Category Archives: Personligt

2 x Erik på Flakfortet

Årets sommerudflugt anno 2012 gik til Flakfortet for de overmodne Erik-seniorer kendt i blogosfæren og i andre digitale (og mentale) sammenhænge som den erfarne og professionelle kunstmaler alias den socialsurrealistiske penselvirtuos, Erik Korsgaard Christensen og blogejeren.

Trods d´herrers efterhånden anseelige årringe og hermed – nogle ville sige belastende og tungtvejende, erfaringsmæssige CVer – havde ingen af os været på Flakfortet.

Ganske flot af de 60+ at debuttere – ja, ikke sandt! ;-)

Flakfortet

Det hele startede d. 30. maj 1910, kl. 12.00. På bemeldte tidspunkt var der ingen bloggere, der levede. Men det gjorde et antal driftige mænd, der startede med at placere et stort antal sænkekasser af beton på Saltholm Flak (flak betyder i denne forbindelse sand). Disse sænkekasser blev sat ned i 5 m.vand. Det var grundlaget for det videre byggeri.

Fem år senere blev der hejst kommando på Flakfortet, der skulle rumme 550 mand i krigsberedskabet (1. verdenskrig raserede udenfor Danmarks grænser). Meget krig er det ikke blevet til gennem årene. Et enkelt skud blev løsnet mod 6 tyske flyvemaskiner den 9. april 1940. Efterfølgende blev øen gjort fuldt kampklar af den tyske besættelsesmagt. Det fortælles, at tyskerne ved krigens afslutning glemte en soldat (Helmuth), der blev agterudsejlet i krigens sidste dage. Sidenhen har Helmuth huseret på øen som spøgelse.

I 1960erne forlod det danske forsvar øen, der i mange år var udsat for hærværk. Manglende vedligeholdelse, “sørøvere”, vind og vejr gjorde, at Flakfortet lå som en sølle lille ø. Men så skete der (igen) noget. I 1975 samledes en gruppe af privatpersoner, sejlklubber, Københavns kommune og (ikke at forglemme) nogle fonde.

Det kan mange gæster ca. 7 km eller 4 sømil øst fra Københavns havn glæde sig over. I læ bag granitmolerne ligger nu en af Øresunds største lystbådehavne. Men også mange landkrabber er siden 1983 ved hjælp af den gamle norske kystfærge (bygget 1950) M/S Langø med plads til 140 pass. bragt til den efterhånden underholdende ø. “Underholdende”, fordi øen også udfordrer til teambuilding, mødevirksomhed, kurser, skattejagt – ja sågar kan man overnatte (vandrerhjemsniveau).

Refleksion

2 x Erik voksede op i det samme (Lindevangs-)kvartér på Frederiksberg. Måske har vi leget med hinanden i Lindevangsparken? Måske har vi sloges om at sidde ved den gamle røde brandbils rat ved soppebassinet i Lindevangsparken? Måske har vi siddet på den samme række i den herlige (nu nedlagte) lokale Windsor biograf til en søndageftermiddags forestilling, hvor cowboydere og indianere red i vild fart på det store, gamle lærred? – Vi husker det ikke helt. ;-)

Kunstmaleren Erik Korsgaard Christensen

Derimod kan nu erindres en frisk solskinstur med ilagt hård vind, god frokostbuffet, let motion, moden mandesnak samt yderst sigtbar perspektivering af Øresund fra alle verdenshjørner tæt ved Københavns havn.

 

Noter:

Kunstmaleren Erik Korsgaard Christensen i oversigt

Velkommen til Flakfortet

Illustr.: Erik Hulegaard

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Personligt

Archimedes og Helena

Lad os overstå det kedelige og faktuelle først:

“Archimedes’ lov, siger, at når et legeme helt eller delvis nedsænkes i en væske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væskemængde vejer.”

De fleste af os husker det med blandede følelser fra vores barndoms fysik (og kemi-)timer.  Fysikken i dette indlæg er imidlertid relateret sig til dyreriget, nærmere bestemt græske landskildpadder.

En aktuel og recidiverende TV-reklame med en vandrende landskildpadde fik blogejeren til at gå i barn- og ungdommens tænkeboks. ;-)

Zoologiske overvejelser

Alle læsere har trods meningsforskelle en eneste ting tilfælles: Vi har alle være børn engang. Det gælder også blogejeren i en inderlig fjern fortid. Mange børn får opfyldt et ønske – enten naturligt eller gennem vedvarende plageri af de voksne – om at få et dyr. Hunde og katte er øverst på scorelisten. Det var de også hos blogejeren, dengang i en lille udgave.

Men nej – det blev afvist af matrikelejerne. Ikke fordi foderudgifterne ville ruinere husholdningsbudgettet, men altid med den undskyldning (?), at “man blev så afhængig af sådanne nogle firbenede dyr!”.

Mange af blogejerens voksne familiemedlemmer var det, som nogle kalder for “hjemmefødninge”.  At opleve andre lande og byområder, hvadenten disse befandt sig i det sortsværtede Ruhr-distrikt eller en uforskammet lækker solskinsplet på en caribisk ø, interesserede ikke “de voksne”. Samme persongruppe var flydende i flere sprog, men foretrak at holde denne kompetence hjemme i Dannevang, enten i selskabelige sammenhænge eller i selskab (eller duel) med en bog eller en kryds og tværs m.m.; helt modsat blogejeren, da han fik sit eget pas.

Denne manglende rejselyst og glæde ved “Domus” kunne nok retfærdiggøre, at det ikke blev en kolossal belastning med en hund eller en kat, tænkte den lille blogejer, men barnlig logik vejede ikke tungt i beslutningsprocesserne. ;-)

Blogejerens moder var en livslang fugleelsker. Derfor skortede det ikke på alternative tilbud om alskens fuglearter til at “pynte op” i drengeværelset. Men den lille blogejer brød sig ikke om det svineri og de evindelig og høje hvine-/piplyde, uanset hvor smukke farverne var og uanset om en papegøje med sin begavelse kunne have løftet den lille blogejers intellektuelle og/eller lingvistiske niveau osv.osv. :-)

Kompromiset blev i starten akvariefisk. Men hvor interessant deres farver end var, hvor smukt et akvarie kan se sig ud, hvor stille dyrene er – ja, så rummede de ikke det interaktive behov mellem dyr og menneske, som blogejeren (og mange andre børn) efterspurgte/-spørger.  Derfor “forhandlede” den lille blogejer sig frem til noget mere terrængående, nemlig en græsk landskildpadde, der dengang kunne importeres uden problemer.

Archimedes

Det blev til flere gennem årene, da det danske klima og den forholdsvis ensartede kost ikke just forlængede deres levetid. På et tidspunkt – skal retfærdigvis nævnes – blev den lille blogejers lommepenge-donation midlertidig pristalsreguleret, så han også kunne forsøge sig med sumpskildpadder.  Men selvom disse blev passet i et kønt lille bassin med en plastikpalme, døde de hurtigt. Måske var det plastikpalmens skyld, måske kosten osv. 😉

Men der var en undtagelse, nemlig den græske landskildpadde Archimedes.  Han var stor og stærk ligesom modelskildpadden på illustrationen. Han var aktiv i de efterhånden flere frederiksbergske lejligheder af forskellig størrelser, som han kom til at opleve. Archimedes fulgte med i blogejerens unge år, i hans egne nye lejligheder og til sidst i hans sommerhus.

Flere af blogejerens quindelige bekendte, hvoraf nogle blev mere end det, var aldrig jaloux på Archimedes.  Sikkert heller ikke omvendt; ihvertfald fungerede han-skildpadden upåklageligt trods urovækkende quindelige elementer indimellem. Et af disse fruentimmere foreslog, at også Archimedes “skulle være lykkelig” eller omskrevet: “skulle have en hun-skildpadde”.

Således blev det. I Lyngby Storcenter lå en dyreforretning (ligger der vist endnu) ;-) .  Her var ved ihærdig og systematisk ringen-rundt-til-dyreforretninger-i- Storkøbenhavn indkredset, at dyrehandleren havde en hun-skildpadde (græsk) af et passende antal leveår.  For ikke at rode for meget rundt i den græske mytologi – og Archimedes var sikkert også inderligt ligeglad – valgte blogejeren at kalde hende Helena.

Den feminine udlængsel

Sommeren 1979 var vejrmæssigt langt mere ustabil end den smukke 1978-sommer. Om det var meteorologiske påvirkninger eller at Helena var tæt på sin skildpadde-menopause, forbliver et evigt mysterium. Ihvertfald – under en iøvrigt balsamisk sommerweekend mellem blogejeren og hans daværende nære partnerske – gik Helena amok på Archimedes, der gennem mange år havde været vant til en anderledes respektfuld, regelmæssig og skildpadde-venlig hverdag på de frederiksbergske matrikler (og i sommerhuset).

Til dyreelskere, ph.d´er i skildpadder o.lign. skal præciseres, at der var bygget et omhegnet ude-areal til de to græske landskildpadder, så de også følte, at de “boede på landet”.

“Når nu blogejeren var lykkelig, skulle Archimedes også være det!”, sådan cirka var tankerne på det tidspunkt og skildpadder er nemme at passe; kosten er rimelig enkel og de larmer ikke. Man skal ikke lufte dem i det danske ustabile vejr og de svarer aldrig igen på den uforskammede måde, som f.eks. nogle mennesker kan gøre.   Flere større beslutninger i blogejerens yngre liv blev truffet i en sær artificiel nærmest overjordisk forståelse med Archimedes.

Afslutning

Det hele endte i et sandt kaos. Helena flygtede ved at grave sig ud under hegnet, men blogejeren fik fat i hende på den nærliggende grusvej og det var ikke pæne, zoologisk-venlige tillægsord, der flød mod Helenas skildpaddeører, indtil hun blev sat ned i skildpaddegården sammen med efterhånden noget nervøse Archimedes.

Da blogejeren med sin yderst let påklædte feminine ledsager kom ud næste morgen, var Helena igen forsvundet ved at grave sig ud et andet sted.  Archimedes havde skrammer.  Han kom efterfølgende i behandling hos en dyrlæge.  Archimedes døde fredfyldt året efter og blev begravet på et “hemmeligt sted”; måske skulle han være forblevet ungkarl – har blogejeren mange gange efterfølgende bebrejdet sig selv, hjulpet af en god fransk rødvin fra Skjold (Burne).

Siden den oplevelse har blogejeren aldrig spist forloren skildpadde m/u sherry…..det kunne jo være Helena….ik´ sandt! ;-)

Note: 

Foto: Olesen – Peter Hove

6 kommentarer

Filed under Personligt