Bling-bling og Hollande

Fransk politik er siden de Gaulles tid i 1960erne fulgt med stor interesse af blogejeren. Der er således lidt frankofil(ur) gemt i denne signaturs dna og som en ren naturlighed manifesteres dette også ved at have en mening fra en EU-tilskuers plads til det aktuelle franske valgresultat omkring den fremtidige lejer de kommende 5 år (og måske længere) af Élysée-palæet. Samme bolig har forøvrigt været ramme for Frankrigs præsidenter i knap 140 år. Nogle har boet der i hele præsidentperioden (f.eks. Jacques Chirac), andre har udelukkende anvendt det “som arbejdsplads”.

EUs største land (arealmæssigt) Frankrig betragter fortsat sig selv som helt særligt. Kendte danske ord er adopteret fra dette stolte område af EU. Rent tilfældigt kan nævnes “elegance” og “arrogance”. I samme digitale åndedrag den særlige frankofoni bedst institualiseret i L´Organisation Internationale de la Francophonie (http://www.francophonie.org/). Denne paraply-organisation rummer omkr. 1 mia. mennesker, hvoraf ca. 1/5 er fransk-talende. – Selve Frankrig er fortsat i toppen af turisternes hitlister, indeholder fabelagtige bygningsværker, særegne administrative strukturer fra Napoleons-tiden, en generel fremmedfrygt og konservatisme og i samme forbindelse ambivalenser som afskaffelsen af den verdenskendte betegnelse “mademoiselle” denne vinter. – Og samtidig et land, der har meget at bidrage med internationalt, trods det formodede faktum, at et flertal i deres hjerter (og hjerner?) ønsker en “démondialisation” (afglobalisering).

Nutidens franske præsidentvalg

Den nærmest traditionsrige filtrering fra vælgerne i første valgrunde (22/04/12) gav det forventede resultat, at Socialistpartien (PS) ved sin spidskandidat Francois Hollande vandt knebent over den siddende præsident Nicolas Sarkozy fra det konservative parti (UMP) med det nationalistiske højreorienterede parti Front Nationale (v. Marine le Pen (datter af stifteren Jean-Marie Le Pen)) på en lidt overraskende 3 plads foran venstrefrontens (Parti de Gauche) Jean-Luc Mélenchon og de øvrige opstillede præsident-kandidater.

De forslidte fraser, at det franske folk i første valgrunde stemmer med hjertet og i anden valgrunde med hjernen eller at første valgrunde er smag og behag og i anden valgrunde udelukker man den ene kandidat uden at være vild med den anden har nok et betydeligt skær af sandhed.

Exit Bling-Bling

Det ikke særlige næstekærlige øgenavn til Frankrigs nu afgående præsident Nicolas Sarkozy fortæller sit eget sprog. Næppe nogle af hans – iøvrigt – karismatiske forgængere i den femte republik kunne fortjene dette øgenavn, uanset hvad deres forskellige evner, beslutninger og personlige holdninger samt evidente egocentriske – og for nogle inderligt selvhøjtidelige – performances viste.

Som læseren måske vil erindre, besejrede Nicolas Sarkozy i 2007 den første kvindelige kandidat (PS) Marie-Ségolène Royal (nyligt “skilt” fra sin mangeårige samlever og far til deres 4 børn, nemlig Francois Hollande). Den gang oplevedes den nu detroniserede præsident som en energisk, velformuleret, tv-vant (ikke uvæsentlig for en politiker ;-) ) samt rimelig succesfuld indenrigsminister. Hans (efter danske forhold nærmest latterlige) “Tag mig, så laver vi sammen fremtiden for Frankrig” gik rent ind hos mange, der følte sig utrygge ved den (anderledes og lige så) temperamentsfyldte modkandidat fra socialistpartiet (PS) Ségolène Royal.

I valgkampens slutspurt anno april/maj 2012 oplevedes samme tidligere skråsikre Sarkozy nærmest skrigende slutte sine vælgertaler patetisk af med “Hjælp mig!”; modsat den vindende kandidat Hollande med det mere smarte “Hjælp ikke mig, men Frankrig”. – De kommende år skal vise, om det sker.

Samtidig vil det vise sig, om man (for en gangs skyld) kan stole på Sarkozys “løfte” om, at han i tilfælde af nederlag forlader fransk politik. Hans mange rige venner skal nok finde nogle sinecure-poster til ham, så han får mere tid til at aflaste sin langt yngre, mere sympatiske og ikke mindst mere velskabte italiensk-fødte model-hustru Carla Bruni i rollen som forældre.

Bortset fra Valéry Marie René Giscard d’Estaing (præsident 1974-1981) har den 5 Republik ikke oplevet, at en præsident kun fik en enkelt periode. Det er så sket. Næppe mange vil savne den semi-maniske, løftebrydende og gestikulerende Sarkozy, der – påstås det – bl.a. fik en valgdonation på 50 mio. kr fra den ny afdøde libyske diktator Gaddafi. Forholdet til lederne i EU, herunder kansler Merkel, siges at have været ambivalent (venligt sagt), men det er naturligvis en yderst subjektiv påstand af blogejeren. ;-)

François Hollande

Den knap 58-årige franskmand fra Rouen overtager nu det overordentlig magtfulde præsidentembede som den 7ende i “Den femte republiks kongerække ”. Hans baggrund er en borgerlig-katolsk familie. Hans afdøde moder var socialrådgiver og hans far læge. Hun venstreorienteret, han klart højreorienteret med vægt på det yderste højre. Bla. faderens forsvar for et fransk Algeriet bragte ham i stærk unåde i hjembyen og familien flyttede til Neuilly-sur-Seine (forstad i Paris) i 1968, stadig medens Charles de Gaulle styrede La France fra Élysée-palæet. Det nye præsidents uddannelse skete på nogle af Frankrigs eliteskoler – HEC (handelsskole) samt ENA (forvaltningshøjskole). Hollandes nærsynethed fritog ham for militærtjeneste. En politisk karriere fulgte i provinsen som ofte set; konkret med posten som parlamentsmedlem i Tulle, Corrèze, Limousin regionen i den sydvestlige del af Frankrig samt ikke mindst formandskabet for det franske socialistparti (1997-2008). Modsat sin ex-samleverske Royal fik han ikke nogen ministerpost hos den første socialistiske præsident F. Mitterand, der tydeligt ikke ønskede at have par i sin regering.

Efter bruddet med den karismatiske mangeårige samlever (og som nævnt præsidentkandidat i 2007) Ségolinè Royale lever han sammen med den 10 år yngre (journalist) Valèrie Trierweiler; sidstnævnte noget forskellig fra sin præsidentfrue-forgænger, fotomodellen Carla Bruni. At Francois Hollande gled fra overvægt til normalvægt, at han skiftede brillestel og tøjstil efter opstarten på samlivet med Trierweiler ses ikke sjældent i “den slags forhold”.

Hollande har ikke just den samme karisma som sin tidligere samleverske, ej heller som den indtil sidste sommer (2011) formodede socialist-kandidat, Dominique StraussKahn (DSK). Men som de fleste læsere er bekendt med, ødelagde DSK sine chancer, da hans mildest talt non-konservative og flamboyante privatliv blev blotlagt og centrifugeret (sker stadigvæk) i mediernes flittige møller. Samme (bl.a. tidl. finansminister og IMF direktør) Strauss-Kahn havde mange – såvel i socialistpartiet som udenfor – hellere set som en stærk og yderst kvalificeret fransk præsident.

Da (den engang magtfulde EU-kommissionsformand Jacques Delors´ datter) Martine Aubry også frasagde sig positionen som PS-frontfigur, stod Francois Hollande pludselig støttet op af mange trods sin – mildt sagt – noget lavere politiske profil.

????? til Hollande

I sin seneste torsdagsudgave (03/05/12) formulerede dagbladet Børsen fem interessante spørgsmål med overskriften:

“Mere skat- og mere arbejde

1) Hvorfor stemmer franskmændene på Hollande, når han vil øge skatterne?

2) Hvor meget vil Hollande stramme skatteskruen?

3) Hvordan vil han nedbringe de offentlige udgifter?

4) Kan Hollande reducere budgetunderskudet tilstrækkeligt hurtigt?

5) Hvordan vil Hollande skabe den vækst, der er hans hovedtema?”

De franske vælgere – som os andre – kender ikke de “rigtige”, men kun de “mulige” svar. Adderende kan man fra tilskuerspladsen tænke tanker over, hvor meget af hans publicerede politiske program, der er realiserbart, når den benhårde praktiske hverdag indfinder sig på regeringskontorerne. (Den wake-up-call kendes bla. fra SRSF-regeringen). Om den berømte stabilitetspagt bliver genforhandlet, om finanstransaktionerne bliver beskattet, om der oprettes 60.000 nye stillinger i skolesystemet (som kompensation for Sarkozys nedskæringer), om alle par skal have lov til at gifte sig og adoptere, om der sker en total (bemærk ordet “total”) tilbagetrækning fra Afghanistan i 2012 osv.osv.

– Time will show!

 

Refleksion

De kommende 5 år skal vise, om den mere afbalancerede Francois Hollande i et – som sædvanligt – stærkt partnerskab med Tysklands kansler kan reetablere tidligere tiders stærke – og for EU helt nødvendige – politiske akse.

Problemer er der nok af. Euroen, den manglende vækstfaktor, den (katastrofal) høje ungdomsarbejdsløshed i mange af EUs lande. I denne massive slipstrøm af udfordringer (eller som man før i tiden benævnte “problemer”) skal bestemt heller ikke glemmes det resultat, som det franske parlamentsvalg giver d. 10 og 17 juni 2012.

Sammen med afdøde præsident Francois Mitterrand var stadig levende (og i ånden friske) snart 87-årige tidligere EU-kommissionsformand (1985-1995) Jacques Delors fyrtårnene i det franske socialistparti i Den femte Republik. Samme Delors har gennem en årrække været en slags mentor for Hollande. Skal EU overleve – iflg. Delors – er en føderalstat og en ny vækstmotor fundamentale nødvendigheder.

Forstår den nyvalgte EU-venlige (trods alt) præsident disse udsagn i sin yderste konsekvens, kan han overraske ikke bare Frankrig, men også omverdenen positivt. Imodsat fald kan det blive starten på ikke bare Euroen, men også EUs opløsning og noget meget mere tåget og uforudsigeligt i dette og de næste årtier, eftersom ej heller Tyskland er stærk nok solo til at løfte EU eller værre – på længere sigt i dette århundrede alene klare den brutale konkurrence fra Asien og hele det amerikanske kontinent med sin aldrende befolkning.

Skæbnen har genereret, at der anno 2012 er valg til statschef-posten i adskillige af de betydende stater i verden. Således Rusland, Kina, USA og netop afholdt i Frankrig. Nye profiler og nye navne skal læres, ihvertfald foreløbig i Kina og Frankrig

Le futur est excitant! ;-)

 

Note:

Øv. foto: parisguiden.dk

Ned.foto: The Telegraph

Kilder: Information – Dagbladet Børsen samt private franske kilder

 

Reklamer

62 kommentarer

Filed under Politik

62 responses to “Bling-bling og Hollande

  1. Vel ankommet så slog den første samtale under frokosten med sædvanligvis borgerlige franske støtter – at der ikke var sket et valg i går søndag men et fravalg – ganske som det blev gjort i det danske valg i efteråret… 😉

    Jeg tror ikke valgløfter bli’r fluekneppet på samme vis i det franske som det ses i Danmark – franskmænd er måske mere end danskere klar over at valgløfter mere er hensigtserklæringer som indebærer at man skal havde rent flertal for løftet – om ganske kort tid er der jo valg til det franske “folketing” og risikoen for at der bli’r et andet flertal en præsidentens, er vist måske mere end en risiko – den vil føre til kompromis’politik og det ligner sjældent skinbarligt valgløftepolitik… 😉

    Desuden så kreerer Marine le Pen sandsynligvis et nyt parti ‘MarineBleu” som flytter hjemmefra gamle le Pen’ højreortodokse rabialiteter og bliver mindre sandpapir’agtig end den gamle “stålbørste” – flere af hendes forslag minder jo også mere om kommunisme end om nationalisme – selvom de 2 ismer sagtens kan sove i samme seng… 😉

    Men “MarineBleu” bli’r måske den største gruppe på højre side af den franske politiske verden… 😉

  2. @ledrakenoir#070512-1358:

    “Vi” er vist mange, der ser et bevidst “fravalg” mindre end et “tilvalg”. Det sammme kunne3 også siges om det danske valg sept. 2011.

    Adskillige regeringer er faldet ovenpå toppen af finanskrisen 2008/2009. Det skal blive spændende at se, hvilket konstallation, der tegner sig i Frankrigs nationalforsamling efter d. 17. juni 2012.

    Ligeledes hvad der sker med “Marine LePens blanke stemmer” i samme valgturnus.

    Forinden bør Hollande tage “sin præsidentielle Airbus” til Berlin, stadigvæk Tegel (Berlin Brandenburg åbner jo først om ca. 1 mdr.). Ikke bare for at kindkysse Frau Merkel, men i sandhed også for at berolige finansmarkederne, der ikke just egner sig til de lange landingsbaner. Slet ikke ovenpå det forventede græske valgresultat. 😉

    • #.hulegaard – 07052012.1418
      Mener at havde læst at der uanset udfaldet i går var et møde aftalt mellem den præsidentkandidat der ikke blev fravalgt og den tyske kemiprofessor inden for den næste uges tid og et med Obama inden for de nææste par uger – der er vist et “G” møde – og som blogejeren så skal de poltiske “førsteelskere” jo ganske givet finde det økonomiske g’punkt på de “svært hysteriske kællinger” – ikke ment som chikane af kvindekønnet, men det er nu kælenavnet eller øgenavnet på den branche… ‘smiler smørret’

  3. @ledrakenoir#070512-1418:

    Når alt den typisk franske følelsesladede retorik skrælles fra, føler blogejeren sig overbvist om, at såvel Merkel som Hollande ser realiteterne i øjenene. Finansmarkedernes G-punkter er allerede overstimuleret, som så ofte før.

    Måske kan en kommende græsk (kluddetæppe-regering) købe spalteplads på de “gule” sider i China Times/News og sælge øer.

    Afslutningsvis om det interessante bogstav “G”: Såvel ved det kommende NATO-møde i Chicago (maj 2012), hvor general Fogh vil byde velkommen, samt G-8 i maj 2012 (Camp David), hvor US-præsident Obama vil byde velkommen, vil give rig anledning til, at “Merkozy” udskiftes med “Merhollande”.

    • #.hulegaard – 07052012.1549
      Røde eller blå så tror jeg at de dejlige franskmænd inderst inde er glade for at vær sluppet af med “Le petit Napoleon” som var et ja blålys… ‘haha’

      ‘haha’ – det er ikke tit at det franske folk si’r nej tak til en siddende præsidents tilbud om at forsætte på posten… ‘hahaha’

      På mange måder så er Jacques Delors’ datter mere spiselig end faderen – han var nu lidt af en stivnakke ‘hahaha’ – husker stadig sangen fra hans storheds tid “Hit the road Jacques” – det er den slags fædre der indbyder til ungdomsoprør… ‘hæhæ’

      Det er det store spørgsmål hvor meget både USA og EU kommer til at stille dagsordenen årene frem – det kan de kun “rise” sig selv for… ‘smiler smørret’

  4. @Ledrakenoir#070512-1952:

    Den maniske “Le petit Napoleon” kan nemt – som antydet i indlægget – finde et job blandt sine rige venner.

  5. Og så fortsætter vi her: Martine Aubry er mere “rund” end sin embedsmandsagtige far. Men den gamle ræv – vel EUs bedste og mest magtfulde kommissionsfmd. Delors har nogle pointer. Som gammel (skarpseende ?) embedsmand har jeg svært ved i-k-k-e at nære en vis beundring for den gamle dreng.

    Set fra blogejerens beskedne EU-pult havde DSK måske været et mere kvalificeret valg, men hans (jødiske) mangfoldige begær (det er ikke første gang i verdenshistorien 😉 ) har lagt nogle spærringer for ham (og for Frankrig trods deres mere elastiske forhold til sex/sidespring).

    Skal gamle EU(ropa) ende som et museum? Skal gamle EU(ropa) stadig være en indflydelsesrig spiller på det magtpolitiske bræt (?); hvis ja, kræves ikke bare nytænkning, men også en forståelse såvel i Elysée som Forbundskansleriet af, at der skal investeres/ungdomsarbejdsløsheden skal minimeres. Ellers bliver EU(ropa) et smukt – men statisk turistreservat!

    Imedens svæver Storbritannien ude i Atlanten – splittet mellem USA og EU. Det bliver aldrig anderledes. 😉

    • #.hulegaard – 07052012.2002
      Bestemt, det er intet problem for ham, der må være så mange der skylder ham en tjeneste – selvom tjansen som hjemmegående ville være det bedste – for omverdenen også i Frankrig – udtrykket “den bedre halvdel” er ikke mere berettiget end her… 😉

      #.hulegaard – 07052012.2012
      Næh Great Britain er aldrig kommet sig over deres efterkolonitids tornerosesøvn – de sover stadig branderten ud… 😉

      Enig i at Europa sover (næsten helt i den britiske stil) i timen, det er ved at være sidste udkald – hvis de for alvor vil spille med i orkesteret… 😉

      Jacques delor ser jeg ingen problemer i, problemet er at det (gode) type embedsmand kræver sin politiker – hvilket burde være et folkekrav – men det findes ikke mere er jeg bange for… 😉

  6. @ledrakenoir#070512-2030:

    Excellent observation: “problemet er at det (gode) type embedsmand kræver sin politiker – hvilket burde være et folkekrav !” –

    Blogejeren kunne nævne flere eksempler på dette. I DK: Den maniske (som afgående Sarkozy) Erhard Jacobsen i Gladsaxe kommune var et eksempel på stærke embedsmænd og en stærk borgmester samtidig.

    F.ex. (maniske) Peter Brixtofte i Farum på det absolut modsatte (jeg har vidner på, at jeg advarede i 1999 😉 ). Og til DK-landspolitik: Mogens Lykketoft og Anders Eldrup (Finansmin. i 1990erne ) var måske det mest symbiotiske eksempel.

    Og – forhåbentlig og formentlig – kommer der nye politiske stjerner i dette årti. Det gælder såvel i Tyskland som Frankrig. “Oxbridge” vil sikkert også producere nogle eksempler. 😉

    • #.hulegaard – 07052012.2046
      Enig i at der er nogle eksempler på kombinationen stærke politikere og kompetente embedsmænd – desværre så er der ikke nok kompetente politikere til embedsmændene… 😉

      Derfor ser vi gang på gang at embedsmændene bliver gidsler hos de inkompetente politikere, der ikke nøjes med at gemme sig tøseagtigt i embedsmændenes skørter og bruge dem som skjold eller skydeskive – netop for at skjule egen inkompetence – politikere anser vel mest embedsværket som en effektiv “vandlås” så “rotterne” ikke bider dem oppe i håndvasken… 😉

      – i mine øjne utilstedelig misbrug af vores (set i operspektiv med udlandet) ganske fortræffelige embedsværk… 😉

      • @Ledrakenoir#080512-1012:

        Flere eksempler på kommentatorens betragtninger kunne f.eks. aktuelt være vores nuværende udenrigsminister. En erfaren parlamentariker, der utvivlsomt ville have gavnet (såvel sit parti som) DK ved en indenrigspolitisk post. Måske ville x antal embedsmænd på Asiatisk plads quite off the record være enige 😉

        Når blogejeren i en tidligere kommentar netop nævner “Erhard Jacobsen” og “Peter Brixtofte” som plus/minus eksempler, skyldes det i væsentlig grad det “åbenbare maniske link” som hos Sarkozy. – En del politikere (og kunstnere m.fl.) er netop helt fremme i offentlighedens spotlight takket været deres “indre kraftigt lysende flamme”, ofte koblet sammen med en pæn portion intelligens og længerevarende uddannelse.

        Et andet – ofte overset, men inderligt væsentligt – forhold er, at mange politikere i deres funktion agerer som embedsmænd og i flere tilfælde nærmest sagsbehandler. Det gjaldt f.eks. for Rasmussen I og Rasmussen III. Rasmussen II gjorde det meget anderledes; han kørte nærmest regeringen som en 1-mands betjent bus. 😉

        I blogejerens tidligere professionelle liv er oplevet både konstellationen af en manisk og meget stærk udvalgsformand og en svag direktør samt det absolut modsatte og så et utal af varianter imellem. Erindrer blandt meget den dynamiske udvalgsformand spørge mig ved natmaden på Hotel Scanticon i Aarhus: “Var jeg for udfarende?” (Vores fælles kemi var alle dage glimrende)….mit svar var meget velovervejet, selvom det kom promte: “Det var ihvertfald ægte!” 😉

  7. Efter i nyere tid at have “oplevet” karismatiske og originale præsidenter som Sarkozy, Putin og Cheney, skal det blive helt rart med bassisten fra “Svend Erik Kedeligs Trio” som frontfigur hos les bleus….

    • #.plt – 08052012.0812
      Ja men den slags præsidenter som de 3 nævnte (den sidstnævnte som skyggepræsident) – så kan man ikke andet end holde af typer som George Clooney… ‘smiler smørret’

  8. @PLT84: Ja..og ikke mindst hvor meget bassen kan trænge igennem EUs orkester med Die Mutter på dirigentpodiet.

  9. Jeg er nu ikke helt enig i karakteristikken af krisen i EU. Jo, Grækenland, det er sgu selvforskydt,når man gør skatteopkrævning for alle i de liberale erhverv til et tag-selv-bord. Og til dels Frankrig, med deres reaktionære frygt for reformer. Men Spanien, det er søreme urimeligt. Det var ikke Spanien som skabte boligboblen, men dem som blev et offer for den. Se tankevækkende kommentar fra Paul Krugman, med sammenligning af nøgletal fra 2007 og i dag!
    http://www.social-europe.eu/2012/04/insane-in-spain/

    • @PLT84#080512-1033:

      Tak for link. Vi er ganske enige om, at Spanien lider uforholdsvis hårdt. Mine kontakter i Andalusien underholder med det katastrofale bygge- og ejendomsmarked. Selv finder jeg den høje ungdomsarbejdsløshed som en nærmest katastrofe for landet!

  10. Jeg tror også at nøglen ligger i skabet med ungdomsarbejdsløsheden eller er den sten der symbolsk kan siges at dække en af indgangene til løsningen – hvis ikke stenen flyttes så bli’r den en klods om benet eller endnu værre om halsen…

    Jeg er så langt enig i at den spanske “flu” ikke er så selvforskyldt som især den græske som kun kan takke det milde klima at det er gået godt at tisse i bukserne så længe men også den italienske – som del er megen god sympbolik i Berlusconi – ikke at han bærer alle støvlelandets fortrædeligheder på sine sikkert indopererede brede skuldre i jakkesættet – men han har også skulle levere en tjeneste til sit bagland – om det bagland er helt stuerent er vist mest op til den enkeltes moral – Sarkozy’s bagland, som han klart har skyldt tjenester er måske mere stuerene end Berlusconi – hans problem var så at han ikke kunne “likvidere” alle sine franske “donorer” som det meget sikkert tilfædigt men alligevel hjælpsomt skete i Libyen… 😉

    Der var bare ingen i spidsen i det spanske der kendte gamle Arnold Peter Møller’s udtryk “rettidigt omhu”… 😉

    • Men nu får Hollande medvind på cykelstierne. Finanssektoren bliver reguleret og beskattet og nye vækstmidler frembringes. Så nu er det ikke kun ham, men også Baroso, 2 amerikanske nobelprismodtagere, IMF, ECB og EU-parlamentet inkl. kommissær Connie Hedegaard, der sætter agendaen. (Hvad tænker Lars Barfoed nu?).
      Hold da op, hvor er Margrethe Vestager kommet med på en badebillet. Man skulle tro der sad en skare af bankfolk i RV’s hovedbestyrelse.

      • #.plt – 09052012.1039
        Hvis det ikke var fordi man var så flink et menneske, så kunne man jo få den tanke – at de radikale kun har badebilletter… ‘hahaha’

  11. @Ledrakenoir#090512-1012:

    Set fra denne digitale EU-pult er (ungdoms-)arbejdsløsheden en bombe, der – såfremt procenterne bliver bare lidt højere – kan indikere social uro/opstand i Sydeuropa. Det kan meget vel indikere, at sablerne pudses i garnisonerne i Athen som start.

    @PLT84#0905121039:

    “Badebillet” – det virker – også efter hendes korte diskussion med Nyrup i aftes hos den journalistiske krukke Jersild i Europa-programmet – som om hun har fået en helt karton med badebilletter, hvorpå der ikke er trykt nogle reklamer mrk. Tobin. 😉

    • #.hulegaard – 09052012.1054
      At tabe ungdomsgenerationen nu – er ikke blot en tabt generation – men en tabt ‘krig’ om worldwide indflydelse til andre som ikke taber deres ungdom… 😉

      • @ledrakenoir#090512-1637:

        Kommentatoren kan inderligt nemt som far sætte sig ind i den aktuelle beskæftigelsessituation for den europæiske ungdom. Det kan blogejeren også, selvom han ikke besidder et biologisk faderskab (ingen har meldt indtil nu! 😉 ).

        Begge har vi tilstrækkelig internationalt vidsyn (og erfaring) til at kunne antecipere en fremadrettet beklagelig – eller sagt mere realistisk: “Helvedes farlig” situation for Europa, såfremt millioner af unge – også trods operationelle og opdaterede uddannelser – er henvist til reservebænkene på de forskellige “nationale stadions”.

        Ganske rigtigt – som kommentatoren angiver – er andre unge af anden etnicitet i BRICS-landene plus de kendte asiatiske tiger-økonomiske områder samt dele af det amerikanske kontinent i fuld fart fremad. Det gælder forøvrigt også lige ved EU-grænsen i form af Tyrkiet.

        Hvis ikke EU(ropa) indser alvoren og åbner op for strukturfonde o.lign ifm. beskæftigelses-varianter, kan det senere i dette årti ende op i ikke bare Euro´ens død, men også EUs!

        At dele af denne unge EU-generation i 2020´erne og fremefter ender som højtuddannede kustoder for kultur-interesserede asiater er næppe et vidunder-scenarie.

  12. Så godt indslaget (fordi de havde sat den forkerte film på i 1. ombæring og udsendelsen derfor ikke flugtede med Jon Stewart). Manden på sidelinien havde mere indsigt end kvinden i maskinrummet. Det var strip-tease….og genudsendelsen senere på ugen kan ikke anbefales. Hvis man er radikal.

  13. @PLT84#090512-1114:

    😉

  14. Havde møde i fredags blandt andet med økonomichefen i den Alsace virksomhed hvor jeg i en længere periode vikarierede som enerådig ‘directeur’ mens ejeren/bossen kom sig over et alvorligt færdselsuheld – denne “chef de l’économie” der i øvrigt er hans viv – er en typisk fransk business kvinde i 40erne – stor stil, hård i flinten men ikke uden hjerte… ‘hahaha’

    Ingen tvivl om de er borgerlige, så jeg spurgte til deres ny(de)lige valg forleden – hendes kommentar kom fluks “Alt er bedre end teenager præsidentparret så må vi jo se hvor farlig og hvor dyb den røde farve er på de nye – de (præsidentparret) virker nu ikke så tossede endda”…

    Helt ærligt så kom jeg helt til at savne Jylland – hun lød helt jysk… ‘smiler smørret’

  15. @ledrakenoir#210512-1656:

    Kan sagtens forstå Madame Business´ comments. Sagtens!!! – Selv min mange års schweizisk-fransk internationale businessman-kontakt har nødtvunget indrømmet, at Hollande nok er et bedre valg end maniske (og periodevis inderlig latterlige) Le petit Napoleon. – Vi var meget uenige forrige gang, da jeg ivrigt plæderede for Madame Hollande, medens han sendte gigabytes af argumenter mod lille Danmark om Sarkozy´s fortræffeligheder (2007).

    Hollande synes at være en stabil, ræsonabel og bredspektret i sin politiske tilgang til realiteterne, når kuglepennene skal findes frem i Élysée-palæet.

    Die Mutter i Forbundskansleriet må øve sig på “EU-bøjningen” af ordet “Fülle” til “Growth” og til “Croissance”. Siden det markante CDU-valgnederlag i Tysklands suveræn største delstat ( = Hannelore”Kraft durch Freude” und so weider) kan det være, at forbundskansleren er mere modtagelig for “sprogundervisning”. 😉

    Måske er den tyske SPD-finansordfører (fhv. finansmin.), 65-årige Peer Steinbruck allerede nu igang med lidt franske lektioner, såfremt han efter Forbundsdags-valget i 2013 bliver inviteret til den – ligeledes – superpragmatiske Hollande i Élysée-palæet. – Time will show!

  16. Ja, der er kommet nye boller på suppen. Der er det problem med systemet, at man godt kan finde en løsning på stats- og finanskrisen, men det er som at blive fanget ‘between a rock and a hard place’.

    Overlad det til kompetente embedsmænd. Det er ikke særlig demokratisk, men de skal ikke genvælges.

    Eller overlad det til politikere. De har det folkelige mandat, men er fatalt. For deres agenda er popularitet og genvalg.

    Jeg giver ikke en pind for USA’s kritik af EU. Ikke fordi den ikke er berettiget, men det er blot et forsøg på at fjerne deres andel af problemets rod – boblen i det første årti i dette århundrede. Derfra startede det allerede i 80’erne og voksede og voksede…

    Når alle/de fleste amerikanske kommentatorer kan kæfte op om Grækenland, Spanien, Irland. Portugal, Italien …og måske i morgen om Frankrig…skyldes det kun at systemet i EU er mere transparant end hos dem selv. Det er det ikke i USA fordi de har fælles valuta og selv altid blot kan trykke flere penge.

    Hvem taler om at økonomien i West Virginia, Alabama, Arkansas, Missisippi er lige så pilrådden som i EU’ s sydlige lande?

    • @PLT84#210512-1942:

      Det sidste først: “Dollar-analysen” forekommer – set fra denne digitale pult – skarp og inderlig skræmmende præcis. Mine US-kontakter kan – trods deres begavelser – have inderligt svært ved at forstå det “komplicerede EU-system”; modsat i nogen grad min canadiske ditto, vel sagtens fordi han er tidligere europæer. 😉

      “Overlad det til kompetente embedsmænd” – en statement, der kalder på både associationer og tør pragmatisme. Kommentatorens ældre søster og ca. 58 mio. andre mærker dette. Det er ligeledes nærmest det bedste aktuelt i Grækenland, såfremt dette EU-område ikke skal ende op i et militærdiktatur i dette decennium, hvor den tiltagende sekulære magtfaktor ved den østlige grænse kan profitere; også på den smukke ø, hvor kommentatoren hyggede sig en kort stund for nogle år siden.

      Soliditet, pragmatisme og anvendelse af viden fra de historisk-økonomiske arkiver er nøglen til EU(ropas) overlevelse. Men der mangler stadig en væsentlig faktor i nøgle-koden, nemlig personer med ikke bare akademisk viden om statskundskab og økonomi, men også evnen/evnerne til at tolke og ikke mindst handle på det visionære plan.

      Blogejeren savner en ny Jacques Delors. Som den hæderkronede gamle, stadig aktive > 90-årige eks-kansler i Hamburg Helmut Schmidt bl.a. har udtalt: Samlingen af EU er gået alt for hurtigt og det kan revne.

      Disse smukke majdage matcher ikke umiddelbart pessimisme, men den gamle embedsmand på Vestfyn fornemmer med en kynisk realisme, at EU(ropa) – først med Euroen – senere med landene kan fragmenteres i dette årti grundet manglende “sammenhængskraft” og visioner.

      PS. Håber inderligt, at blogejeren er for pessimistisk.

  17. Mit bud på udviklingen er at Grækenland ikke går ned. De får ikke engang lov til det.
    De udgør kun 1 % af den samlede økonomi i EU.
    De går ikke ned, fordi erfaringerne fra Lehman Bros. skræmmer. Isoleret set er de – som Lehmann – en dværg, men kædereaktionen i finansverdenes forbundne kar er en kæmpe i en voldsom tsunami.
    De store tab ved Grækenlands udmelding materialiserer sig i franske og tyske banker.
    Tysklands og Frankrigs bankers engagement i den spanske boligboble er enorme og hvis Grækenland kan, kan Spanien og Portugal også falde.
    Og jeg er helt enig med blogindehaveren i den sociale dimension. Det er det halve af den hele nye ungdomsgenerations fremtid, som står på spil. Og så får vi gadekampe og samling på de ekstremistiske yderfløje.

    Det er sgu trist, at vi i DK har fået en ny regering, der er lige så visionsløs som den gamle. Der var engang, hvor undertegnede havde stor respekt for de radikale….”nødvendighedens politik og de mindst populistiske..”. Men hvad hjælper det, når deres analyse i dag er forkert. Der var også engang, hvor undertegnede havde respekt for socialdemokraternes leder. Men hvad hjælper det, når den nye ser ud til at følge i forgængerens spor. “Egen karriere gennem drejebogsmodernitet” fremmet ved markedstilspasning og at snakke de til enhver tid magtfulde verdensledere efter munden.

  18. @PLT84#220512-0951:

    Som bl.a. salig Niels Bohr forstod, er begrebet “kædereaktion” af vital betydning. Det samme er “psykologi”. Den græske tragedie har flere akter, hvoraf tæppet er gået ned og op nogle gange, men stykket er langtfra færdigspillet. På en af de dyre balkoner til højre for scenen sidder der nogle alvorlige fransk- og tysktalende bankfolk i skræddersyede habitter i let gramvægt og krammer deres programmer, medens deres smartphones blinker nervøst med børsnyheder i mørket.

    “Politiske visioner med indbagt substans” er en yderst sjælden specialitet, ihvertfald på de europæiske bredde- og længdegrader.

    Blogejeren er bekendt med kommentatorens politiske preferencer. Selv har blogejeren gennem de seneste 15-20 år med skiftende glæde destilleret det bedste fra liste-bogstaverne i ABCen; dette valg uanset personer og indimellem en kameleonagtig skamridning af deres politiske partiprogammers indhold.

    På den lokale scene skal det blive interessant at følge KR-valget 19.nov. 2013. Holder de senere måneders absolutte politiske frustrationer, vil det lokalpolitiske landkort blive mere blå end den aktuelle maj-himmel. – Måske vil hr. Glenthøj være den, der afslutter den 104-årige tradition i kommentatorens hjemkomme. 😉

  19. Det vil altid være så’n at tager man det svageste led af en kæde, så risikerer man den er for kort – “sjovt” nok, så kan valget være mellem en for kort kæde og en kæde med (et) svag(e) led… ‘smiler smørret’

  20. @ledrakenoir#240512-0742: Den aktuelle politiske von Rompuy-kædedans i Bruxelles signalerer lidt af kommentatorens interessante lommefilosofiske statement. 😉

    • #.hulegaard – 24052012.0753
      Da jeg læste om Romney’s – ja visioner er vist et for flot et ord – tanker om Europa og også Rusland – kom jeg til at tænke på om ikke vores danske Mogens Glistrup ikke var et større udenrigspolitisk lys end den præsidentembede’bejlende rigmand som tilsyneladende er republikanernes bedste bud på “Prezz of US” – hvis i fald så kan det blive en sjov dans for von Rompuy, Merkel (så længe hun holder), Hollande og russernes svar på Berlusconi (der i øvrigt er ved at strate et nyt parti op) nemlig Putin… 😉

      Colin Powell, der som bekendt ikke ser det store lys i republikanerne mere – de har vel også kogt den suppe på ham som de kunne – og har så hængt resten ud til mågerne – er vel den eneste republikanske politiker der ved hvor Europa ligger (og han er emeritus)… 😉

      http://thehill.com/video/campaign/229071-powell-romneys-foreign-policy-advisers-quite-far-to-the-right

      Som kommentatoren ser det så er det en yderst specielt kæde både med svage led men også med led der gør selve kæden svag… 😉

      Europa er i stormvejr måske snart orkan – men endnu værre så kan der også være tornado’er på vej – så er det om von Rompuy er en Don Quixote (hvem der er Sancho Panza må guderne vide) – men kamp til sit hår det får han – mod “vindmøllerne”… 😉

      Det er vist for tidligt at sende et go’ bedringskort til Europa
      – det kan hurtigt blive for malplaceret… 😉

      • @ledrakenoir#250512-0810:

        Det eneste sensible, troværdige og politisk tilregnelige i George Bushs skrækkelige regeringstid, nemlig den 4-stjernede general Colin Powell har prøvet at sende mange såvel gratulations- som ikke mindst kondolence-telegrammer til amerikanske borgere.

        Han repræsenterede på mange måder den amerikanske drøm om bevægelsen fra fattigdom til toppen i militæret og US-politik. Han blev i den grad overrulet af sine kabinetskolleger (og inderlig usympatiske) Donald Romsfeld og ikke mindst Dick Cheney.

        “Overruled” er også i langsom proces ved at ske for gamle Europa, der kan ende som “An Anthic spot on the Globe”.

  21. En amerikansk præsidentkandidat siger altid det han tror vælgerne gerne vil høre og taler i overskrifter. Og den politiske bevidsthed i USA er ringere end i Europa, så man kan derfor godt spille på fordomme. Mon ikke Romney og hans rådgivere har tænkt, at de veloplyste vælgere får vi alligevel ikke? Vi skal sørge for at få Palin-publikummet hen til valgstederne i november.

    Romney er en sær fætter. Som faderen George (fra Michigan), der i den kulturelle “Mad Men” (1960-1970) æra var en begavet, magtfuld høg (siden due) i det republikanske parti. Sønnen er immervæk valgt til guvernør i Mass, det bliver man ikke uden synspunkter tilpas til venstre for midten. Og så taler han fransk….uha, da, da, noget der kun værdsættes i Frankrig.

    Sagt på en anden måde – vi får med Romney ikke en idiot som Bush igen. (Men Obama bliver genvalgt :-)…….)

    • #.plt – 25052012.0850
      Det er egentlig ganske rart at vide at amerikanske vælgere (de kloge er måske dem der ikke la’r sig registre) overgår os danske vælgere i naivitet – det er nu ikke så ringe en bedrift… ‘hahaha’

      • Faktisk er alle amerikanere registrerede vælgere, for det er en obligatorisk handling i bosættelseskommunen. Demokrat, republikaner eller Independant. Til gengæld kan man være registreret republikaner og stemme demokratisk hver eneste gang. Og omvendt. Profilen på de “ikke-registrerede” er så dem der vælger at gemme sig i ‘independant’ (= hvad rager det myndighederne).

        Men europæere ved mere om amerikansk poltik, end amerikanere ved om europæisk. Det behøver dog ikke sige så meget.

  22. #.plt84 – 25052012.0954
    Det amerikanske valgsystem er et udefra set særpræget størrelse – måske det mest ‘primitive’ demokratiske valgsynstem worldwide – men de kan ofte ikke beskyldes for flertalstyrani – som det ses eksempelvis i Danmark – da der ingen garanti er for at vinderen er den der total set har fået flest stemmer – samtridig så har det nok den usagte agenda at holde små partier ude – det er stort set umuligt for de små partier i US at få fodfæste – den eneste mulighed er The Ron P’model, nemlig at havde penge nok som enkelt person til at være den hurdle der vælter læsset for de rigtige kandidater enten en republikaner eller en demokrat… 😉

    Minoriteter er ikke sædvanligvis repræsenteret i betydende amerikansk politik – okay de kan i “enklaver” enkelte steder få lokal indflydelse – men det er lokalt og en homosexuel borgmester i en omegnskommune til LA eller en indiansk ditto i småbyer i Utah og Nebraska hjælper lige fedt… 😉

    Apropos fransk – jeg tror ikke det er nogen skade til at kunne fransk hvis man går med en drøm om at blive borgmester i New Orleans og skulle ens mormor eller morfar være latino så trækker det nok ikke fra… ‘haha’

  23. @PLT84#250512-0850:

    Enhver, der oplevet USA on location (som f.eks. kommentatoren), enhver, der har fulgt med i den amerikanske politik, nu og da suffleret af US-kontakter af forskellig type og US-state, ved, at USA siden Reagan-tiden har bevæget focus fra Atlanten til Stillehavet. Vi ved også, at begreber som demokrat, liberal (og ikke mindst) konservativ opfattes yderst forskellig på begge sider af Atlanten.

    Den politiske navigation vendt fra Atlanten mod Stillehavet er i den grad også tilfældet hos den nuværende nr. 44 i Det Hvide Hus. Faktisk fortælles, at Barack Obama modsat sine forgængere i nyere tid i-n-g-e-n nære allierede har i Europa. Jamen…jamen selv George Bush jr. havde da i det mindste Tony Blair, José Aznar og (ikke at forglemme papirsgeneralen i Bruxelles) Anders Fogh Rasmussen.

    Med europæiske briller foretrækkes (hvis vi ser bort fra det aktuelt hvilende politiske medlem Berlusconi og tilsv. typer) så afgjort Barack Obama i White House, men meget kan ske endnu. Mitt Romney er en langt mere potent modstander (penge – karisma – indenrigspolitiske resultater) end forgængeren, den sårede kriger John McCain. Det er samtidig Romneys sidste skud i bøssen, trods hans vitale 65-årige look og brede smil ved næsten enhver lejlighed. Måske sover han med det også.

    Medens de to gigantiske valglokomotiver i USA nærmer sig de endelige stationer, vil meget snavs blive gravet op. Det vil blive anrettet side-a-side med Obamas (manglende?) resultater og de kommende to kvartalers jobtal og økonomiske fakta. Oh yes – Osama bin Laden er eksekveret og spredt i det indiske ocean, General Motors eksisterer stadig, men USAs suverænitet synes at erodere….og det kan en amerikaner ikke acceptere.

    Der ske meget frem til den 6. november 2012…..

  24. #.hulegaard – 25052012.1031
    At anvende ordet “usympatisk” som karakteristik af Donald Romsfeldt (og Dick Cheney) er i mine øjne en al for venlig betegnelse – de burde begge være indlogeret i Haag for en international evaluering foran en jura-uddannet mand m/k i sort “kjole” – Colin Powell er det klassiske eksempel på at i den (politiske) verden da er der ikke plads til hverken “sportsmanship” eller menneskelighed – Powell var for ‘naiv’ ift sjakalerne i den daværende beboer i det Hvide Hus’s hundegård… 😉

  25. @ledrakenoir#250512-1052:

    I diplomatiet matcher “usympatisk” i livsfarlig grad kommentorens valg af tillægsord for d´herrer Rumsfeld og Cheney. De skiftedes til at trække i joy-sticket i alt for mange år, medens deres chef næppe fattede dybden af mange af beslutningerne. Han havde mere travlt på ranchen eller foran bedeskamlen (lige ved siden af barskabet) 😉

  26. Vi er jo kommet langt væk fra selve emnet, men på sær vis ved at komme tilbage igen. For du har ret i at Obama ikke har haft egentlige allierede i Europa. Mit bud på årsagen hertil er at det politiske-økonomiske landskab har været domineret af ortodokse finanspolitik-tænkere….og den linje blev ikke brudt med Thorning, men med – ja – Hollande!

    I USA har de en mand, der hedder Bernanke. Han kan trykke på en knap. Såden en mand har vi ikke.

    • @PLT84#250512-1203:

      Eftersom Francois Hollande taler engelsk og Mitt Romney fransk, er vi stadig i forstæderne til centrum. 😉

      US-finansminister Timothy Geithner vurderes fra flere sider til at være den bedst egnede til posten siden Reagans (pragmatiske og kloge) James Baker i 1980erne.

      Samme Geithner tænker formodentlig ofte over tysk-fødte prof. Kissingers berømte udsagn “Welche Telefonnummer hat Europa?” – OOerne var meget præget af konservativ styre og tankegods. Senest med Hollande synes ændrede tilgange til de faktiske problemer og ikke mindst perspektiveringen af disse, at være mere olierede og pragmatiske på “The Continent”, medens Storbritannien bekræfter sit status som ø-rige.

      Helt rigtigt er det – som nævnt – at også Greenspans efterfølger har adgang til trykkeriet; kodelåsen til Euroen i Frankfurt a. M. er noget mere kompliceret. Og beklageligvis er der ikke udsigt til, at dette ændres. Een af flere årsager er, at resultatet af delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen for nylig har kick-startet nedtællingen til det tysk forbundsdagsvalg i 2013.

      • Den tyske kvindelige kemiker skal i laboratoriet for at justere sin trylledrik – uanset hvor mange personaleændringer hun laver – så er hendes Asterix’image truet og hun faldt som bekendt ikke i gryden som lille så der skal gang i en fitnessplan – det er ikke en “HR” opgave der står foran døren men måske fruen’s egen skygge… 😉

        Det er ikke alene tyskerne der lurer på om hun har gode ben – det gør resten af Europa med tilstødende kontinenter også… 😉

  27. @ledrakenoir#250512-1248:

    Da Hannelore (Kraft durch Freude) fornylig bugserede en sikker SPD-valgsejr hjem i Forbundsrepublikkens største delstat, vakte det givet bekymrende miner hos “Die Mutter” i Forbundskansleriet. Nogle få kilometer i sydlig retning sad bl.a. tre modne herrer i Willy-Brandt-Haus (SPDs hovedkvarter) og tænkte tanker. D´herrer Sigmar Gabriel, Franz-Walter Steinmaier og Peer Steinbrück erindrede sikkert – for de to sidstnævntes vedkommende – deres seneste (absolut godkendte) repræsentation i den store koalitionsregering. De kender således Die Mutters styrker og svagheder.

    Hamburgeren Steinbrück er stadig trods sine 65 år (som Romney 😉 ) i fin form og kunne meget blive en alvorlig konkurrent til Merkel i 2013. – Det ved de begge garanteret.

    Som salig (og inderligt usympatiske) US-præsident Lyndon Baines Johnson udtrykte med Texas-dialekt: “Det er bedre at have dem stående inde i teltet og pisse ud end udenfor og pisse ind”! – Der er meget sandhed i den enkle statement, men kloge politiske strateger/embedsmænd er trænet i at slutte modsætningsvis. Det vil med en vis sandsynlighed ske i efteråret 2013 – måske hedder den næste kanzler Peer Steinbrück (?) og så er den sidste betydningsfulde rest af opposition mod “vækst” punkteret.

    • Nåh, så kan vi heller ikke blive uenige om Lyndon B Johnson… ‘haha’

      Også enig i at at Peer Steinbrück kunne være et godt bud på den kommende tyske kansler og også at den mere pragmatiske og non’krakilske politiske verden måske (endelig) stikker næsen frem – visse floskel’agtige politikere og kommentatorer ville givet tale om en rød bølge – kommentatoren har dog svært ved at se den røde farve som dominerende måske mere den mere meneskelige aftegning og forhåbentlig et opgør den særprægede kammerateri – som oprindelig var et ‘socialkammeratisk’ fænomen – men nu med al tydelighed er et fuldgyldigt karaktertræk hos dem der før har hæftet sig ved det træk hos modstandere til venstre for dem selv – måske det er den med at se pinden i andres ører men ikke stolpen i eget… ‘haha’

      Men hykleri og dobbeltmoral har alle dage været gode egenskaber ifald man ville begå sig politisk – oig det sidste siges jo at være dobbelt så godt som almindelig moral… 😉

      • JFK: “LBJ can’t chew gum and fart at the same time…” (men jeg er nu ikke sikker på at borgerrettighedsforkæmperne har/havde helt så slet en opfattelse af texaneren).

        Men i dansk kontekst er det gennemgående ‘karaktertræk’ ved Vestager (og Thorning) den nye bureaukratisk-europæiske modernitet , der tilskriver, at man tilpasser meninger til den fremherskende klasse, i går Merkel og Sarkozy. I morgen – må man håbe “Hollstein”.
        Jeg kan ikke udstå den tilbagevendende udtryksform hos MV, der hedder “tjaaa….så kan man sige, at hvis……..Meeen, så tænkte jeg…”. For det er blot at være vægelsindet og sikre sig muligheden for at helgardere.
        Der må være mange bankfolk i RV. For de har hverken fået sat derivater, put & call optioner, hedge fonde og kapitalfonde på agendaen. Ej heller en offensiv vækstplan på agendaen. Hvad skulle de bruge det formandsskab til?

  28. @ledrakenoir#260512-0920:

    Som blogindlægget antyder, repræsenterer Frankrigs nye præsident en (tilsyneladende og forhåbentlig) ny retning i et af Europas store lande. Denne nærmest evige vekslen mellem det såkaldt røde og blå opleves i flere EU-landes demokratier som nærmest en fejlfarve af en farvefusion mellem de to (smukke) farver.

    Meget kommer også an på raten af indfriede vælgerløfter og toppolitikeres troværdighed og (ikke mindst samlede) personlighed. Nævnte faktorer (vælg selv) kunne ses ved det franske præsidentvalg (måske også ved det kommende parlamentsvalg i juni, hvor bl.a. Front Nationale kan vise tænder ?). Det kan ihvertfald også ses i diverse – ofte sammenlignelige – meningsmålinger i Danmark og….f.eks. Norge.

    I tre af kommentatorens operationslande Danmark, Frankrig og Norge (senere måske også i Storbritannien, når befolkningen bliver træt af de gigantiske “økonomiske tilpasninger” og Camerons ucharmerende arrogance) spores såvel kraftig behov for ny farve og samtidig en besynderlig farveblanding.

    DK og Norge har en nærmest fælles regeringskonstellation aktuelt; dog forekommer det norske regeringsbærende socialdemokrati langt mere potent end det danske (lederskab). Sosialistisk Venstreparti kan meget vel komme til at lide den samme nedadgående (og selvforskyldte) skæbne som SF. Endelig bør det være klart for enhver, der bare har set skyggen af en mursten på Stortinget, at det norske Senterparti langt fra besidder den samme parlamentariske historiske styrke som Radikale; reelt kan det være svært for en dansker at se den absolutte forskel på Senterpartiet og (norske) Venstre. – For begge lande gælder, at “den blå opposition” i et stykke tid har ført og fører med anseelige point i mange meningsmålinger.

    Selv har blogejeren svært ved at se den trinde Erna Solberg (akkompagneret af Siv Jensen) som en kvalificeret “landsmoder” a la Gro Harlem Brundtland (fra efteråret 2013); ja selv den knastørre Kaare Willoch emmede af mere format og politisk vidsyn……men blogejeren kan tage fejl og meningsmålinger er en stærk faktor, også fordi de historiske tal ofte bliver glemt …… 😉

    Off topic:

    Apropos LBJ: Jeg blev engang i en hidsig (og hjertevarm) mail-diskussion med en mangeårig kontakt (computeranalyst) i TX spurgt, om vi i DK troede, at LBJ havde noget med mordet på JFK at gøre.

    Mit svar var enkelt og kom fra hjertet: “Nej, men han havde ikke det mindste imod det!” – I den modsatte ende af mailkontakten kvitteredes med et sjældent (- den gode John Mc i Texas var/er en alvorsmand) smil…. 😉

  29. @PLT84#260512-0953:

    JFKs præcise udsagn kunne også have associeret til en anden kollega med en langt mere sympatisk og hæderlig personlighed, hvilket ikke just altid er fremherskende i White House. Navnet var naturligvis Gerald Ford.

    Det fornemmes med digital maskulin intuition, at kommentatoren ikke just er begejstret for de nye politiske EU-adaptable quindelige akademikertype a la HK-T og ikke mindst Margrethe Vestager. Noget – eller meget – havde set anderledes ud, hvis Poul Nyrup havde været 10 år yngre; jovist er vi enige om det, men de gamle dage rinder ud…..

    Havde den politisk hjemløse tidl. Skærbæk-borger, sociologen Henrik Dahl ret i sin ret bastante diagnose omkring politikeren og mennesket Helle Thorning-Schmidt? Trods sine absolutte analystiske evner og begavelse har han svært ved at finde et fast politisk holdepunkt.

    Det samme har en nærmest kontrast som Hans Engell (tidl. K-formand, minister m.m.) også indrømmet. Og måske gælder det også diverse bankfolk uden knækflip, hvide manchetter og hovedbøger. Sidstnævnte faggruppe – hvadenten de sidder i glasbygninger i Hovedstaden eller ved et hjørneskrivebord i Frø Herreds sparekasse i Sydjylland med udsigt til marsken kan have svært ved at orientere sig i tider, hvor den politiske farveblanding næsten kan gøre enhver farveblind.

    Imedens fortsætter den græske tragedie på den store EU-scene, medens de to artige, højtuddannede, høje, slanke og (kronisk) smilende Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager fortsat har frikort til orkesterpladsen; ihvertfald til 1. juli 2012.

    • #.hulegaard – 26052012.0953
      For typer som LBJ og GF er der vist kun 2 veje til den store skrivebordsstol i Det hvide Hus’s ovale værelse – de tog så hver sin… 😉

      Hans Engell glemmer sit store medansvar i Konserva(s)tive’s nedtur – den regning kan de godt udskrive til Hans og de totredjedele af englene Kylle Pylle og Rylle – HE’s had til Venstre (læs Ellemann) for at fortælle man den gang at de (Uffe) fandt hans interne C ‘mandskabspleje’ usympatisk – lyser for meget igennem den pæne emalje – og jeg ved ikke hvor seriøst jeg kan ta’ ham som politisk kommentator mere efter at han siden valget 16 (!!!!) gange i sin klumme har påstået.at morgendagen er knald eller fald for HTS.. 😉

      • @ledrakenoir#260512-1202:
        Det er godt, at Engell staves med et ekstra “l” til sidst. Det passer bedre til ham såvel idag som ikke mindst i morgen og absolut også fremtidige morgener…..;-)

  30. Henrik Dahl, lommefilosof
    PS. MV’s kortlægning af den hjemlige økonomi i går var ‘slet ikke ringe’. Men er hendes karriereplan en retrætepost som grænsevagt på et DF forslag?
    Go’ weekend til dig og anden.

    • #.plt84 – 26052012.1031
      Udenrigspoltik lyder mere forstå’lig og ikke påstå’lig når MW står for Marrlene Wind og ikke Margrethe (W)estager – præstedøtre skal man passe på – sagde hun noget fornuftigt (?) – men jeg savner nu ikke mit tv og slet ikke realityudsendelser fra det danske paradishotel Christiansborg… 😉

      Go’ weekend… 😉

  31. @PLT84#260512-1031:

    Det er slet ikke utænkeligt, at Margrethe Vestager ender som statsminister senere (når HT-S er eksporteret til EU); isåfald en anderledes profil end forgængeren Hilmar Baunsgaard.

    De blå kan også repetere den politiske historielæsning; ellers kan bestyrelsesformanden på Christiansholm Slot sikkert ved en festlig anledning belære lille Lars fra Græsted om magtens realiteter…., medens der danses venstre-om.

    Go´ pinse retur til en særlig Lindevangs-matrikel.

    • #.hulegaard – 26052012.1031
      Det er vist meget mere sandsynligt og slet ikke utænkeligt at Margrethe går efter førertrøjen (og hele tiden har gjort det med øje for det rigtige tidspunkt) – LLR’s chance svinder med komprimeringen af de deprimerede “konserva’statister, så der er vist ikke andre muligheder for ham end overlade det til MV at være tropsfører for de såkaldet blå (spejdere).- for den danske “Le petit Napoleon” – Anders Surmulesen har Venstre vist mest lyst til at sende til Sankt Helena – og hvad er der så tilbage udover DF og de er vel lige så trofaste som dug på græsset en varm sommerdagsmorgen.. 😉

    • Hilmar, frelser og forsoner…..
      Manden der efter valget i 68′ sagde, at det havde været en katastrofe….”for så mange radikale var der slet ikke i Danmark!”
      (Hvem har i dag modet til at fyre en sådan brokke af?)
      Anders Samuelsen skulle besidde en “absolut begavelse”. Her skuffer manden fra Fyn mig. Han er den politiske luder, der har lært 9-10 dartpile-remser udenad, men går sukkerkold når ‘skiven flyttes’. Om hans moral: Ved EU valget i 2004 stillede han op med agendaen, at han skulle ned til Bruxelles for at holde de rabiate liberale fra Venstre i ørene. I dag….

      Din profiltegning af Thorning er desværre nok korrekt. Til gengæld tror jeg ikke Vestager får succes med sin karriereplan – 3 ud af 4 radikale kan kun lide partiet, når det er i regering med S.
      Mit frække bud er også, at regeringen bliver væltet ved næste valg. Ikke på politikken men på kommunikationen. Og den monopoliserede meningsdannelse skal nok skubbe til. Det der kan blokere er “Venstre-gate”, med mandefald ad libitum og et tiltrængt generationsskifte til en mere ædruelig og begavet ny generation (Ellemannerne, Anne E Jensen…)

      • #.plt – 26052012.1232
        Var der ikke noget med at Poul Hartling og Poul Møller var i hårde forhandlinger om hvem af dem der skulle være førsteminister og så stjal Hilmar posten for næsen af dem – nøjagtig som Vejle og Kolding gjorde det i trekantsområdet mens de diskuterede så ‘stjal’ Fredricia med arme og ben… 😉

        Jeg tror ikke på HTS som en længere varende løsning og LLR har til fulde bevist at han ikke er løsningen – snarere en del af problemet – så hvis MV ikke kan udnytte den situation – ja så er hun ikke rigtig radikal… 😉

        Anders Surmulesen har jeg kendt siden han var en snothvalp (haha hvad blev der af udviklingen) han gik i skole med min lillesøster og de andre kaldte ham faktisk den gang for “Lille Napoleon” – den gang var han kendt for at råbe “Jeg vil bestemme” når han blev presset – og hvor er så udviklingen… ‘smiler smørret’

        Inden valget var jeg jeg ivrig agitator for en SV regering – uden LLR og HTS som statsminster – uden CHF og HSL som finansminister – uden Ministoffer (elektrikeren fra Apenrade), Traktor Troels og Hækkerup’erne – og det er jeg faktisk stadigvæk… 😉

      • @PLT84#260512-1232:

        Blogejeren erindrer bloghistorisk kommentatorens kærligt sagt ikke-eksisterende-begejstring for Anders Samuelsen. Også sidstnævnte er blevet ældre og måske en anelse klogere (eller også er rådgivningen og pengeallokeringen bagved årsagen). Hertil kommer Samuelsens egen varierende psykiske habitus – udtrykt diplomatisk.

        Næste generation af Ellemannerne samt Anne E. Jensen signalerer absolut borgerlig soliditet, men set fra denne vestfynske digitale pult savnes Uffe-mandens nødvendige gennemslagskraft. Lille Lars er stadig ung og de nye unge Venstre-løver med mere eller mindre dekorative manker (=profiler) kæmper videre med Pind som en interessant joker.

        Kun fremtiden kan generere en facitliste på de uafklarede radikale positioneringer 😉

  32. @ledrakenoir#260512-1149:

    Anders Samuelsen (og søsteren M.B.) besidder en absolut begavelse og udddannelse, men deres selvsikre performance af frelst bedrevidenhed spærrer for de helt store mandatforandringer uanset bredden i Excel-regnearkene i Saxo Bank-kontiene…..og det glæder ikke mindst Venstre! Og i sandhed også de mulige rester/krummer af det gamle godsejerparti, hvis miljøvenlige farve skaller kraftigt.

    DF har modsat en (stadig) kommunikativ stærk profil i Pia K. Ej heller skal undervurderes een af Tingets absolut mest kompetente politikere Kristian Thulesen Dahl; sidstnævntes folkelighed kan dog hurtig indsnævres.

    Analysen fra denne digitale platform (for senere i årtiet) er således fortsat, at Radikale kunne være i spidsen for noget lyseblåt/mørkerødt og her kommer Margrethe Vestager – præstedatter m.m. – med strategisk sans ind fra midten, når stumperne i SF bliver fejet op med en semi-socialdemokratisk kost med stride børster af de to ynglinge Thor Møver og Matthias Thesfaye; begge begavet med megen tro på sig selv og meget lidt humor. Fru Thorning-Schmidt forudsættes på et tidspunkt at skulle fortsætte med at tale engelsk og fransk – bare næsten hver dag – i Bruxelles.

    Fortsat fornøjelig pinse – uanset matriklen til kommentatoren. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s