Betragt billedet – kære læser! Det viser en indisk familie på ferie. Forældrene er 40+ og de fire børn repræsenterer forskellige alderstrin. Et sådant syn havde for få årtier siden været næsten utænkeligt i Skandinavien, hvor Asien stortset kun var repræsenteret af japanere og nogle taiwanesere og sydkoreanere samt Hong Kong-kinesere.
BRIK-ambassadører
I maj præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens tre første eksportambassadører. Ritt Bjerregaard får ansvar for Kina, tidligere EU-kommissær Mariann Fischer Boel for Rusland og tidligere finansminister Henning Dyremose for Brasilien.
Siden hen blev det lidt mere pressesky fulgt op med, at Udenrigsminister Lene Espersen (K) ultimo juni 2011 udnævnte de to sidste af i alt fem eksportambassadører, der skal styrke dansk eksport- og investeringsfremme på de fremadstormende vækstmarkeder.
Den ene er tidligere udenrigsminister og V-formand Uffe Ellemann-Jensen, der skal være døråbner for det indiske marked, mens de konservatives tidligere industriminister Anne Birgitte Lundholt skal hjælpe de danske eksportører ind på de såkaldte anden bølge vækstlande, eksempelvis Tyrkiet, Sydkorea og Vietnam.
BRIK
B(rasilien)-R(usland)-I(ndien)-K(ina) er et geo-politisk og økonomisk begreb. Til sammen repræsenterer disse meget forskellige lande ca. 40 procent af verdens befolkning. I visse sammenhænge udvides begrebes B(razil)R(ussia)I(ndia)C(hina) til at inkludere Sydafrika, i andre verdens største muslimske stat Indonesien, således BRIICS. Andre mener (måske med rette), at bogstavskombinationerne vil blive udvidet med Tyrkiet og de mest dynamiske af de østasiatiske “tigerøkonomier” (jf. Anne Birgitte Lundholdt nedenfor).
Refleksion
Basalt er idéen med at fokusere stærkt på handelsudveksling med BRIK-landene glimrende. Derimod kan man unægtelig have sine tvivl om, hvorvidt de fem såkaldte “eksportambassadører” er de rigtige valg. Man skal bestemt ikke forkleine kompetencen erfaring (det gør de heller ikke i BRIK-landene modsat mange vestlige kulturer!). Men enhver nogenlunde begavet og ikke mindst observant iagttager af livet såvel indenfor som udenfor Danmarks (efterhånden tæt bevogtede) grænser kunne hurtigt tænke på den berømte sportsmetafor: “over the hill”.
I samme digitale åndedrag bør nævnes, at ingen af de nævnte “ambassadører” vil sætte penge til i forbindelse med denne (sinecure?)post. Ved at udbetale vederlaget som honorar (og ikke løn) – undgår de alle behændigt (og mod sædvane) at få modregnet i deres politiker-pensioner. Udenrigministeriet har på et tidspunkt oplyst, at honoraret udgjorde omkring 600-650.000 kr. Nogle tabloidaviser har påstået, at det faktiske beløb (inkl. tillæg) udgjorde 992.000 kr. – Især to af de udpegede fem ambassadører er kendt for, at indtjening spiller en væsentlig rolle for deres interesse og engagement.
Mariann Fischer Boel (f. 1943) huskes mest for en noget anonym, men efter sigende godkendt EU-kommissær med ansvar for landbrug. Enhver, der kender/har kendt den russiske “nationalkarakter” vil vide, at der tænkes meget forskelligt fra f.eks. en skandinav.
Henning Dyremose (f. 1945) var tæt på at blive statsminister i start 1990erne, da Schlüter-regeringen kollapsede grundet tamil-sagen. Senere fulgte en karriere i det private erhvervsliv som bl.a. administrerende direktør og bestyrelsesformand for den danske tele-gigant TDC. Ved hans frivillige (?) fratræden udløstes eller udfoldede sig en sjælden gylden faldskærm, der kunne ses uden brug af radar i miles omkreds. Hvordan den brasilianske nyudviklede latinske selvopfattelse vil matche den – f.eks. iflg. Hans Engell – egocentrerede person, som blogejeren mødte live i de unge (tidl.) KU-dage, kan centrifugeres mange steder.
Anne Birgitte Lundholt (f. 1953) tidl. minister og mangeårig erhvervsleder har vel – modsat flere af hendes “kolleger” – noget at byde ind med i relation til såvel det efterhånden selvbevidste Tyrkiet som de mindre tiger-økonomier i Fjernøsten.
Det samme har fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) i relation. Hans hidtidige i medierne bragte betragtninger om Indien forekommer særdeles realistiske og matcher til fulde nyere europæiske bøger om det fremadstormende hindu-land, der også af blogejeren forventes at blive en endnu større magt end Kina senere i dette århundrede, hvilket bl.a skyldes engelsk-kundskaberne. Enhver i Danmark har en mening om denne “eksport-ambassadør”. Det har blogejeren også, men realistisk geopolitik serveret med finurlig charme er en cocktail, der er velsmagende på denne blog, selvom bartenderens rystende selvglæde næsten får indholdet af glasset til at skvulpe over.
Apropos Indien – Blandt verdens 10 største megabyer er 4 indiske, nemlig Delhi (22,1 mio.) nr. 2, Mumbai (tidl. Bombay – 20 mio.) nr. 4 samt Kolkata (tidl. Calcutta – 15,6 mio). Kun kinesiske Shanghai (16,6 mio.) nr. 7 blander sig i selskabet. Sidstnævnte kinesiske by er noget helt særligt. Blogejeren har altid haft en svaghed for den og forventer at besøge den på et scheduleret tidspunkt. Men langt tid forinden har “eksportambassadøren” sikkert været der mange gange.
Valget af Ritt Bjerregaard (f. 1941) som “eksportambassadør for Kina” er måske det mest overraskende valg. Denne socialdemokratiske politiker har over fire årtier formået i enestående grad at skabe fokus på sin person og økonomiske sans. Hendes resultattavle såvel i Folketinget, som i jobbet som EU-miljøkommissær (1995-1999) og sidst, men sandelig ikke mindst som Københavns overborgmester (2006-2010), er ikke just er imponerende, hvis man skal være eksorbitant udsøgt venlig og diplomatisk.
Måske havde det været et bedre valg, såfremt yngre og dynamiske politikere var blevet valgt, hvis “politikere” i det hele taget er den rigtige variant (?).
Og endelig – den indiske familie var glade – som billedet viser – denne sommerdag i de trygge skandinaviske farvande. Det har de – perspektiverende – sandelig også grund til. Mon vi danskere har det samme – 2020-plan or whatever after FV150911!
Note:
1) Megabyer statistik: FNs befolkningsdivision.
2) Næste planlagte blogindlæg (efter FV 150911) ”Rasmussen-dynastiets fremtid”
3) Baggrundsviden kan bla. indhentes fra “Indien – verdens næste stormagt” (af. Thomas Sehested); “Supermagten Kina (af. Flemming Ytzen) samt “Fremtidens stormagter” (Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skat, Stig Thøgersen)
ehuwords 