Tag Archives: Bruxelles

Den surrealistiske Magritte

Han hang på mit kontor i mange år. Altså ikke ham selv; desværre heller ikke en original, men “kun” en indrammet poster. Min beskedne kontorchef-løn tillod ingenlunde at have en original hængende.  Mine gæster over tid har kastet diverse øjendrop mod posteren. Få har kommenteret, de fleste havde ingen kommentarer.  Posterens motiv (illustr.)var den enestående (blandt mange) med navnet “Elective Affinities” (1933).

Når man via museumsbesøg og bøger fornemmer denne fabelagtige surrealistiske penselvirtuos, synes jeg selv, at vi er den tunge ende af den surrealistiske malerkunst…i højstemte øjeblikke er han vel verdens bedste!? – (Blogejeren kan ikke fordrage Salvador Dali ;-)  )

René Magritte (1898 – 1967)

Magritte blev født i Lessines (region Wallone) sydvest for Bruxelles/Brussel i 1898. Hans mor begik selvmord ved at drukne sig i floden Sambre, da Magritte var 14 år. Han påstod dog altid siden, at hans eneste minde om moderen var skammen ved at være kendt som ”sønnen af en død kvinde”. Magrittes ungdom var i den hårde industriby Charleroi. Senere flyttede han til Frankrig, hvor han levede en tid. Gennem hans liv var Georgette Berger hans soulmate, hustru, model m.m.

Allerede som 27-årig kunstner tilbød Bruxelles-galleriet “Le Centaure” ham en 3-årig kontrakt. Og så fortsatte det ofte med manisk og genial skaberkraft med udstillinger i såvel hans hjemland Belgien som Frankrig, Nederlandene og USA (New York). – Han døde i Bruxelles/Brussel 1967.

I dag mindes han tre steder i Belgien. Det moderne Magritte museum (Musée Magritte Museum) i centrum af hovedstaden samt hans tidl. hus i Jette-bydelen af Bruxelles/Brussel (Rue Esseghemstraat 135). Sidstnævnte adresse var hans hus i perioden 1930-1954. Det tredie “mindesmærke” i Belgien er hans forældres hus i barndomsstaden Lessines (bl.a. indeholdende diverse dokumenter).

Kunstneren i de modne årgange (foto fra Magritte Museum, Bruxelles centrum)

Refleksion

I sit kunstneriske arbejde var René Magritte ikke noget spontant og intuitivt skabende øjemenneske, men snarere en rationelt gennemreflekteret, malende filosof. Han skildrede sine motiver i en nøgtern, strengt prosaisk realisme og baserede den surreale effekt på at gengive fragmenter af den ydre verdens gestalter og fænomener i fysisk umulige, ofte helt absurde og altid stærkt fantasibefordrende sammenstillinger.(citat fra Den Store Danske)

Og ja – Magritte er stadig på min kunstmaler-top-10-liste – selvom jeg ikke har posteren mere. Seneste museumsbesøg samt en beskrivende bog giver en anden minde-platform for blogejeren, der livet ud vil (kunstnerisk) beundre dette surrealistiske geni.

Er læseren i Bruxelles/Brussel –  besøg et af museerne, måske får René Magritte endnu en fan! ;-)

In addition:

Næste planlagte blogindlæg er bestemt ikke surrealistisk.

Note:

En bloggers besøg i Rene Magrittes hjem http://sites.google.com/site/turtiljette

http://www.magritte.be/

http://www.magrittemuseum.be/

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Kunst

Bruxelles/Brussel januar 2012

Medens byen igen er bemandet med EU-lederne til topmøde om endnu en ny aftale (Finanspagt), er belgierne ved at samle sig til en generalstrejke i dag d. 30. januar 2012.

Bruxelles/Brussel anno januar 2012 er væsentligst forskellig for  blogejerens første besøg (omtalt i forrige indlæg) anno 1975. Sådan må det  næsten være!  Og hvordan er “Europas Hovedstad” så at opleve nowadays?

Som alt sightseeing er parametrene tid, interesse, pengepung, kondition,  tidspunkt, vejr og personlig drive og planlægning afgørende.  Denne gang blev  ca. 48 timer forsøgt udnyttet og indtrykkene i en destilleret form visualiseres  i stikordsform nedenfor. ;-)

Belgiens hovedstad er bygningsmæssigt  kontrastfyldt som eksemplificeret af billedet ovenfor

Stadigvæk kan nydes den gamle  bygningsmasse (laugshusene) på Grand Place

Smukke butiksarkader kan også stadig  ses med klassiske butikker (med pæne priser)

Manneken Pis – en kendt (og  uforståeligt skattet) seværdighed

Den (velsmagende og varierede)  belgiske chokolade her udsat som skakspil

Belgien er verdensberømt for sine  tegneserie-figurer

Fra Verdensudstilling i 1958 står ca.  100 meter høje og 2.400 tons tunge Atomium fortsat og virker som museum

Den kollektive transport forekommer  velfungerende med sporvogne, der mixes med metro og/under gadeplan

I den sydøstlige del af centrum af Bruxelles/Brussel findes et  ganske særligt kvartér – Matongé. En slags “Harlem i Bruxelles”. Det er primært  befolket med negroide indvandrere fra Afrika (Belgisk Congo).  Et anderledes  liv, som enhver “hvid” bør bese om dagen; om aftenen bør man holde sig væk,  medmindre det er et specifikt besøg gerne ledsaget af en “indfødt” eller man har  kulsort bælte i en østerlandsk kampsport (go´ fornøjelse).

Blogejeren cruisede rundt i dagslys med stor interesse!

En herlig kontrast til Matongé er EU-området i den østlige del af  Bruxelles/Brussels centrum. Et væld af kontorbygninger, herunder selve  EU-parlamentet – vel og mærke det i Bruxelles/Brussel. Blogejeren tilbragte  nogle timer i disse områder med at begribe EUs sammensatte og bureaukratiske  kompleksitet, herunder “beriget” ved diverse interiøre besøg i Parlamentarium  (EUs besøgscenter) samt selve parlamentet (foto ovf.).

Et godt tip – Instrumentmuseet  (musikinstrumenters historie) vis-a-vis det moderne Renè Magritte museum i  centrum har en restaurant på toppen. Udsigten, maden og betjeningen er afgjort  et besøg værd. Gæsten behøver ikke løse billet til museet, men kan nå højderne  med en ældre, velfungerende elevator. Er man(d) heldig med et  vinduesbord, eller på terassen er udsigten formidabel og tjener som et  fortræffeligt supplement til såvel fødeindtagelse som  fordøjelsen.

Refleksion

Er Belgiens todelte hovedstad Bruxelles/Brussel en smuk by?   Afgjort nej!  Hvis nogen synes, at den danske hovedstad aktuelt drukner i  kraner, huller og bygge-entrepriser, er det ingenting mod den belgiske ditto. Og  trods det næsten ens størrelsesforhold mellem Bruxelles og København virker  næsten alt meget større i “Europas hovedstad”.

Er byen et besøg værd aktuelt? Afhænger naturligvis af smag og  behag og formål!

Er den dyr?  Aktuelt opleves prisniveauet stortset som i DK;  naturligvis er de hypede restauranter og hoteller i Bruxelles´ centrum dyrere,  men på mange områder mad, tøj, taxi, offentlig transport, boliger osv.  konstateres ikke den store forskel!

Blogejerens seneste besøg i Belgien (i dette århundrede) har  bevidst været en kombination af den belgiske hovedstad og så 1-2 andre  destinationer i enten den flamske eller vallonske del. Det kan anbefales, også  for at få et mere nuanceret billede af det sammensatte land.

In addition:

Den non-kollektive trafik i Bruxelles forekommer surrealistisk,  hvilket danner en naturlig overgang til næste (planlagte) blogindlæg “Den  surrealistiske Magritte”.

Note:

Foto: Erik Hulegaard

2 kommentarer

Filed under Rejser

My name is Pieters

En kold martsdag anno 1975 var mit første besøg i EUs hovedstad –  Bruxelles/Brussels.  To uger forinden anede jeg faktisk ikke, at min kuffert  ville føre mig til Bruxelles. Rejsen til New York i starten af maj samme år var  omhyggeligt planlagt (med diverse ture til bl.a Washington osv.). Men min chef  og mentor havde pludselig fået en dødsdom. Han vidste det ikke; jeg vidste det –  desværre!

Derfor valgtes at bruge min daværende pænt opsparede “rejsekonto” på  korte rejser til forskellige områder af Europa, så jeg med få timers varsel  kunne være i København, når det var påkrævet. For nogle lyder det måske  vanvittigt – men for mig var det en selvfølge at følge en af mine mentorer på  hans sidste rejse. Det skete lidt senere i samme tidsrum. – Jeg har aldrig  fortrudt den beslutning!

Så i stedet for New York (og Washington m.m.) blev det bl.a. den  nærliggende EU-hovedstad – Bruxelles/Brussels.  En rundtur – en introtur i det,  der dengang var på vej til at blive en slags “EU-Hovedstad”.  En guide – en 50+  herre med et af Europas kraftigste underbid, to-dages skægstubbe, en  “Columbo-cottoncoat” m.m. – forkyndte for bussens få gæster denne marts-kolde  formiddag, at…”my name is Pieeeeeeeeeeters”. Enhver læser, der nu forsøger at  udtale “Peteeers”, vil fornemme trækninger i underkæben. “Peeeters” førte sit  busselskab rundt i Bruxelles med en inderlig stolthed og vekslede uden problemer  med sit underbid mellem flamsk, fransk, engelsk og tysk.

Hotelværelset var på 9 etage. Det var Sheraton Brussels.  50+ vil erindre  den afdøde US-president (og gennemhæderlige) Gerard Ford.  Han besøgte samme  hotel ca. 1 uge efter.Sheraton Brussels på Place Rogier i centrum var  noget helt særligt den gang. I dag er det blot eet af mange x-stars hotel i EU-  og NATO-byen.

Chez Paul

Anno 1975 var der også andre spots i den opadstigende (i betydning)  belgiske sammensatte hovedstad. Blandt flere interessante fristelser i det  centrale byliv var en – daværende – meget fashionabel natklub “Chez Paul”.  På  anbefaling var den genstand for et aften- og nattebesøg, jeg aldrig glemmer! Det  er blevet til (for mange?) en del besøg i natlige lokaliteter af varierende  størrelse, farve og prisniveau en del steder i Europa gennem mit plettede liv.  Sammenligning er naturligvis altid nærliggende, når muligt.

Tilbage til Chez Paul anno marts 1975. Natklubejeren “Paul” besad den –  alt for sjældne – kompetence at byde gæsten personligt velkommen. “Paul” gik  rundt i sin natklub og hilste på gæsterne, ikke blot (mange) gengangere, men  også debutanter som blogejeren. Han gav sig tid til at en sludder, nøje afstemt  af lydintensiteten fra underholdningen på den lille scene.  Mange natklubejere  kunne lære – inderligt – meget af (den hedengangne) Paul.

Modsat nutidens mørkklædte muskeldrenge med ledninger i nakken, højtalere  i ørene, tribade-tatoveringer, skaldet hovedbeklædning, syntetiske muskler ved  hjælp af kemiske stoffer og jernløfteri, kulsorte bælter i asiatiske  kampsportsgrene og ikke mindst et tilskåret brutalt og betydningsfuldt udtryk i  ansigtet havde le patron Paul to pænt klædte herrer i de modne årgange til hjælp  ved indgangsdøren til den – daværende – fashionable Bruxelles-natklub.  Jeg er  sikker på, at “Paul” med sin elegante og samtidig selektive snu væremåde ville  eliminere 90 pct. af eventuelle optræk til ballade. De sidste 10 pct. vil det  hastigt tilkaldte politi fra den nærliggende politistation med glæde tage sig  af, medens le patron Paul så smilende til emballeret i sin skræddersyede  dobbeltradede smoking.  Jeg erindrer stadig de professionelle værtinders smil  til le patron. Tro mig, der er stor forskel på disse, men her var  de feminine professionelle smil ilagt en ægte respekt for Paul. Begreberne  “klasse” og “stil” lyste som en solfyldt aura fra le patron! 😉

In addition:

Disse memory-spots kørte i min indre biograf, medens der blev igangsat et  nøje planlagt forløb af tilskåret tid til at se Europas hovedstad  Bruxelles/Brussel anno 2012. 

Det handler næste (planlagte) og noget længere blogindlæg om. Begreber om  Bruxelles/Brussel anno 2012, EU, Matongé, tips til Bruxelles, Brussel m.m.  bliver berørt……

4 kommentarer

Filed under Rejser