Category Archives: Moral

Skærsilden

Påsken med alle dens traditioner er netop overstået. Mad og drikke i volumiøse mængder er forlængst bearbejdet i vores respektive fordøjelsessystemer, herunder (eventuelt) påskesilden. Den mærkeligste af alle “sild” er ikke påskesilden, kryddersilden eller den marinerede sild eller spegesilden eller den stegte sild, men derimod Skærsilden, som selv den mest kompetente havbiolog intet aner om.

Skærsilden (latin: purgatorium “renselsessted”) er i den romersk-katolske kirkes dogmatik en tilstand mellem døden og saligheden, hvor afdøde gennemgår den renselse, der er nødvendig, før de kan komme i himlen. Skærsilden er således et “forstadium” til himmelen og må derfor skelnes klart fra de lidelser, som de fordømte tænkes at lide i helvede. (Wiki-delcitat)

S-togslinie B – en forårsdag

En fuldmoden quinde, der aldersmæssigt havde passeret sin 50 års fødselsdag, men stadig manglede nogle år før hun (eventuelt) kunne hæve sin efterløn, sad og fyldte en del af et 3-mandssæde. Hendes eksorbitant velpostrede quinde-krop bevægede sig i en sær takt, medens hun nærmest skreg ind i sin mobilos. Stemmeføringen varierede fra middelhøjt til skærende højt. Det var hendes (aldrende) grædende mor, der blev telefonisk bearbejdet.

Stemninger skiftede ubesværet fra nærmest snerrende overbevisende sætninger til stationen før næstekærlighed. Hendes rødligt farvede hår synes nogle gange at stå i flammer, medens hendes anseelige corpus, der mindede om en lettere feminiseret udgave af Michelin-manden, rokkede frem og tilbage som en ekstra understregning af hendes suverænitet overfor hendes gamle mor. To gange røg den medbragte krykkestok på gulvet – ikke just lydløst. Og så kom den gyldne sætning, medens hun kiggede listigt på sine medpassagerer, herunder blogejeren:

“Jeg garanterer dig….mor…du kommer i-k-k-e i Skærsilden”

3-4 sætninger senere gentog denne imposante quinde det i sin mobilos, denne gang efterfulgt af et “nåååh..nåååh”. Den rødhårede kropsdue tog herefter en dyb indånding, så fibrene i det stramsiddende tøj blev strakt til det yderste og lidt til. Enhver hoftevrikkende stylist kunne risikere et apopleksisk anfald, hvis ha/un betragtede tøjets sammensætning og farver; sidstnævnte bragte tanker om en knust farvelade i de sidste timer af børnefødselsdag.

Årsagen til denne imposante quindes telefon-skrigeri til sin grædende mor skyldtes også i den grad et klart forsøg på at overdøve en yngre mand af negroid race, hvis mere dybe stemmeleje forsøgte at overdøve den rødhårede, medens han med sit eget sprog (swahili eller andet) nærmest skreg ind i sin mobilos på 2-mandssædet lige overfor.

Refleksion

Lykken ville, at jeg kun skulle køre 3 stationer til næste kalenderkryds. Men det var rigeligt….inderligt ri-ge-ligt til at bebrejde min ellers ret driftssikre indre GPS, at den ikke forlængst havde dirigeret mig til “hold-kæft-kupéen” (=stillekupéen).

Skæbnen ville, at jeg ved indstigningen i S-togstogslinie B denne solbeskinnede forårsdag i det Herrens/Fruens år netop havde overstået 3 forskellige kirkegårdsbesøg i Hovedstaden. Det satte ligesom “Skærsilden” i et særligt relief. Og samtidig genererede det en massiv forundring over, at denne quinde kunne være så sikker på, at hendes gamle mor i-k-k-e kom i Skærsilden.

S for Skærsilden eller S for S-tog. Måske kommer der en dag de samme strenge regler for mobiltelefoni i offentligt rum som der er for rygeforbud….ja…ik´ sandt?!

Note:

Næste planlagte indlæg: “Verdens største……”

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Moral

Gratisternes fagforening

 

I protest mod høje billetpriser i den kollektive trafik har gruppen Libertære Socialister holdt møde med den svenske organisation Planka, der driver en forsikringsfond, som betaler medlemmernes bøder, hvis de indbetaler 100 kroner om måneden. Formålet med mødet er at få inspiration fra Planka, der med over 1000 medlemmer i hele Sverige har en månedlig indtægt på 100.000 kroner – hvilket er rigeligt til at dække de bøder, medlemmerne sender ind.

Ordningen har eksisteret siden 2001 og har spredt sig til både Norge og Finland – og måske er Danmark næste skridt.

Urimelige priser
Vi er inspirerede af deres måde at organisere sig og lave aktioner på. Og med de urimeligt høje billetpriser her i Danmark er det meget aktuelt med en lignende kampagne her, siger David Rønbach fra Libertære Socialister.

Han hentyder til, at priserne på offentlig transport steg med 3,1 procent 17. januar 2012, selv om S og SF i valgkampen lovede at sænke priserne ( utroligt, hvad S og SF har lovet….).

Rasmus Prehn, der er trafikordfører for Socialdemokraterne, beklager, at billetpriserne ikke er blevet sat ned endnu, men understreger, at det ikke retfærdiggør en ordning, der opfordrer folk til at køre gratis. og fortsætter:- Det er simpelthen asocialt ud over alle grænser. Der er ikke noget, der er gratis, og det er jo ikke for sjov, at alle andre betaler deres billetter.

Den kritik deler DSB’s salgschef, Niklas Marshall. Han kalder ordningen for usolidarisk, fordi den straffer de lovlydige passagerer og tilføjer: Det er ualmindeligt dumt. Men vi kan jo bare hæve afgifterne, så deres ordning ikke længere hænger sammen. Vi vil til enhver tid sikre, at det kan betale sig for vores kunder at tage toget, og at de ikke bliver snydt af andre folks kreative tiltag.

Om ordningen skal startes i Danmark, bliver afgjort på et møde, som Libertære Socialister snart indkalder til.

Refleksion

Begreberne “Moral” og “Morale” kan absolut gradbøjes, hvilket overlades til læseren. ;-)

 

 

In addition: Næste planlagte indlæg har også noget med skjul at gøre, men i en anderledes sofistikeret version. ;-)

Kilde:

DR.dk

 

11 kommentarer

Filed under Moral

Den rigtige straf?

October 6th, 2011

Det var ikke kun en menneskelig og national tragedie, som terroristen og massemorderen Anders Breivik var skyld i, da han den 22. juli lod sin bombe sprænge midt i Oslos regeringskvarter og derefter gik amok med sine skydevåben på øen Utøya.

De vanvittige handlinger kommer også til at koste de norske skatteydere dyrt. Ifølge et nyt finanslovsforslag, som blev offentliggjort for nylig, sætter den norske regering godt en milliard norske kroner, svarende til ca. 950 millioner danske kroner, af til at dække udgifter alene i 2011.

– Forslaget, som vi fremlægger i dag, skal dække ekstraudgifter i indeværende år, sagde finansminister Sigbjørn Johnsen i en pressemeddelelse.

De mange penge skal bl.a. bruges til genopbygning og reparation af skadede og ødelagte bygninger, penge til psykologisk behandling, modernisering af Civilforsvaret, genhusning af ministerier og erstatning af ødelagte ting, bl.a. computere og kontorudstyr.

Den katolske domkirke og Oslos gamle hovedbibliotek Deichmann (højre) slap, men derimod er der fuld gang i restaureringen af x tusinde ruder og andre skader i regeringskvarteret i den østlige del af Oslos centrum med heraf følgende afspærringer (bill.).

Tankerne omkring Den rigtige straf kan tænkes i flere niveauer.  En mulighed er fra luften over den kendte Vigelandsparken

eller kanske i en bankboks med kunst?

Refleksion

Vi straffer forskelligt i verdens samfund.  Traditioner, religion og moral blander sig mere eller mindre med nutidens variable retsfølelse. “Variable”, fordi den også synes at skifte i de enkelte samfund i takt med udenlandske påvirkninger, hvadenten de er såkaldt vesterlandske eller østerlandske.

Guantamo-basen på Cuba, KZ-lejre i Nazi-Tyskland og daværende USSR m.fl., topsikrede fængsler, åbne fængsler samt den helt særlige afstraffelsesform: Dødsdom –  altsammen nævnte straffeforstaltninger, hvoraf en eller måske flere ville egne sig til “tilfældet”, den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik (f. 1979).

Når det norske retssystem på et tidspunkt i dette årti afsiger den endelige dom, vil mange givet tænke:

Den rigtige straf?

Note:

Foto:  Øv. bill. (internet) – øvrige fotos: Erik Hulegaard

Næste planlagte indlæg “En halv dansker”

Skriv en kommentar

Filed under Moral

Bella Vista og Bella Donna

Ikke engang den adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen, må komme på 17. etage på Nordens største hotel, det nye Bella Sky Hotel. Bella Donna-etagen er nemlig kun for kvinder. Samme etage har således 20 værelser ud af de ialt 814, der er forbeholdt det smukke (og stærke) køn.

Alt for Damerne

Ifølge hotelledelsen angiver kvinderne 3 hovedårsager til, at de foretrækker at bo på en ren kvindeetage – “Bella Donna-etagen”. 1) Det giver tryghed (sikkerhed) – 2) Hygiejne (føles mere hygiejnisk at vide, at den forrige gæst var kvinde) – 3) Værelset er tilpasset kvindens behov (store spejle, blomster, stor madras (det eksklusive svenske mærke “Hästens”)), mange puder, hvidvin, mineralvand og champagne i stedet for øl og spiritus samt luksuskønhedspleje på badeværelset (bl.a. luksusprodukter fra
dansk-amerikaneren “Creme-Ol(i)e” (ham, der er inderligt (irriterende!) glad hele tiden…), kvindemagasiner, sund mad, hårtørrer, makeupspejl samt ekstra stor brusehoved
).

Faktuelt har det nye Bella Sky Hotel 23 etager, 814 designværelser og 30 møde- og konferencerum. Det er er Nordens største hotel; en titel som det nærliggende (fortrinlige) Cabinn Metro hotel hidtil har haft.

Diskrimination

Blogejeren har boet på et utal af hoteller i ind- og udland gennem sit plettede liv. Næsten alt er prøvet lige fra den mest ulækre og slimede hotelpension i Spanien, hvor syfilis var en buzz-word og selv de mange raceblandinger af de “fysisk ekstroverte” damer nedenfor med vuggende hofter og en eksorbitant extremt nuanceret opfattelse af moral betænkte sig en ekstra gang, inden deres højhælede sko og netstrømper passerede den svinske reception(ist) og……… “op til” et skyskraberhotel i Bruxelles, hvor den
amerikanske præsident med følge blev indlogeret et par dage efter blogejerens afgang bare for at nævne nogle eksempler.

I al digital fortrolighed er blogejeren inderlig ligeglad med, hvorvidt nogle etager bliver særindrettet til kvinder (eller dværge eller kejthåndede eller tvillinger eller allergikere eller børn eller osv.).  Men andre deler ikke blogejerens “frisind”.

Dansk Folkeparti har været i det politiske kød på ligestillingsminister Lykke Friis (V). Og derefter har en privatperson klaget til Ligestillingsministeriet, fordi “han” mener, at hotellet diskriminerer. Sagsbehandlingstiden i dette ministerium er cirka ni måneder, så medens disse linier læses, er en akademisk uddannet sagsbehandler (måske) i en sagsbehandlingsfase, der efterfølgende – efter en hierakisk korrekturrettelse – vil blive overbragt den semi-maniske, øjenglippende, velbegavede, fodboldbegejstrede (Bayern München) og iøvrigt velgørende, ukrukkede minister Lykke Friis eller måske hendes efterfølger
afhængig af FV150911.

Refleksion

På 23 etage er der en skybar (i tårn 2 til højre på øv. illustr.). Her sad blogejeren en sensommerdag i det Herrens og Fruens år 2011 med et glas rødvin og pustede ud ovenpå dagens kalenderkrydser. Priserne var som forventet inkluderet “højdetillæg”. Betjeningen var under middel; man må håbe, at det er studerende og ikke egentlig faglært personale med hardcore ønsker om en fremtidig Hotel Manager stilling.

Medens druesaften forplantede sig i blogejerens indre organer, betragtedes udsigten som eksemplificeret.

Blogejeren funderede tilmed over, hvorvidt elevatoren på vejen ned ville standse ved “Bella Donna” etagen og nogle hardcore, topmanicurerede quinder iklædt en Jaeger-dragt i let gramvægt – duftende af Creme-Ol(i)es
produkter – og ikke at forglemme en faglig ballast af lange videregående uddannelser, der kun kan rummes ved at klistre to visitkort sammen, ville erobre noget af ilten i elevatoren.

Elevatoren havde bestemt sig. Næste ind- og udstigning var stueetagen, hvor et 40+ italiensk par med to teenagebørn ventede på “opgang” ( her tænkes naturligvis ikke på den italienske økonomi m.m.).

Lige overfor ligger en Royal Golfclub, hvor bl.a. betydningen af ordet “handicap” kan være positivt. Om separation af hoteletager kan være det samme, er vel en smagsag. ;-)

Næste planlagte blogindlæg “Løkkes BRIKker”

Skriv en kommentar

Filed under Moral

Løvebilen bag tremmer

Illustrationen viser en rød Peugeot 207, der holder foran et gitter; forinden er der foregået et mindre drama i en baggård i en skandinavisk hovedstad. Det skete faktisk få stenkast fra et mange gange større drama, hvor en højre-nationalistisk etnisk nordmand sprængte dele af de norske regeringsbygninger i smadder d. 22.juli 2011, kl. 15.20.

Løvebilen bag tremmer

Blogejeren befandt sig for nyligt i en anden skandinavisk hovedstad af forskellige grunde. Som nødvendig optankning mellem to
kalenderkrydser delvis i centrum af hovedstaden fandt han sig selv kort tid efter med en frokostanretning på en terrasse i en baggård til caféen.

Baggården var tom. Det tunge jerngitter var rullet til siden og der var således helt åben fra gaden indtil baggården. Pludselig drejer en rød løvebil ind i baggården. Enhver bilist kender den nærmest orgastiske fryd ved pludselig at finde en – gratis – arkeringsplads i centrum af en større by.

Den røde bil blev skråparkeret ved den ene mur og et 40+ par i afslappet sommer-outfit steg ud. Så kom chocket. Det tunge jerngitteren rullede sikkert mod højre og lukkede med et kraftigt metalisk smæld i. Parret og deres kære løvebil var lukket inde!

Det kunne have været en scene fra “Skjult kamera”, men det var den rene skære sommer-skandinaviske virkelighed, der ikke var tilsat nogle kunstige TV-agtige tilsætningsstoffer. Først synes parret at tage det afslappet.  Men det varede ikke længe, før 40+ fruen begyndte at skælde på 40+ manden. Han nærmest flygtede rundt i manegen eller rettere sagt: Parkeringsgården.  Håbet var at finde nogle parkeringsinstrukser eller tilsvarende. Ingen skilte. I det fjerneste hjørne fandt han et opslag med to telefonnumre. Tangenterne på mobilos fik nogle kraftige tryk.  Første nummer var en nitter.  Andet nummer gav “pote”.

I mellemtiden havde 40+ kvinden forsøgt at rive og flå i det tunge jerngitter; måske i et forfængeligt håb om, at den skjulte fotocelle (eller hva´ det nu var…) ville forbarme sig over hendes feminine håbløshed. Men intet skete. Hun var synlig stresset og vendte sig mod sin 40+ mage og gav ham endnu et møjfald på det charmerende skandinaviske sprog.  40+ manden råbte retur, at de skulle køre til portens udgang og vente.

40+ parret satte sig ind i løvebilen, der blev kørt frem til gitterporten. Her holdt den i cirka 3 minutter, hvorefter den tunge gitterport pludselig begyndte at rulle til siden. Den røde løvebil skød frem og ud mod vejen med en hastighed, som et rovdyr, der ikke er blevet fodret i lang tid. Enhver regelmæssig Zoo-gæst kender denne animalske attitude.

Næsten samtidig begyndte de tunge malmklokker at ringe fra den nærliggende katolske domkirke. Blogejeren har en stor svaghed for lyden af kirkeklokker! Han var færdig med fordøjelsen af såvel sin frokost som ikke mindst dramaet om løvebilen og fortrak til det nærliggende område ved domkirken.

Foran domkirken med de mange trappetrin op til bygningen udspandt der sig et coloreret bryllupsoptog. “Coloreret” var netop det rigtige udtryk, eftersom brudeparret var negroide og de fleste af de mange gæster var det samme; stortset alle iklædt meget farverige gevandter.  Brudeparret strålede af lykke – mange gæster var ligeledes højstemt. En del af disse havde givet forfædre og
-mødre, der havde mødt anderledes løver på det afrikanske kontinent.

Refleksion

Blogejeren har over decennier kommet i mange forskellige miljøer. Utallige parforhold er blevet monitoreret. Løvebilens par var blot et af mange eksempler på, at der lige under det tilsyneladende perfektionerede fernislag af velfærdsoverflade henstår beklagelige hængepartier af opsparede irritationer. Ofte har blogejeren tænkt, hvorfor i himlens navn dette par stadig var sammen.

Omvendt er også oplevet nogle (beklageligvis) færre eksempler på par, der stadig efter 30-40 års parløb fortsat taler ordentlig med og til hinanden; også når de tror sig ubemærket. I de tilfælde bliver blogejeren
altid varm om hjertet og lidt rørt (indrømmet!).

Det er ikke forudsigeligt, om det sidstnævnte kommer til at gælde for det afrikansk-katolske par i den skandinaviske hovedstad, men håbet om et “vedvarende respektfuldt forhold” kan man(d) have lov at ha´. :-)

Noter:

1) Guldsmeden Julien Blazer blev af Emile Peugeot bedt om at udarbejde et logo, der ville gøre alle Peugeot produkterne
genkendelige under ét samlet varemærke. Valget faldt naturligt på løven, der symboliserer de egenskaber, som Peugeot ønskes at være kendt for a) stærke tænder som løvens, b) en bøjelig klinge som løvens rygrad, c) et hurtigt snit som løvens spring efter sit bytte.   Den 20. november 1858 registrerede Emile Peugeot løve-emblemet som det franske bilmærke Peugeot-virksomhedens logo.

2) Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte blogindlæg “Dirch”

Skriv en kommentar

Filed under Moral