Blogejeren kender flere udlandsdanskere. Det gør læseren måske også. Årsagerne kan være forskellige. Aktualiseret af det nyligt afholdte danske valg til Folketinget (15/09/11) rejste den tidligere danske ambassadør (bl.a. i Kina) Christoffer Bo Bramsen i en kronik i Politiken forskellige spørgsmål omkring udlandsdanskeres (manglende) rettigheder.
Baggrund
En gruppe af danskere, nemlig de danskere, der ikke har fast bopæl i Danmark, har som udgangspunkt ikke mulighed for at afgive stemme – hverken til folketingsvalg eller folkeafstemninger.
Da man ved vedtagelsen af grundloven tilbage i 1849 skulle definere, hvem der var berettiget til at stemme, besluttedes det at holde borgerne i Slesvig og Holsten udenfor. De fik således ikke valgret til det nye politiske system i Danmark. Det blev indført i grundlovens paragraf 29, at man skal have »fast bopæl i riget« for at have valgret. Selv om der i dag ikke længere består nogen begrundelse for dette krav, er bestemmelsen blevet stående i grundloven (husk det – ny grundlovskommission!).
Siden 1970 har Folketinget i valgloven dog lukket op for, at visse grupperinger af vælgere i udlandet, blandt andet danske diplomater, vil kunne gives mulighed for at stemme.
Norden
I lande som eksempelvis Sverige og Finland har statsborgere i udlandet fuld stemmeret, uden at der stilles nogen tidsmæssige begrænsninger eller krav om bopæl i udøvelsen af valgretten. En svensker vil således kunne stemme til riksdagsvalg i Sverige, uanset hvor mange år han eller hun har boet i udlandet. En nordmand i udlandet kan stemme til valg i Norge i op til otte år, efter at han har forladt Norge.
I Danmark har vi vedtaget en toårsregel. En dansker kan således stemme i op til to år, efter at ha/un har forladt Danmark. Reelt mangler danskere i udlandet rettigheder på to områder: Den manglende mulighed for at kunne stemme ved Folketingsvalg, og den manglende mulighed for at kunne bevare sit danske statsborgerskab, når man søger om et fremmed statsborgerskab.
Dobbelt statsborgerskab
Der findes i skrivende stund omkring 200 nationalstater. I praksis har samkvemmet mellem nationerne vist, at der ikke længere består væsentlige problemer ved at acceptere, at millioner af mennesker har statsborgerskab i mere end ét land.
Området er kompliceret. Vinklen her er u-d-e-l-u-k-k-e-n-d-e danskere (og ikke fremmede, der søger statsborgerskab, asyl m.v. i Danmark).
Delcitat fra kronikken: “Tusinder af danskere rejser hvert år ud i verden – for at arbejde (ofte for danske virksomheder) og for at studere og deltage i dansk og internationalt humanitært og fredsbevarende arbejde. Som medlem af FN, EU og Nato søger vi selvsagt at sikre Danmarks interesser ved blandt andet at få danske statsborgere anbragt i stillinger i disse organisationer rundt omkring i verden.
Det er karakteristisk, at disse udedanskere er med til at repræsentere og styrke de værdier, som vi lægger vægt på i opbygningen af et samfund (demokrati, velfærd, ligestilling, respekt for miljø og klima, uddannelse, sundhed, samarbejde og meget mere). Disse mange danskere er i høj grad også med til at fremme dansk eksport samt turisme, investeringer og studieophold i Danmark. Alt sammen aktiviteter, der er med til at sikre den vækst og høje levefod, vi har bygget op i Danmark gennem de sidste årtier.
Danskere i udlandet møder i en række tilfælde et væsentligt behov for at kunne blive statsborger i opholdslandet, idet mange lande stiller som betingelse for at udøve aktiviteter på en række områder, at man skal være statsborger i landet.”
Refleksion
Skal Danmark fortsætte sin restriktive praksis overfor udlandsdanskere eller følge f.eks. vores nordiske broderlandes eksempler? Er der mon grundlag for nytænkning i form af f.eks. 1 nationalt og 1 EU-pas ? Det sidste er nok for vovet og bør gemmes til senere i dette århundrede, når de europæiske lande ser de asiastiske ”højhastighedstog” kører forbi de mange slidte europæiske stationer uden at holde.
Men lidt mere end et nationalt pas sendes hermed til digital modning.
Note:
Kilde: Politiken – kronikken – 05/10/11
Link: http://www.danes.dk/
Foto: Internet
Næste planlagte indlæg “Gensynet med Helen”