Category Archives: Trafik

Til lykke gamle Hovedbanegård

Hovedbanegårdens 100-årsjubilæum fejres i disse dage af Post Danmark med 4 frimærker. Københavns Hovedbanegård, der hver eneste dag er udgangspunktet for omkring 90.000 rejsende. Det startede med indvielsen d. 30 november 1911.
Hovedbanegård nr. 3
I blogejerens barndom berettede hans bedstefar om de “rigtige” hovedbanegårde, nemlig de to forrige for den nuværende 100-års jubilar. Den første blev åbnet i forbindelse med indvielsen af togstrækningen mellem København og Roskilde. I 1864 blev den næste indviet. Den lå i mange år i centrum af København ved Vesterport, sådan cirka ved Paladsbiografens nuværende matrikel.
Heinrich Wenck (1851-1936)
Overskriften er navnet på statsbanernes navnkundige ledende arkitekt. Hans arkitektoniske klarsyn var, at den nye Hovedbanegaard skulle være overskuelig for den rejsende – altså blev det en åben hal. Samme ledende arkitekt Wenck blev også hovedmanden bag andre kendte stationer i Danmark, hvor Østerport kendes af mange og Helsingør banegård nydes af endnu flere. DSBs chefarkitekt besad en veludviklet sans for at parre italienske renæssanceelementer (loggiaer, rund- og fladbuer osv.). Men lykkeligvis blev disse stilarter iblandet praktisk realisme, så stationsbygninger kunne fremstå funktionelle og ikke mindst operationelle.
“(….)passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk” (Heinrich Wenck).
            
Refleksion
Der skal (næsten) to lommeregnere til at tælle, hvor mange gange blogejeren har passeret Københavns Hovedbanegårds areal i talrige ærinder gennem mere end halvdelen af de 100 år.  Afgange, ankomster, godda´er, farveller, afhentninger og afleveringer af danskere og udlændinge…..og ikke at forglemme:
Ventetid….gentager v-e-n-t-e-t-i-d!

Kunne der sættes lyd på dette indlæg, ville lyden af et damplokomotiv litra E-typen veksle med den særegne basagtige (og inderligt betagende) lyd af motorlokomotiverne litra MY, MX og ME, når disse maskinelle dieseldrevne trækdyr fra de gode gamle dage opstartede en vogntog fra perron xx mod Fyn og Jylland eller Europa.

Personalet var sølvsnore eller guldsnore, men mest af alt var de stolte af etaten og adressen Sølvgade 40, hvor “generalen” residerede, blev omtalt med ærefrygt.  Stoltheden er der gudskelov stadig – trods mange tekniske genvordigheder og gennemtræk på direktionsgangen. Aktuelt har omkring 3.500 ud af statsbanernes ca. 9.000 ansatte været i DSB i mere end 20 år.  Som passager gennem > en menneskealder har blogejeren oplevet utroligt meget god personlig service fra DSBs ansatte.

Uden at pifte for meget i trillefløjten fejres 100-årsdagen unægtelig under andre forhold.  Det er ikke DSBFirst, men i et depressivt moment DSBLast. Sidstnævnte faktor har meldt sig lejlighedsvis hos blogejeren, der de seneste år ofte har ønsket, at DSB fik fjernet “S” og lod D(eutsche) B(undesbahn) sørge for den danske skinnetrafik (blot en tanke, ha.ha.).

Men inden vi bliver halvkvalt i fødselsdags-jernbanegalop-kringlen kan enhver jernbaneentusiast glæde sig over en revival. Højhastighedstog ses på 100-års fødselaren i form af det svenske X2000 og det tyske ICE, men dog med “nedbremset” hastighed på danske strækninger.

Apropos “nymodens pjank” for den gamle 100-årige kommer der nogle store huller i siden indenfor de kommende år. Fra slutningen af 2018 forventes anderledes litra-numre i form af linie M3 og M4 af den københavnske metro at blive forbundet i M-ringlinien.

Kære gamle Københavns Hovedbanegård –  100 fold til lykke – sporene skræmmer (trods alt) ikke!

PS. Ikke et ord om IC4 ved denne festlige lejlighed….fortsat god fest!

Note:

Link til hele 4-dages programmet på Hovedbanegården. – Her bliver også lejlighed til at sige farvel til den Harry-bamsen, der går på (fortjent) pension. Harry (opkaldt efter Volvo-direktøren Harry Motor) er kendt af mange og elsket af flere; måske det bedste reklameindslag fra DSB nogensinde.

Kilde: DSB

Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte indlæg “F…G….”

 

Skriv en kommentar

Filed under Trafik

Den dyre ring?

Sædvanligvis er ringe ikke billige. Det skyldes materialerne, der gennem tiderne er blevet raffineret og alt efter lejligheden er påmonteret diverse ædelstene. Hønseringe og gardinringe er vel de billigste forme for ringe. En særlig dyr – og for tiden meget diskuteret – ring er 

Betalingsringen i Hovedstaden

Hvad har

 

 

London

 

 

Stockholm

 

Oslo

til fælles? – Just……en betalingsring rundt om byerne.

København og betalingsring?

Der to primære forholdsvis modsatrettede synspunkter på dette emne. Der er bilejeren,oftest som pendler til og fra Hovedstaden og der er den miljøbevidste tilhænger af kollektiv transport. Og så er det væsentlig at afgrænse etalingsringen i denne kontekst. Modsat urets retning starter den i Københavns nordhavn, følger Ydre Østerbro, Indre Nørrebro syd om Bispebjerg kvarteret, videre mellem nordvest og vest grænsen mellem København og Frederiksberg kommuner, gennemskærer Valby-bydelen, passerer Sydhavnskvarteret (syd for Vestre Kirkegård), Sluseholmen, Vestamager og langs Øresundsvej tværs
over Amager til Øresund.

Set fra bilruden:

Enhver bilist, der om morgenen og om eftermiddagen har prøvet at sidde i lange køer på vejene til og fra Storkøbenhavn, kender stemningen af frustration, rastløshed, trykken på bilradioens knapper, udveksling af tanker med (eventuelle) andre passager, diverse vredesudbrud over frække trafikanter, frustration ved vejarbejde osv.osv. – Blogejeren har bevidst fravalgt bilen, men har dog prøvet disse køer på de store indfaldsveje såvel fra syd- som vest og nordgående retning af forskellige årsager en del gange; mest svedende en varm og klam augustdag.

Interesseorganisationen FDM har naturligvis mindre trængsel på vejene på ønskesedlen. Argumentationen mod betalingsring er bl.a., at bompenge ikke fjerner trængslen, men vil få bilister til at køre nogle ekstra kilometer for om muligt at undgå betalingsringen. I samme bilos-åndedrag bør retfærdigvis også nævnes Copenhagen Business Task Force, nedsat af Hovedstadens seneste socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Denne Task Force anbefaler ikke bompenge, men derimod investeringer i kollektiv trafik, udbygning af infrastrukturen samt øget anvendelse af ITS. Sidstnævnte såkaldte intelligente trafik systemer skulle kunne lede trafikken i retninger, hvor belastninger er mindst.

Enhver, der har rejst til illustrationernes nævnte hovedstæder, vil vide, at topografien er forskellig fra København. London har et mangeårigt (og slidt) kollektiv, rimeligt dækkende trafiksystem. Stockholm er bygget på et nærmest utal af øer og det giver via broer og færger et andet trafikmønster. Endelig er Oslo nærmest omkranset af fjelde på landsiden; altså en helt anderledes geografi og dermed trafikplanering.

Og bilejerne angiver ofte med en vis ret den betydelig højere omkostning såvel i anskaffelse som forbrug; eksempelvis har hverken Storbritannien eller Sverige registreringsafgifter. Og medens vi er i pengesporet, dukker som altid i dansk økonomi SKAT op. Eller rettere sagt fradragsmuligheden for pendling. En løsning som ved krydsning af Storebælt osv.osv.

Set fra det “miljøvenlige togvindue”:

Betalingsringen er et nødvendigt svar på de store og voksende problemer med trængsel i og på indfaldsvejene til København. Der spildes 130.000 timer hver dag på grund af trængsel i hovedstadsområdet. Den samfundsøkonomiske omkostning er på mindst 7 mia. kr. om året og forventes fordoblet på sigt. Hertil kommer, at biltrafikken i København steg med 20 pct. fra 1990 til 2008. Med samme stigningstakt frem til 2020 vil trafikken stige med ca. 10 pct. Trafikpropper og køtider stiger langt hurtigere end trafikmængden efterhånden som flere veje nærmes sig deres kapacitetsgrænse.

Udenlandske erfaringer: I Stockholm har betalingsringen medført et fald i biltrafikken på 18 pct. I London har betalingszonen medført, at der er 36 pct. færre personbiler i zonen.

Praktisk kan passage af ringen ske ved elektronisk registrering som f.eks. det kendte brobizz-system – der er ingen ventetid, man kører bare igennem.

S-SFs to politiske udspil “Fair Løsning” (økonomi) og “Fair Forandring” (skat) omtaler også “Betalingsringen”.

Refleksion

Mange bloggere, der bor i provinsen og ikke har en recidiverende trafik til og fra Hovedstaden, kan måske trække på deres digitale skuldre. Og dog. Den Østjyske Millionby (DØM) er et begreb, som enhver stolt østjysk observant borger er bekendt med. Området tæller ca. 788.000 indbyggere (04.2011), altså i samme demografiske vægtklasse som Københavns-området. Enhver, der siddet fast i morgentrafikken til og fra Aarhus, Vejle-området og “entrébilletten” alias den vestfynske motorvej vil vide, at det er ikke sjovt…..bestemt ikke sjovt. – Så det kunne være næste “takstzone”.

Provenuet kunne så passende indgå i den gigantiske projektering af en forbindelse fra Vestsjælland (Sjællands Odde elller Røsnæs syd) via Samsø til Odder nord/Aarhus syd. Nævnte trafikperspektiver vil givet “nyde fremme”, når/hvis en ny S-SF-(R)-regering indstiller deres miljørigtige kontorstole i passende højde til skrivebordene efter FV 150911.

Betalingsring(e) eller ej – det bliver et af dette årtis hotteste emner – read my digital lips!

Note:

Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte blogindlæg “Løkkes BRIKker”

 

Skriv en kommentar

Filed under Trafik