Tag Archives: Oslo

Den rigtige straf?

October 6th, 2011

Det var ikke kun en menneskelig og national tragedie, som terroristen og massemorderen Anders Breivik var skyld i, da han den 22. juli lod sin bombe sprænge midt i Oslos regeringskvarter og derefter gik amok med sine skydevåben på øen Utøya.

De vanvittige handlinger kommer også til at koste de norske skatteydere dyrt. Ifølge et nyt finanslovsforslag, som blev offentliggjort for nylig, sætter den norske regering godt en milliard norske kroner, svarende til ca. 950 millioner danske kroner, af til at dække udgifter alene i 2011.

– Forslaget, som vi fremlægger i dag, skal dække ekstraudgifter i indeværende år, sagde finansminister Sigbjørn Johnsen i en pressemeddelelse.

De mange penge skal bl.a. bruges til genopbygning og reparation af skadede og ødelagte bygninger, penge til psykologisk behandling, modernisering af Civilforsvaret, genhusning af ministerier og erstatning af ødelagte ting, bl.a. computere og kontorudstyr.

Den katolske domkirke og Oslos gamle hovedbibliotek Deichmann (højre) slap, men derimod er der fuld gang i restaureringen af x tusinde ruder og andre skader i regeringskvarteret i den østlige del af Oslos centrum med heraf følgende afspærringer (bill.).

Tankerne omkring Den rigtige straf kan tænkes i flere niveauer.  En mulighed er fra luften over den kendte Vigelandsparken

eller kanske i en bankboks med kunst?

Refleksion

Vi straffer forskelligt i verdens samfund.  Traditioner, religion og moral blander sig mere eller mindre med nutidens variable retsfølelse. “Variable”, fordi den også synes at skifte i de enkelte samfund i takt med udenlandske påvirkninger, hvadenten de er såkaldt vesterlandske eller østerlandske.

Guantamo-basen på Cuba, KZ-lejre i Nazi-Tyskland og daværende USSR m.fl., topsikrede fængsler, åbne fængsler samt den helt særlige afstraffelsesform: Dødsdom –  altsammen nævnte straffeforstaltninger, hvoraf en eller måske flere ville egne sig til “tilfældet”, den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik (f. 1979).

Når det norske retssystem på et tidspunkt i dette årti afsiger den endelige dom, vil mange givet tænke:

Den rigtige straf?

Note:

Foto:  Øv. bill. (internet) – øvrige fotos: Erik Hulegaard

Næste planlagte indlæg “En halv dansker”

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Moral

Den dyre ring?

Sædvanligvis er ringe ikke billige. Det skyldes materialerne, der gennem tiderne er blevet raffineret og alt efter lejligheden er påmonteret diverse ædelstene. Hønseringe og gardinringe er vel de billigste forme for ringe. En særlig dyr – og for tiden meget diskuteret – ring er 

Betalingsringen i Hovedstaden

Hvad har

 

 

London

 

 

Stockholm

 

Oslo

til fælles? – Just……en betalingsring rundt om byerne.

København og betalingsring?

Der to primære forholdsvis modsatrettede synspunkter på dette emne. Der er bilejeren,oftest som pendler til og fra Hovedstaden og der er den miljøbevidste tilhænger af kollektiv transport. Og så er det væsentlig at afgrænse etalingsringen i denne kontekst. Modsat urets retning starter den i Københavns nordhavn, følger Ydre Østerbro, Indre Nørrebro syd om Bispebjerg kvarteret, videre mellem nordvest og vest grænsen mellem København og Frederiksberg kommuner, gennemskærer Valby-bydelen, passerer Sydhavnskvarteret (syd for Vestre Kirkegård), Sluseholmen, Vestamager og langs Øresundsvej tværs
over Amager til Øresund.

Set fra bilruden:

Enhver bilist, der om morgenen og om eftermiddagen har prøvet at sidde i lange køer på vejene til og fra Storkøbenhavn, kender stemningen af frustration, rastløshed, trykken på bilradioens knapper, udveksling af tanker med (eventuelle) andre passager, diverse vredesudbrud over frække trafikanter, frustration ved vejarbejde osv.osv. – Blogejeren har bevidst fravalgt bilen, men har dog prøvet disse køer på de store indfaldsveje såvel fra syd- som vest og nordgående retning af forskellige årsager en del gange; mest svedende en varm og klam augustdag.

Interesseorganisationen FDM har naturligvis mindre trængsel på vejene på ønskesedlen. Argumentationen mod betalingsring er bl.a., at bompenge ikke fjerner trængslen, men vil få bilister til at køre nogle ekstra kilometer for om muligt at undgå betalingsringen. I samme bilos-åndedrag bør retfærdigvis også nævnes Copenhagen Business Task Force, nedsat af Hovedstadens seneste socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Denne Task Force anbefaler ikke bompenge, men derimod investeringer i kollektiv trafik, udbygning af infrastrukturen samt øget anvendelse af ITS. Sidstnævnte såkaldte intelligente trafik systemer skulle kunne lede trafikken i retninger, hvor belastninger er mindst.

Enhver, der har rejst til illustrationernes nævnte hovedstæder, vil vide, at topografien er forskellig fra København. London har et mangeårigt (og slidt) kollektiv, rimeligt dækkende trafiksystem. Stockholm er bygget på et nærmest utal af øer og det giver via broer og færger et andet trafikmønster. Endelig er Oslo nærmest omkranset af fjelde på landsiden; altså en helt anderledes geografi og dermed trafikplanering.

Og bilejerne angiver ofte med en vis ret den betydelig højere omkostning såvel i anskaffelse som forbrug; eksempelvis har hverken Storbritannien eller Sverige registreringsafgifter. Og medens vi er i pengesporet, dukker som altid i dansk økonomi SKAT op. Eller rettere sagt fradragsmuligheden for pendling. En løsning som ved krydsning af Storebælt osv.osv.

Set fra det “miljøvenlige togvindue”:

Betalingsringen er et nødvendigt svar på de store og voksende problemer med trængsel i og på indfaldsvejene til København. Der spildes 130.000 timer hver dag på grund af trængsel i hovedstadsområdet. Den samfundsøkonomiske omkostning er på mindst 7 mia. kr. om året og forventes fordoblet på sigt. Hertil kommer, at biltrafikken i København steg med 20 pct. fra 1990 til 2008. Med samme stigningstakt frem til 2020 vil trafikken stige med ca. 10 pct. Trafikpropper og køtider stiger langt hurtigere end trafikmængden efterhånden som flere veje nærmes sig deres kapacitetsgrænse.

Udenlandske erfaringer: I Stockholm har betalingsringen medført et fald i biltrafikken på 18 pct. I London har betalingszonen medført, at der er 36 pct. færre personbiler i zonen.

Praktisk kan passage af ringen ske ved elektronisk registrering som f.eks. det kendte brobizz-system – der er ingen ventetid, man kører bare igennem.

S-SFs to politiske udspil “Fair Løsning” (økonomi) og “Fair Forandring” (skat) omtaler også “Betalingsringen”.

Refleksion

Mange bloggere, der bor i provinsen og ikke har en recidiverende trafik til og fra Hovedstaden, kan måske trække på deres digitale skuldre. Og dog. Den Østjyske Millionby (DØM) er et begreb, som enhver stolt østjysk observant borger er bekendt med. Området tæller ca. 788.000 indbyggere (04.2011), altså i samme demografiske vægtklasse som Københavns-området. Enhver, der siddet fast i morgentrafikken til og fra Aarhus, Vejle-området og “entrébilletten” alias den vestfynske motorvej vil vide, at det er ikke sjovt…..bestemt ikke sjovt. – Så det kunne være næste “takstzone”.

Provenuet kunne så passende indgå i den gigantiske projektering af en forbindelse fra Vestsjælland (Sjællands Odde elller Røsnæs syd) via Samsø til Odder nord/Aarhus syd. Nævnte trafikperspektiver vil givet “nyde fremme”, når/hvis en ny S-SF-(R)-regering indstiller deres miljørigtige kontorstole i passende højde til skrivebordene efter FV 150911.

Betalingsring(e) eller ej – det bliver et af dette årtis hotteste emner – read my digital lips!

Note:

Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte blogindlæg “Løkkes BRIKker”

 

Skriv en kommentar

Filed under Trafik

Løvebilen bag tremmer

Illustrationen viser en rød Peugeot 207, der holder foran et gitter; forinden er der foregået et mindre drama i en baggård i en skandinavisk hovedstad. Det skete faktisk få stenkast fra et mange gange større drama, hvor en højre-nationalistisk etnisk nordmand sprængte dele af de norske regeringsbygninger i smadder d. 22.juli 2011, kl. 15.20.

Løvebilen bag tremmer

Blogejeren befandt sig for nyligt i en anden skandinavisk hovedstad af forskellige grunde. Som nødvendig optankning mellem to
kalenderkrydser delvis i centrum af hovedstaden fandt han sig selv kort tid efter med en frokostanretning på en terrasse i en baggård til caféen.

Baggården var tom. Det tunge jerngitter var rullet til siden og der var således helt åben fra gaden indtil baggården. Pludselig drejer en rød løvebil ind i baggården. Enhver bilist kender den nærmest orgastiske fryd ved pludselig at finde en – gratis – arkeringsplads i centrum af en større by.

Den røde bil blev skråparkeret ved den ene mur og et 40+ par i afslappet sommer-outfit steg ud. Så kom chocket. Det tunge jerngitteren rullede sikkert mod højre og lukkede med et kraftigt metalisk smæld i. Parret og deres kære løvebil var lukket inde!

Det kunne have været en scene fra “Skjult kamera”, men det var den rene skære sommer-skandinaviske virkelighed, der ikke var tilsat nogle kunstige TV-agtige tilsætningsstoffer. Først synes parret at tage det afslappet.  Men det varede ikke længe, før 40+ fruen begyndte at skælde på 40+ manden. Han nærmest flygtede rundt i manegen eller rettere sagt: Parkeringsgården.  Håbet var at finde nogle parkeringsinstrukser eller tilsvarende. Ingen skilte. I det fjerneste hjørne fandt han et opslag med to telefonnumre. Tangenterne på mobilos fik nogle kraftige tryk.  Første nummer var en nitter.  Andet nummer gav “pote”.

I mellemtiden havde 40+ kvinden forsøgt at rive og flå i det tunge jerngitter; måske i et forfængeligt håb om, at den skjulte fotocelle (eller hva´ det nu var…) ville forbarme sig over hendes feminine håbløshed. Men intet skete. Hun var synlig stresset og vendte sig mod sin 40+ mage og gav ham endnu et møjfald på det charmerende skandinaviske sprog.  40+ manden råbte retur, at de skulle køre til portens udgang og vente.

40+ parret satte sig ind i løvebilen, der blev kørt frem til gitterporten. Her holdt den i cirka 3 minutter, hvorefter den tunge gitterport pludselig begyndte at rulle til siden. Den røde løvebil skød frem og ud mod vejen med en hastighed, som et rovdyr, der ikke er blevet fodret i lang tid. Enhver regelmæssig Zoo-gæst kender denne animalske attitude.

Næsten samtidig begyndte de tunge malmklokker at ringe fra den nærliggende katolske domkirke. Blogejeren har en stor svaghed for lyden af kirkeklokker! Han var færdig med fordøjelsen af såvel sin frokost som ikke mindst dramaet om løvebilen og fortrak til det nærliggende område ved domkirken.

Foran domkirken med de mange trappetrin op til bygningen udspandt der sig et coloreret bryllupsoptog. “Coloreret” var netop det rigtige udtryk, eftersom brudeparret var negroide og de fleste af de mange gæster var det samme; stortset alle iklædt meget farverige gevandter.  Brudeparret strålede af lykke – mange gæster var ligeledes højstemt. En del af disse havde givet forfædre og
-mødre, der havde mødt anderledes løver på det afrikanske kontinent.

Refleksion

Blogejeren har over decennier kommet i mange forskellige miljøer. Utallige parforhold er blevet monitoreret. Løvebilens par var blot et af mange eksempler på, at der lige under det tilsyneladende perfektionerede fernislag af velfærdsoverflade henstår beklagelige hængepartier af opsparede irritationer. Ofte har blogejeren tænkt, hvorfor i himlens navn dette par stadig var sammen.

Omvendt er også oplevet nogle (beklageligvis) færre eksempler på par, der stadig efter 30-40 års parløb fortsat taler ordentlig med og til hinanden; også når de tror sig ubemærket. I de tilfælde bliver blogejeren
altid varm om hjertet og lidt rørt (indrømmet!).

Det er ikke forudsigeligt, om det sidstnævnte kommer til at gælde for det afrikansk-katolske par i den skandinaviske hovedstad, men håbet om et “vedvarende respektfuldt forhold” kan man(d) have lov at ha´. :-)

Noter:

1) Guldsmeden Julien Blazer blev af Emile Peugeot bedt om at udarbejde et logo, der ville gøre alle Peugeot produkterne
genkendelige under ét samlet varemærke. Valget faldt naturligt på løven, der symboliserer de egenskaber, som Peugeot ønskes at være kendt for a) stærke tænder som løvens, b) en bøjelig klinge som løvens rygrad, c) et hurtigt snit som løvens spring efter sit bytte.   Den 20. november 1858 registrerede Emile Peugeot løve-emblemet som det franske bilmærke Peugeot-virksomhedens logo.

2) Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte blogindlæg “Dirch”

Skriv en kommentar

Filed under Moral