Category Archives: Boganmeldelse

Magien i Magdeburg – en spændingsroman

 

Praktiske bemærkninger:

Bestilling via boghandel har “Magien i Magdeburg” (paperback): ISBN-nr. 978-87-7114-731-5.  Bogen kan også bestilles som e-bog.

 

GENEREL INFORMATION

Blogaktiviteter (gælder blogindlæg og kommentering) er indstillet indtil videre. Blogejeren kan træffes på

http://www.facebook.com/hulegaard   eller  http://www.hulegaard.dk

Reklamer

10 kommentarer

Filed under Boganmeldelse

Slipset

I dette indlæg er der ikke tale om slipset i den gængse betydning som herre-accessories. Derimod det forhold, at et nedadhængende slips på en vis måde danner planen over den københavnske bydel Ørestad.

 

“SLIPSET – en bog om Ørestad”

Enhver, der interesserer sig for den københavnske nye bydel Ørestad, kan glæde sig over denne lille firkantede bog på 126 sider. Bogens disposition forekommer meget fornuftig. Opdelingen af Ørestad i hhv. Nord, City og Syd er naturlig.

Mange har de fordomme, der starter bogen:

Det blæser altid. Der gider ingen da bo. Og dem, der gør, gemmer sig i deres glaslejligheder højt oppe i skyerne og glemmer at komme ned, så der absolut intet sker på gadeplan.

Bogen er let læselig. Der er lagt vægt på indtryk i interviewform fra beboerne. Ligeledes foregår præsentationen via noveller, opskrifter og fotos. Sidstnævnte i en professionel raffineret form i bogens slutning.

Bogens udgiver er Byens Forlag, der anvender Byens Bogcafé som arbejdssted i Ørestad. Samme Bogcafé holder en række arrangementer i “Slipsets område” (jf. Facebook-link forneden). Dette sted hører afgjort til de velgørende (udviklende) eksterne åndehuller i området. Bortset fra få supermarkeder opleves al handel og dermed forbundet aktivitet suget ind i det store forretningscenter Fields.

Nogle af de interviewede beboere fabulerer over, “hvad er det bedste ved Ørestad?” Eksemplerne er flere, som f.eks.

“Der er grønt og åbne vidder. Jeg gider ikke at bo inde i byen, og så er det tæt på mit arbejde på Universitetet i Nord(Ørestad).”

“Det er let at komme rundt, her er stille om aftenen, og jeg kan hurtigt komme til byen.”

“Det er kombinationen af at være tæt på naturen og på byen. Det er nemt at gå en tur med min datter i barnevognen. Vi skal ikke gå så langt for at føle, at vi er ude i den uberørte natur.”

Lidt baggrund for Ørestad

Den danske SR-regering ville i 1990erne sætte gang i hovedstadens udvikling og økonomi. Det blev så til et tæt samarbejde mellem Københavns daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (nu adm.dir. i By og Havn I/S) og (især) dav.finansminister Mogens Lykketoft (nu Folketingets formand).

Det udmyntede sig bl.a. i en Øresundsforbindelse, Metro og ny bydel i form af Ørestad. Helhedsplanen for Ørestad blev fundet ved en international arkitektkonkurrence i 1995. Det dansk/finske arkitektfirma ARKKI vandt konkurrencen. Af prospekt-teksten fremgik bl.a.:

“Den nye bydel skal fremstå som en moderne pendant til Københavns gamle centrum og indeholde et urbant miljø af høj kunstnerisk og miljømæssig kvalitet, som i samtiden kan fungere som laboratorium for nye ideer.”

Bogen Slipset er et glimrende eksempel.

Refleksion

Enhver, der læser bogen; enhver, der nogenlunde regelmæssigt (som blogejeren) kommer i Ørestad; enhver, der sammenligner med Hovedstadens to andre potentielle og lignende større bydelsprojekter Nordhavnen og Carlsberg-grunden, danner sig en mening. Alt andet er umuligt for enhver observant dansker (og udlænding!).

“Verdens længste slips” skule være fem kilometer fra Islands Brygge til sydspidsen ved Kalvebod Brygge. “Slipse-bredden” er ca. 600 meter, ialt 3,1 mio. kvadratmeter (el. ca. 422 fodboldbaner). I “Slipset” bor der aktuelt ca. 7.000 mennesker og mange flere kommer til.

Apropos fodbold og sport – har Københavns kommune (omsider!) besluttet sig for en plan om at bygge Copenhagen Arena (kap. 15.000 tilsk.) samt i samme forbindelse en helt ny metrostation i Ørestad Syd. Det formodes at være operationelt efteråret 2015. Samtidig har kommunen planlagt en skøjtehal samt en folkeskole med tilhørende idrætshal. Planerne omfatter også i de samme områder ca. 1.000 boliger. Samlet skal kvarteret bebygges for ca. 5 mia. kr. for “Arena-kvarteret i Ørestad Syd.

Apropos bebyggelse er netop indviet (primo marts 2012) et parkeringshus i Ørestad city. 747 trætte biler kan hvile ud i Edvard Thomsens 10 etagers parkeringshus i gåafstand fra bl.a. Fields og Copenhagen Golf Center.

 

Noter:

Foto:

1. billede (bogomslag): Peter Normann – www.norman-foto.com

2,3, 4 bill. : Erik Hulegaard

Links

www.facebook.com/slipsebogen

http://www.byoghavn.dk/

Link-foto-forslag:

http://www.caramar.dk/ostadnord/index.html

http://www.caramar.dk/ostadcity/index.html

http://www.caramar.dk/ostadsyd/index.html

2 kommentarer

Filed under Arkitektur, Boganmeldelse

Jeg er Zlatan Ibrahimovic

Kender læseren den berømte/berygtede bydel/forstad i Malmø, der bærer navnet Rosengård?

Har læseren gået rundt i det område?

Har læseren besøgt nogle “ny-svenskere” i dette område?

Blogejeren kan sætte flueben ved alle tre spørgsmål. Med uregelmæssige mellemrum siden 1974 er det blevet til flere besøg i denne særlige bydel af Sveriges 3die største by.

Samme Malmø, der – aktuelt – både kan beundres for megen god byplanlægning og interessant arkitektur. Eksemplerne er talrige. Efter årtusindeskiftet kan nævnes BO1 + Turning Torso + Citytunnelen + Hyllie + Malmø Arena + Swedbank stadion, alternative udnyttelser af det gamle værftområde Kockum etc..

Meget af det er initieret af den 68-årige, estisk fødte, planarkitekt-uddannede og ikke mindst mangeårige bykonge/borgmester Ilmar Reepalu. Sidstnævnte har det ikke – iflg. de svenske medier – særligt godt med, at den dynamiske by efter 1980erne og dele af 1990ernes tilbageslag nu må opfattes nærmest som et skydetelt. Årsager og gerningsmænd tilhører ikke dette blogindlæg, men hårdheden bag aktionerne modsvarer den hårdhed, som Zlatan Ibrahimovic står for.

En af Malmø-bydelen Rosengård mest prominente og kendte personer, måske den mest kendte af dem alle, har begået en bog med titlen

Zlatan Ibrahimovic

Enhver fodboldelsker, -interesseret, -iagttager kender navnet. Nærmere præsentation af denne svenske forwards kompetencer på grønsværen er nærmest overflødig. Men nu er der jo også læsere, for hvem fodbold spiller en mindre rolle, ja måske slet ingen rolle.

Derfor er vinklen på dette blogindlæg indholdet af bogen “Jeg er Zlatan Ibrahimovic” samt naturligvis lidt baggrund. Sidstnævnte fører helt automatisk videre til en person, der nærmest er en mega kontrast til Ibrahimovic,nemlig

David Lagercrantz

Den synlige ghostwriter på bogen har en noget anden baggrund. Hans barndomshjem hos faderen og kulturpingen Olof Lagercrantz var en fashionabel villa i Drottningholm (Stockholm). Efter sigende har Lagercrantz brugt måneder i selskab med kontrasten alias den utilpassede indvandrerknægt Zlatan fra Rosengård.

Ghetto-drengen med sin kroatiske mor af en rengøringsassistent, der i afmagt over sine uregerlige børn slog dem med en trægrydeske. Zlatans bosnisk-fødte far, der når det var muligt forsvandt ind i sin drømmeverden bag sine hovedtelefoners lyde af jugo-folkemusik, når han ikke passede nogle forefaldende jobs eller var plørefuld. Den vilde storesøster Sanela. Den langlemmede dreng Zlatan, der aldrig har haft følelsen af at være tilstrækkelig ind- og tilpasset i det berømte svenske “Folkhem”. – Mange indvandrere i dagens Sverige (og f.eks. Danmark) kan givet nikke genkendende til sidstnævnte linier.

Bogen er blevet til på grundlag af en mængde interviews i Milano. Men bogen er ikke bare skrevet eksklusivt af David Lagercrantz. Han fortæller til pressen, at Zlatans non-litterære indstilling og generelle diskussionslystne kritiske indfald ikke bare korrigerede diverse fejl, men med en sådan nidkærhed, at bogen blev udsat og dermed forsinket fra forlaget.

Det var det kendte stockholmske forlag Albert Bonnier, der kontaktede Lagercrantz til at skrive (en foreløbige) biografi om den efterhånden verdenskendte internationale svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic.

Bogens indhold

Zlatan fortæller via Lagercrantz både om sin opvækst i Rosengård, om fædre fra det bedre borgerskab i Malmø, der (forgæves) forsøgte at smide ham ud fra den stolte og traditionsrige svenske fodboldklub Malmø FF. Det provokerede for alvor den høje knægt med de åbenbare fodboldtalenter og ex-jugoslaviske aner.

Talentet førte ham via Ajax Amsterdam videre til de øverste klublag i Europa (og dermed verden). FC Barcelona samt de tre store i Italien Juventus (Torino) og Milano-klubberne Inter og sidst AC Milan. Såvel op- som nedture og ikke mindst “spillet” i kulisserne er medtaget til interesse for læserne.

I Sverige siges det (måske tæt på sandheden), at Socialdemokraterne ser ham som inkarnationen af den svenske drøm om social opstigning trods svære odds. De liberale ser ham som den stærke individualist og de venstreorienterede ( Vänstern ) ser ham som et strålende eksempel på det svenske samfunds problemer med integrationen. Pudsigt citeres ikke nogle statements fra Sverigedemokraterne. ;-)

Det er tydeligt i bogen, at Zlatan yderst grænsesøgende opførsel i store træk forbliver uden egentlig modspil fra såvel hjemmet som de svenske fodboldklubber. Først, da han møder op i den nederlandske “talentfabrik” og jødisk dominerede AFC Ajax, får han modspil i form af en træner, der lancerer voksenrollen i en noget kontant udgave:

“If you fuck with me, I fuck with you twice” – ifølge bogen blev Zlatan Ibrahimovic helt tryg! ;-)

Læseren er ikke mange nanosekunder i tvivl om Zlatans usentimentale og hårde (tilsyneladende) selvtillid. Han er ikke bange for trusler og vold. Noget, der (desværre) kendetegner andre ex-jugoslavere, der mere eller mindre gnidningsfrit har etableret sig i Skandinavien, hovedsageligt som udløbere af den skrækkelige borgerkrig i 1990erne. Livet under Tito var hårdt, men efter Tito var det vel mega hårdere, da befolkninger af forskellig etnicitet og religion i Jugoslavien forgæves kæmpede for – enten en fortsat samling – eller en frakmentering, der til sidst blev resultatet efter den værste krig i Europa siden 2. verdenskrig.

Helte og skurke

Bare et blik på hovedpersonens forside overbeviser om stærke følelser. Det bliver i den grad bogstaveret og tydeliggjort i mange afsnit. Det gælder både Malmø-årene og langt mere årene i de europæiske verdensklasse-klubber. Kendte spillere og ikke mindst coaches/trænere bliver omtalt enten for eller imod.

Det gælder i essens de svenske landstrænere samt nederlænderne Co Adriansse, Louis van Gaal og Ronald Koeman. Det gælder også verdensklasse-coaches som italienske Fabio Capello, samt FC Barcelonas coach Pep Guardiola og sidst, men sandelig ikke mindst portuguiseren Jose Mourinho. – Zlatan skjuler ingenlunde sine sym- og antipatier i bogen, der “krydres” med adskillige eksempler.

Privatliv

Lejlighedsvis indflettes Zlatans voksne kærlighedsliv. Møderne og forelskelsen i den 11 år ældre svenske karrierekvinde Helen fra en tryg svensk kernefamilie. Det mildt sagt kontrastrige forhold, der foreløbig er endt op i 2 små drenge, Maximilian f. 2006 og Vincent f. 2008.

Bogen generelt

Blogejeren kender ikke den svenske bogs tekst. Men ved gennemlæsningen af den danske oversættelse opleves pudsigheder som “Guldskoen” ( der menes vel Guldstøvlen) samt “dobbeltstikket” (der menes vel “The Double”). Hertil kommer, at bogen – primært i den midterste del af de mere end 440 sider – skæmmes af nogle trykfejl. Eksempelvis optræder Zlatan som først 192 centimeter for senere at vokse 4 centimeter til 196 cm etc.

Bogens format er speciel. Det samme er den redaktionelle disposition med først en 3 siders rolleliste, dernæst mange billedsider, så selve den volumiøse tekst og til slut den kronologiske karriere (indtil nu) for Zlatan Ibrahimovic.

Bagsiden af bogen viser Zlatans tatoverede ryg samt to statements fra hhv. Politiken “I en liga for sig selv” og det svenske AFTONBLADET “Hver sætning indeholder had, vrede, indsigter og synspunkter, som er så stærke, at de overstråler det meste, jeg har læst…”

“Jeg er Zlatan Ibrahimovic” er efter sigende købt af mere end 500.000 svenskere, da den udkom sidste år. Det gør den til den bedst sælgende biografi i svensk forlagshistorie. I samme digitale åndedrag kan nævnes, at hardcore-fans eller Zlatanister nu også kan købe en app-version på svensk eller engelsk af bogen. App´en indeholder ud over bogen en masse ekstramateriale med blandt andet videoer af hans bedste mål, grafik af finter og dokumentaren “Blåddårar” om hans tidligere klub Malmø FF (kilde til afsnit: Svenska Dagbladet).

Refleksion

Sydsvenska Dagbladet kunne sidste år berette, at Zlatan Ibrahimovic sammen med sin kæreste Helena Seger havde købt sig en patriciervilla fra 1910 på 500 kvadratmeter til den pæne sum af 25 millioner kroner. Enhver, der er lidt fortrolig med Malmøs topografi vil nikke genkendende til Fridhemnsområdet, hvorfra der er en ganske pæn udsigt i første række over Øresund. Det synes Zlatan sikkert også, når den 29-årige familiefar (en sjælden gang?) er der med sit livs soulmate Helen og 2 mindre børn.

Fra det sociale boligbyggeri Rosengård i Malmö til det mondæne Fridhemnsområde i samme by. Fra de lokale fodboldklubber FK Balkan og Malmö FF over verdensklasseklubberne Ajax Amsterdam, Juventus (Torino), FC Barcelona samt Milano-klubberne Inter og nu senest til (den Berlusconi-ejede) AC Milan. Det er både socialt og sportsligt noget af en ekspres elevatortur, der kan give de fleste susen for ørene, også efter at man er steget ud af elevatoren…..og det sker også en dag for Zlatan Ibrahimovic.

Annelundsbroen ligger på grænsen til Rosengård. Her satte nogle (hvem vides ej) et skilt op med måske sandheden op om bogens hovedperson. På skiltet står:

Man kan tage en fyr ud af Rosengård, men man kan ikke tage Rosengård ud af en fyr

Zlatan

Da Zlatan så det store skilt, følte han sig ramt. Stor og lille på samme tid. Bogen afspejler det glimrende. Det er en rigtig god bog, ikke bare om en verdensklasse forward, men også om en ny-svensker og så meget andet….

Note 1)

Rosengård blev bygget i perioden 1962-1974. Placeringen er i den sydøstlige del af Malmø. I starten i et begrænset areal. Da Malmøs daværende – og nærliggende – lufthavn Bultofta blev besluttet erstattet af Sturup, skete der en gradvis udbygning. Rosengård indeholder i dag ca. 22.000 indbyggere, hvor ca. 86 pct er af udenlandsk herkomst. To nationaliteter skiller sig ud, nemlig fra Irak og det tidligere Jugoslavien. Sidstnævnte (inkl. Bosnien-Hercegovina) rummer det største kontingent på ca. 27 pct. (af de 86 nævnte).

Note 2)

Lidt mere om Malmø

Lidt mere om AC Milan

8 kommentarer

Filed under Boganmeldelse, Sport

Den store formidler

Formidlingens kunst er en egenart, der reelt er forbeholdt de få. Dette gælder uanset, om stoffet er skønlitteratur eller in casu politiske betragtninger/reportager.

Eksemplificeret – i disse dage har to af Danmarks store formidlere fødselsdag. Den ene fylder 80 år (15/12). Den inderligt selvbevidste forfatterprofil Klaus Rifbjerg vil helt sikkert ikke anstrenge sig for at modstå de kulturelle ovationer af hyldest, der iscenesættes.

Den anden formidler har netop overstået sin 93 års fødselsdag (11/12). Navnet er 

Erling Bjøl

Denne modne herre er en langt større formidler, meget ældre, (formentligt) bedre begavet, bedre uddannet og sidst, men sandelig ikke mindst mere livsklog og ydmyg. Erling Bjøl er stadig nogenlunde aktiv trods et mangeårigt invaliderende synshandicap.

Forfatterprofilen

Erling Bjøl er født 11.december 1918 i Kalundborg. Er en dansk historiker, politolog og journalist. Han blev student fra Rungsted Gymnasium (1937) og mag.art. 1948.

Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press (1938). Ansat ved Nationaltidende (1942), BBC i London (1944), Dagbladet Information (1945-1959) og Politiken (1959). Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse.

I 1963 kst. professor i statskundskab ved Aarhus universitet, hvor han stod for opbygningen af det nye fag “international politik” frem til 1983. Blandt de mere kendte “elever” kan nævnes Bertel Haarder samt de afdøde Svend Auken og Tøger Seidenfaden. Sidstnævntes far – Erik Seidenfaden – var en slag mentor for Bjøl, der for øvrigt i 1966 blev dr. scient. pol. 

Han er bosat i Saint Germain-en-Laye (ca. 20 kilometer vest for Paris, Yvelines dpt., Ile-de-France regionen) og har sommeradresse i det nordvestsjællandske fiskerleje og ferieresort Rørvig. Mangeårigt ægteskab med Denise Bjøl, der sammen med andre i familien er enestående hjælpere grundet hans aldrende synshandicap.

Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han har også skrevet om historiske emner. Derudover har han i mange år været en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.

I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) har Bjøl præsenteret historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy,hvor han beskriver forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark (omtalt på visse af mine blogge (link).

I min tid

 

Ingen i dansk pressehistorie har fulgt, beskrevet og fortolket verdens gang så længe som Erling Bjøl. Hans første reportager blev udgivet ved indgangen til Anden verdenskrig. I dag, 70 år senere, skriver han fortsat klummer og kroniker.

Flere generationer har fulgt verden gennem Bjøls pen. I denne bog har forfatteren samlet en række af sine avisartikler, skrevet gennem de syv årtier. De giver en sjælden fortolkning og oplevelse af trekvart århundrede – hjemme hos Bjøl (Frankrig), her i Danmark og ude i verden.  (delcitat fra bogen)

Refleksion

Den 388 sider tykke bog er forfatterens nr. 30 i rækken. Det eneste ærgerlige er flere unødvendige korrekturfejl, som forlaget burde have serviceret for den aldrende og svagtseende forfatter. Ellers forekommer det at være prima formidling af sine mange artikler samt stillingtagen til geopolitiske forhold.

Indholdet af illustrationer som ledsager til den righoldige tekst forekommer tilpas. Bogens omslag er nærmest en collage af Erling Bjøls mange presse- og id-kort gennem en lang menneskealder.  Portrætbillederne fortæller om en mand, hvis ansigt ikke har forandret sig nævneværdigt i et langt liv.

Selvom bogen opleves nærmest ajourført til vores anno 2011, overhaler den dynamiske virkelighed. Et eksempel er forfatterens forudsigelse af franske Dominique Strauss-Kahn som socialistisk præsidentkandidat. Enhver læser kan ikke undgå at smile (eller græde) ved tanken om samme fransk-jødiske politiske profils (beklagelige) deroute som følge af sex-eskapader. Han forekommer at være et klart mere kvalificeret valg end “Bling-Bling” (Nicolas Sarkozy).

Et andet eksempel er den nu afdøde oberst Gaddafi i Libyen, hvis historieskrivning de seneste måneder ikke bare overhalede aktualiteten i Bjøls bog, men også næsten i verden som et led i det (endnu ikke afsluttede) “arabiske forår”.

Meget apropos er bogens sidste afsnit (inden efterskriften) titlet “Tanker på Rhinen”.  Her causerer han over nogle af de store profiler i efterkrigstidens Europa, der samtidig prægede EU. Det er tunge personligheder, der unægtelig savnes hårdt i den aktuelle status, som det seneste EU-møde i Bruxelles (ult. uge 49/2011) udvirkede. 

Blandt Bjøls “yndlinge” er tydeligt den tidl. tyske forbundskansler Helmut Schmidt,  forøvrigt jævnaldrende med forfatteren og stadig i funktion. Også andre – franske – bliver fremhævet. Enhver læser, der bare har snuset til europæisk efterkrigshistorie kan følge forfatterens betragtninger og ofte give ham ret.

Et gammelt mundheld siger, at “erfaren mand er værd at gæste”.  Erling Bjøl er et enestående eksempel på dette.

 

 

Note

I min tid –  af Erling Bjøl – udkom efterår 2011 på Politikens forlag; ISBN 978-87-400-0229-4

Øv. foto (personbill.) Kristian Linnemann/Scanpix

Ned. foto: Internet

14 kommentarer

Filed under Boganmeldelse

Forfatteren uden fantasi

Det startede med “Vild med bøger” i 1993. Siden er passeret 20 årlige bogmesser. Den seneste Bogforum i Københavns Forum blev som de foregående mange år afholdt denne weekend. Bloggen har tidligere beskrevet stemningen (link: Bogforum). I samme anledning udnævnte AOK-sitet fem arketyper, der med sikkerhed kunne spottes på Bogmessen.

1) Bognørden elsker bøger og kan slet ikke begrænse sig. Han eller hun læser i øst og vest og interesserer sig principielt for alle forfattere og alle emner. Nørden elsker non-fiction, historie, geografi, rejsebøger og politiske biografier, og han synes, det er fedt, når journalister skriver bøger.

2) Litteraten mener det med bøger alvorligt. Meget alvorligt. Litteraten læser ikke bøger for sjov. Han læser, fordi han skal. Nogle er født med en sølvske i munden, litterater er født med runde briller. Ofte vil man også møde litteraten med skægstubbe og sort kaffe og det er, fordi vi må forstå, at han ikke har tid til at barbere sig eller sove; han læser og rubricerer konstant. Naturligvis mener han, at alle bøger bør læses på originalsproget og han har selv en oldgræsk udgave af Homérs »Odysseen« liggende fremme.

3) Krimifan´en – Når nu ikke Jussi Adler-Olsen selv kunne møde frem, er det både bekvemt og praktisk, at han også findes i en norsk udgave. Han hedder Jo Nesbø og er aktuel med 9. bind, »Genfærd«, i sin serie med den norske politimand Harry Hole i hovedrollen. Den kom han og fortalte om. – Krimifan’en synes ikke, det er vigtigt, at krimier er godt skrevet. Ofte er det nok, at det er en kvinde, der er hovedperson – og forfatter.

4) Blogklub-mennesket – Hanne-Vibeke Holst er et sikkert hit hos bogklub-mennesket. Hun har skrevet en række populære romaner – ikke mindst magttrilogien »Kronprinsessen«, »Kongemordet« og »Dronningeofret«, der alle er sikre bogklub-hits. Hendes seneste roman, »Undskyldningen«, er ikke nogen undtagelse. Som medlem af en bogklub risikerer man ikke at blive udfordret litterært, men konstant bekræftet på sit eget niveau.

5) Kendislæseren – Holger Juul Hansen er f.eks. kke forfatter, men kendis-læseren læser heller ikke litteratur. Det har omslag, det er indbundet og det ligner en bog, men ingen litteraturkritikere kunne nogensinde drømme om at kalde det litteratur. Sådanne bøger vil de tage mellem venstre hånds tommel- og pegefinger og holde hen over papirkurven, men vores læsende stalker er ligeglad. Hun eller han elsker at læse de kendtes erindringer, biografier om kendisser og ikke mindst samtalebøger med Johannes Møllehave.

Medens de sædvanligvis ca. 25.000 besøgende over tre dage (11-13.nov. 2011) trak vejret (eller forsøgte på det) i Forum, lad os i stedet focusere på Bogforums egen meddelelse:

Efter BogForum 2011 – hvor vi fejrer messens 20 års jubilæum – flytter bogmessen til Bella Center i 2012. BogForum har udviklet sig til en solid succes og årets bogbegivenhed for både branchen og bogelskere. Men successen kræver mere plads for at kunne give rum til fornyelse, derfor flytter bogmessen fra Frederiksberg til større rammer i Ørestad.”

Enhver bogorm, ugle, litterat, boghvedeknaskende, indbygger på BOGø, sætningsartist, bogstavsekvilibrist m.fl. kan kun hilse denne beslutning velkommen. Blogejeren har gentaget ønsket år efter år, så derfor: OMSIDER!

Forfatteren uden fantasi

Nu skal vi jo ikke glemme overskriften i bar BOGSTAVelig rus over udflytningen fra 2012. For enhver bogstavsartist, der lejlighedsvis på fuld- eller deltid forsøger at klistre nogle bogstaver sammen til ord og sætninger, meget gerne med mening og handling, forekommer overskriften som noget sludder.

Men den er faktisk ordret citeret fra en forfatter, som dette indlæg med glæde vil fokusere på nogle få minutter.

“(….)Skønlitteratur kræver digterisk fantasi. Det har jeg ikke. Jeg må nøjes med at sige det som det er.”

Ovennævnte citat stammer fra 84-årige Frederik Dessaus seneste bog.  Forinden har han skrevet > 30 til boghylden.  Det første skrift kom tilbage i 1972 Det 7. bud: Stjæl lidt mindre der var en oversat (Helge Kjærulff-Schmidt) italiensk komedie “Settimo ruba un po’ meno”. Her bidrog Dessau med kommentarer.

Siden er begået talrige såkaldte essays. Som den livskloge og intelligente forfatter konkluderer på de sidste sider i den aktuelle bog, er det at skrive essays ligesom at føre en samtale med sig selv.  Det harmonerer glimrende med bogens bagsidetekst “Korte tekster om hvad der optager et engageret, reflekteret, observerende og erfarent menneske”.

Frederik Dessau overdriver ikke. Bogen I al korthed er nyligt udgivet og læseværdig for alle, der synes om den stil og gerne vil stimuleres i tankerne.  Forfatteren selv har et langt stimulerende kultur-relateret CV som baggrund for sine essays. Et mangeårigt radioarbejde i DRs daværende Kultur- og Samfundsafdeling. Arbejde med medier såvel TV som teater som kritiker, dramaturg, oversætter og instruktør.

Nu kunne de yngre årgange sagtens frygte, at dette litterære mosefund ikke kunne stimulere deres nutidens tankeverden konstruktivt og fremadrettet. De kunne tilmed blive lettere overbevist ved at læse især nogle af afsnittene, som Dessau kommunikerer i sin seneste bog.

Men når der støves lidt af i de forskellige essays, kommer f.eks. følgende seneste sentenser fra afsnittet “Alt kan ske” (pag. 142):

”Men fordi man er vant til at tage bogen ned fra hylden, holde den i hånden og selv vende bladene i den, kan der jo godt komme mennesker efter os, som udvikler helt andre læsevaner. Og hvem siger, at deres glæde ved fortællekunsten er blevet ringere?”

Refleksion

Blogejeren har læst en del af denne forfatter – med stor fornøjelse. Det er som at gense en kendt skolekammerat. Bøgerne minder meget om hinanden i deres refleksions-agtige sproglige syntaks. Tekst og tanke er smukt vævet om nogle af livets store spørgsmål. Kærlighed og kunst er recidiverende emner blandt flere.

Nogle kunne sikkert finde på at kalde forfatteren for “en socialistisk orienteret, kulturradikal pladderhumanist”. Andre ville foretrække ”en intelligent, reflektorisk, kultiveret erfaren iagttager og formidler med et kraftigt drys af solidarisk og tolerant menneskesyn”.

Nogle minutter før årtusinde-skiftet fik blogejeren foræret Dessaus “En lille bog om kærlighed” (1996) af en (eks-)kæreste. Bogen blev nogle år senere signeret med nogle meget venlige forfatter-forord, der blev formidlet via en behagelig kommunikation mellem Frederik Dessau og blogejeren. Denne bog vil livet ud stå på min yndlingsboghylde.

“Spænding er én ting, genkendelse og identifikation er nok så væsentlige værdier” (pag. 128) –  sådan oplevedes “I al korthed” – og forresten “En lille bog om kærlighed” m.fl.

  Frederik Dessau – noget ganske særligt!

Note:

“I al korthed” – udgivet efterår 2011 på Gyldendal, ISBN 978-87-02-11366-2 (foto: Bogomslag)

Foto:  Erik Hulegaard

Skriv en kommentar

Filed under Boganmeldelse