Category Archives: Videnskab

Fængslende viden

Ugentligt passerer diverse lekture via abonnementer forbi blogejerens to brune øjne og øvrige sanseorganer foruden massevis af læsning på nettet. Dette er et helt normalt billede for mange – næsten uanset alder og BMI – der vælger at følge med i det mærkelige begreb, der kaldes “samfundsudviklingen”.

Det er i samme digitale åndedrag nærmest umuligt ikke at støde på forskningsresultater, der spredes ud i medierne nærmest som recidiverende sprøjte-orgasmer. Mange af disse resultater synes – ihvertfald for blogejeren og sikkert også andre ikke mindst cpr-numre begavet med en almindelig sund sans og kombinationsevne – helt givne. Men i sjældne øjeblikke kan læses om et forskningsresultat, der forbavser og giver næring til nærmest revolutionerende eftertænksomhed. Et sådant eksempel omtales i dagens blogindlæg.

 

Fængslende viden

I en ny undersøgelse af den kriminelle verden kommer forskningen frem til et påfaldende resultat. I den summariske version:

Forbrydere med korte fængselsstraffe klarer sig efter endt afsoning dårligere uden for murene end dømte med længere tid bag lås og slå. Undersøgelsens facit rimer mildt sagt dårligt med den eksisterende viden, og står konklusionen til troende, er der faktisk grund til at revidere de gængse antagelser om virkningen af at spærre dømte inde. Hidtil har det været en konventionel visdom, at jo længere tid i fængsel, jo dårligere går det også bagefter den dømte ude i samfundet.

At voldsdømte tilsyneladende profiterer af at sidde inde i længere tid fremgår imidlertid af et projekt, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har fulgt to helt sammenlignelige grupper af indsatte. Det drejer sig om mænd mellem 18 og 45 år, der er blevet dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf 244 om simpel, det vil sige mildere, vold. Bestemmelsen, der angår mere end 80 procent af alle anmeldte voldsforbrydelser herhjemme, omfatter typisk lussinger, knytnæveslag, benspænd, bid og kast med diverse genstande, og handlingerne rubriceres som regel som gadevold, værtshusvold eller familevold. Resocialiseringen af voldsdømte, der for eksempel indbefatter behandling mod misbrug og terapi til at beherske vrede, synes med andre ord at have en positiv sammenhæng med varigheden af fængselsopholdet.

Man bliver om ikke nødvendigvis et bedre menneske af at sidde inde i længere tid, så dog stærkere rustet til at klare sig selv. – Forsker Rasmus Landersø, der står bag undersøgelsen, kalder selv resultatet »overraskende« og han føjer til, at forskellen mellem de to gruppers fodfæste på arbejdsmarkedet ikke skyldes ændrede konjunkturer. Samtidig advarer han dog mod at bruge undersøgelsen til at fastslå, at alle indsatte – uanset karakteren af deres kriminalitet – vil have gavn af at komme lidt længere tid i brummen. Det vil kræve yderligere granskninger. (Delcitat)

Reaktionerne fra den “kriminelle verden” – altså på den rigtige side af tremmerne, nemlig f.eks. professor i kriminologi Flemming Balvig samt ledende folk fra Kriminalforsorgen har mere end svært ved at forholde sig til dette nye forskningsresultat.

 

Refleksion

Måske kommer der en ny undersøgelse om 1 år, der viser det modsatte. Måske er der virkelig hold i dette forskningsresultat.

Uanset hvad “sandheden” måtte være har blogejeren aldrig troet på fængselsstraf som den ultimative bedste løsning. Såvidt vides er recidivfaktoren for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner ca. 70 procent. Der findes afgjort eksempler, hvor en dom til anbringelse på en lukket anstalt (beskyttelse mod samfundet) er selvklart det bedste. Og der findes helt sikkert også talrige eksempler på en længerevarende indespærring som det rette; måske især til beskyttelse af det civile samfund.

Der findes adskillige “boblere” i de danske samfunds-/forretningsliv, som blogejeren med inderlig glæde ville eskortere til et længerevarende ophold på en øde ø. Masser af proviant og kildevand samt vitaminpiller, men ingen – gentager i-n-g-e-n – adgang til kommunikation med omverden.

Men – hvor det overhovedet er muligt – bør samfundstjeneste og/eller fodlænke være en fremadherskende straffeform.

Det berømte begreb “strafudmåling” kan så passende forlænges, hvis det viser sig at have en effekt.

NOTER:

Inspirationskilde: Henrik Dørge, Weekendavisen

Foto: Erik Hulegaard

Næste uges planlagte blogindlæg: “The Iron Lady”

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Videnskab

FarGen med perspektiver

Dette indlæg skulle måske vente nogle år, så perspektiveringen kunne matche læserinteressen. Måske er blogejeren nu og da for begejstret for det futuristiske, herunder f.eks. robotternes aktuelle og ikke mindst kommende muligheder, hvor den lokale SDU (Syddansk Universitet) er helt i front på landsplan. Men denne lille digitale intro skal med, selvom måske kun få læser den! ;-)

Færøerne

Enhver dansker, der har oplevet en færing, har registreret forskelle i såvel sprog som tankegang og ofte væremåde. Blogejeren har i ret forskellige miljøer og tidspunkter oplevet repræsentanter fra dette område af det danske rige. Lad det være sagt: Oplevelserne har genereret gode og ikke mindst respektfyldte minder!

De 18 øer, der udgør Færøerne i Nordatlanten, er delvis selvstændige. Denne semi-selvstændighed kan markere sig på forskellig vis, som det ofte ses i mindre lande, hvis befolkning i store dele af deres historie har været besat og/eller administreret af andre lande. –  Island kunne også anføres i den forbindelse og vender vi “blogøjet” med øst er de tre baltiske lande et godt eksempel.

CTD

Den arvelige sygdom CTD (Carnitin Transporter Deficiency) er pga. isolation, tidligere historie om indavl og befolkningen størrelse (ca. 50.000 indb.), udbredt på Færøerne. Den formodes at være ca. 100 gange mere udbredt end andre steder i verden.

CTD kan føre til pludselig død og skyldes en genetisk defekt, der bliver nedarvet fra begge forældre. Sygdommen består primært i mangel på et protein i cellemembranerne, der sørger for at at transportere stoffet karnitin ind i cellerne. Nævnte stof Karnitin har betydning for kroppens generelle energiforsyning.

Og det fører os til

FarGen

Færøerne vil som den første nation i verden forsøge at opbygge et nationale DNA-register med genetiske oplysninger om alle indbyggere. Dermed skabes mulighed for at bruge den eksisterende – og ikke mindst kommende – genteknologi til at forbedre folkesundheden og den individuelle sundhedsbehandling, hvortil kommer forskning.

Projektet kaldes FarGen og er fortsat på “tegnebrædtet”, altså ikke i funktion endnu. Perspektiver er der mange af. Derfor har det færøske sundhedsvæsen allerede markeret grænser for folks givne interesse i fremadrettet at blive undersøgt og testet for alt mellem himmel og jord.

Der er tale om et 250 mio. kroners projekt, der kan være klar indenfor fem år. Også Island (og det fremmeste af de baltiske lande) Estland arbejder på et lignende projekt.

Som nævnt er perspektiverne brede og mange. I  Danmark er Rigspolitiets DNA-base med ca. 65.500 profiler (af sigtede) så vidt det største. Også Rigshospitalet i Region Hovedstaden er igang med opbygning af et større genetik-register.

Refleksion

Kan man forestille sig et landsdækkende DNA-register til Danmark?  Hvis ja – til sygdomsbekæmpelse og/eller kriminalitetsbekæmpelse?  Det er en offentlig hemmelighed, at når først et register foreligger, bliver det også (mis-)brugt.

På mini-stadiet er FarGen klar til at indlede et pilotprojekt med 100 myndige færinger efter flere års religiøse, etiske og politiske diskussioner på øerne om fordele og ulemper ved et nationalt DNA-register.

DNA eller “Livets alfabet” bliver – sammen med andre spirende behandlingsformer og id-metoder – en potent faktor langt mere end vi kender i dag.  Nøgleordene “økonomi” og “sundhed” – to af menneskehedens vitale faktorer – vil i de kommende decennier fusioneres i en massiv grad også i denne kontekst.

Det meste starter i det små……men klimaet på Færøerne signalerer “overlevelse” og i løbet af dette årti vil meget biive ændret, også i denne sammenhæng!

Note:

Inspirationskilde: Jens Ejsing, Berlingske

2 kommentarer

Filed under Sundhed, Videnskab