Dette indlæg skulle måske vente nogle år, så perspektiveringen kunne matche læserinteressen. Måske er blogejeren nu og da for begejstret for det futuristiske, herunder f.eks. robotternes aktuelle og ikke mindst kommende muligheder, hvor den lokale SDU (Syddansk Universitet) er helt i front på landsplan. Men denne lille digitale intro skal med, selvom måske kun få læser den! 
Færøerne
Enhver dansker, der har oplevet en færing, har registreret forskelle i såvel sprog som tankegang og ofte væremåde. Blogejeren har i ret forskellige miljøer og tidspunkter oplevet repræsentanter fra dette område af det danske rige. Lad det være sagt: Oplevelserne har genereret gode og ikke mindst respektfyldte minder!
De 18 øer, der udgør Færøerne i Nordatlanten, er delvis selvstændige. Denne semi-selvstændighed kan markere sig på forskellig vis, som det ofte ses i mindre lande, hvis befolkning i store dele af deres historie har været besat og/eller administreret af andre lande. – Island kunne også anføres i den forbindelse og vender vi “blogøjet” med øst er de tre baltiske lande et godt eksempel.
CTD
Den arvelige sygdom CTD (Carnitin Transporter Deficiency) er pga. isolation, tidligere historie om indavl og befolkningen størrelse (ca. 50.000 indb.), udbredt på Færøerne. Den formodes at være ca. 100 gange mere udbredt end andre steder i verden.
CTD kan føre til pludselig død og skyldes en genetisk defekt, der bliver nedarvet fra begge forældre. Sygdommen består primært i mangel på et protein i cellemembranerne, der sørger for at at transportere stoffet karnitin ind i cellerne. Nævnte stof Karnitin har betydning for kroppens generelle energiforsyning.
Og det fører os til
FarGen
Færøerne vil som den første nation i verden forsøge at opbygge et nationale DNA-register med genetiske oplysninger om alle indbyggere. Dermed skabes mulighed for at bruge den eksisterende – og ikke mindst kommende – genteknologi til at forbedre folkesundheden og den individuelle sundhedsbehandling, hvortil kommer forskning.
Projektet kaldes FarGen og er fortsat på “tegnebrædtet”, altså ikke i funktion endnu. Perspektiver er der mange af. Derfor har det færøske sundhedsvæsen allerede markeret grænser for folks givne interesse i fremadrettet at blive undersøgt og testet for alt mellem himmel og jord.
Der er tale om et 250 mio. kroners projekt, der kan være klar indenfor fem år. Også Island (og det fremmeste af de baltiske lande) Estland arbejder på et lignende projekt.
Som nævnt er perspektiverne brede og mange. I Danmark er Rigspolitiets DNA-base med ca. 65.500 profiler (af sigtede) så vidt det største. Også Rigshospitalet i Region Hovedstaden er igang med opbygning af et større genetik-register.
Refleksion
Kan man forestille sig et landsdækkende DNA-register til Danmark? Hvis ja – til sygdomsbekæmpelse og/eller kriminalitetsbekæmpelse? Det er en offentlig hemmelighed, at når først et register foreligger, bliver det også (mis-)brugt.
På mini-stadiet er FarGen klar til at indlede et pilotprojekt med 100 myndige færinger efter flere års religiøse, etiske og politiske diskussioner på øerne om fordele og ulemper ved et nationalt DNA-register.
DNA eller “Livets alfabet” bliver – sammen med andre spirende behandlingsformer og id-metoder – en potent faktor langt mere end vi kender i dag. Nøgleordene “økonomi” og “sundhed” – to af menneskehedens vitale faktorer – vil i de kommende decennier fusioneres i en massiv grad også i denne kontekst.
Det meste starter i det små……men klimaet på Færøerne signalerer “overlevelse” og i løbet af dette årti vil meget biive ændret, også i denne sammenhæng!
Note:
Inspirationskilde: Jens Ejsing, Berlingske
ehuwords 