Tag Archives: Musik

Gregorian og Amelia Brightman i Malmö

Start eventuelt med at klikke linket “Join me” ovenfor for at fange stemningen ved dette blogindlæg, der rummer nogle indtryk af en ganske særlig koncert. Nummeret er et slow-nummer – på reportoiret var der sandelig også det modsatte.

Der var otte munke på scenen. Forskellige i højde og drøjde, men fabelagtige ens i nogle sublime sangstemmer.  Ligeledes i en sjælden set indstuderet kombinatorisk sceneperformance, der forbandt rytmik med minutiøs og nøjagtig koreografi.  Hertil kom melodiske lyde fra en overordentlig professionel kvintet.

Foruden en yderst velskabt og velspillende tysk (fra Düsseldorf) quindelig violinist (ned. bill) var der en fabelagtig langhåret janishar, der også udmærkede sig som selektiv ildsluger a la cirkus.  Hertil kom to rytmedirigerende musikere af langhåret, men mere rolig temperament på hhv. guitar og keyboard.

Endelig var der den helt vilde el-guitarist, der var klædt i lange sorte gevandter, langt sort hår, sort udtværet øjenmascara og piercet. ”Heavy Metal-style” – da han i en musisk præsentation var helt fremme ved scenekanten bevæbnet med sin el-guitar, gav det et gisp i mangen en tilskuer – ja selv Frankenstein ville få mareridt bare ved at se på ham, når han smilede, medens guitarens strenge blev udsat for en sand manuel voldtægt.

Lejlighedsvis mellem numrene kom en sjælden skøn quinde fotomodel-agtig slentrende ind i forskellige mere eller mindre æggende kostumer, der spændte fra flerfarvede græsk gudinde-dragter til sort tætsiddende slidset læderkostume. Samme sangerinde afslørede ikke bare en overdådig sum af en uforskammet veldisponeret østrogenmasse, men samtidig en fabelagtig smuk stemme.

Amelia Brightman er navnet. Hun er lillesøster til Storbritanniens store sangerinde Sarah Brightman; sidstnævnte ledsager forøvrigt også lejlighedsvis Gregorian-munkene på turnéer. Begge søstre har sangstemmer, der får det til at risle koldt ned af ryggen på enhver, der i et udvalgt øjeblik har set skyggen af G-nøgle.

Lillesøster Amelia ser langt mere formidabel ud, hvilket munkene sikkert -helt sikkert – har forståelse for; ihvertfald når man(d) få meter fra scenen kunne betragte deres maskuline udtryk såvel i som udenfor munkekutterne. ;-)

Linket http://gregorian.dk/gregorian_002.htm fortæller informativt om gruppen m. navne og koncerter osv.

Refleksion

Det var en smuk og relativ mild oktoberaften i Sveriges 3die største by Malmö. “Konserthuset” havde igen åbnet sine sædvanligvis klassiske orkesterdøre og ladet noget ganske særligt komme ind på scenen. Det var ikke de særlige ”Nalle-konserter”, eller som vi siger i Danmark “bamse-koncerter”, der også er faste på årets repertoire.  De har bestemt en musisk mission for såvel bamse-elskere som mange andre, heraf nogle, der ikke helt vil indrømme det. Vi var her i en helt anden supervægtklasse af performance.

Blogejeren har haft det privilegium at opleve noget scenekunst/musik udført i sjælden klasse i såvel ind- som udland.  Et sådant øjeblik var igen til stede for en næsten fyldt Malmø koncertsal anno 2011.

Det var Gregorian og den fabelagtige Amelia Brightmans sidste koncert i Skandinavien og skal de opleves, så er Tyskland stedet i november og december, hvor der startes i Jahrhunderthalle i Frankfurt am Main og fortsættes i større tyske byer; adskillige koncerter er for længst udsolgte.

Den sjældne og klassiske genre opleves også i samme høje klasse hos en anden verdenskendt gruppe Enigma. Men blogejeren foretrækker Gregorian. Publikum synes måske det samme, ihvertfald kom til slut to gange flere minutters standing ovation, der medførte nogle ekstranumre fra Gregorian og Amelia Brightman som tydeligvis befandt sig godt. Det gjorde publikum i mange forskellige aldersgrupper og begge køn så sandelig også!

En scenisk virtuos kombination af disciplinerede munke med pragtfulde stemmer – fabelagtige Amelia Brightman – et professionelt orkester – en sjælden set scenisk koreografi – var stikordene for den oplevelse, der fuldt ud kvalificerer Gregorian og Amelia Brightman til det særlige prædikat, der meget vel kunne kaldes

“Verdens bedste i sin genre”

 

Note:

Foto: Erik Hulegaard

Næste planlagte indlæg “Værelse 304″.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Koncertanmeldelse