samt den nødvendige brutalitet i ledelsesværktøjskassen.

      Der vil gå rigtig lang tid….måske generationer, før disse to herrer, der grundlagde deres skæbner i mine to DK-yndlingsbyer Svendborg og Helsingør, glider ud af den kollektive danske hukommelse.

      • Heller ikke noget “skævsyn” herfra overhovedet – den personlige frihed og ikke mindst persomlige ansvar vægtes meget højt på denne adresse også for andre end meningsfæller – et flertal får jo også kun ret fordi de er flest og ikke fordi de nødvendigvis er de klogeste… ‘smiler smørret’

  7. @ledrakenoir#160412-2317:

    “…et flertal får jo også kun ret, fordi…” jovist den er lige til indramning. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s