Illustrationen viser en rød Peugeot 207, der holder foran et gitter; forinden er der foregået et mindre drama i en baggård i en skandinavisk hovedstad. Det skete faktisk få stenkast fra et mange gange større drama, hvor en højre-nationalistisk etnisk nordmand sprængte dele af de norske regeringsbygninger i smadder d. 22.juli 2011, kl. 15.20.
Løvebilen bag tremmer
Blogejeren befandt sig for nyligt i en anden skandinavisk hovedstad af forskellige grunde. Som nødvendig optankning mellem to
kalenderkrydser delvis i centrum af hovedstaden fandt han sig selv kort tid efter med en frokostanretning på en terrasse i en baggård til caféen.
Baggården var tom. Det tunge jerngitter var rullet til siden og der var således helt åben fra gaden indtil baggården. Pludselig drejer en rød løvebil ind i baggården. Enhver bilist kender den nærmest orgastiske fryd ved pludselig at finde en – gratis – arkeringsplads i centrum af en større by.
Den røde bil blev skråparkeret ved den ene mur og et 40+ par i afslappet sommer-outfit steg ud. Så kom chocket. Det tunge jerngitteren rullede sikkert mod højre og lukkede med et kraftigt metalisk smæld i. Parret og deres kære løvebil var lukket inde!
Det kunne have været en scene fra “Skjult kamera”, men det var den rene skære sommer-skandinaviske virkelighed, der ikke var tilsat nogle kunstige TV-agtige tilsætningsstoffer. Først synes parret at tage det afslappet. Men det varede ikke længe, før 40+ fruen begyndte at skælde på 40+ manden. Han nærmest flygtede rundt i manegen eller rettere sagt: Parkeringsgården. Håbet var at finde nogle parkeringsinstrukser eller tilsvarende. Ingen skilte. I det fjerneste hjørne fandt han et opslag med to telefonnumre. Tangenterne på mobilos fik nogle kraftige tryk. Første nummer var en nitter. Andet nummer gav “pote”.
I mellemtiden havde 40+ kvinden forsøgt at rive og flå i det tunge jerngitter; måske i et forfængeligt håb om, at den skjulte fotocelle (eller hva´ det nu var…) ville forbarme sig over hendes feminine håbløshed. Men intet skete. Hun var synlig stresset og vendte sig mod sin 40+ mage og gav ham endnu et møjfald på det charmerende skandinaviske sprog. 40+ manden råbte retur, at de skulle køre til portens udgang og vente.
40+ parret satte sig ind i løvebilen, der blev kørt frem til gitterporten. Her holdt den i cirka 3 minutter, hvorefter den tunge gitterport pludselig begyndte at rulle til siden. Den røde løvebil skød frem og ud mod vejen med en hastighed, som et rovdyr, der ikke er blevet fodret i lang tid. Enhver regelmæssig Zoo-gæst kender denne animalske attitude.
Næsten samtidig begyndte de tunge malmklokker at ringe fra den nærliggende katolske domkirke. Blogejeren har en stor svaghed for lyden af kirkeklokker! Han var færdig med fordøjelsen af såvel sin frokost som ikke mindst dramaet om løvebilen og fortrak til det nærliggende område ved domkirken.
Foran domkirken med de mange trappetrin op til bygningen udspandt der sig et coloreret bryllupsoptog. “Coloreret” var netop det rigtige udtryk, eftersom brudeparret var negroide og de fleste af de mange gæster var det samme; stortset alle iklædt meget farverige gevandter. Brudeparret strålede af lykke – mange gæster var ligeledes højstemt. En del af disse havde givet forfædre og
-mødre, der havde mødt anderledes løver på det afrikanske kontinent.
Refleksion
Blogejeren har over decennier kommet i mange forskellige miljøer. Utallige parforhold er blevet monitoreret. Løvebilens par var blot et af mange eksempler på, at der lige under det tilsyneladende perfektionerede fernislag af velfærdsoverflade henstår beklagelige hængepartier af opsparede irritationer. Ofte har blogejeren tænkt, hvorfor i himlens navn dette par stadig var sammen.
Omvendt er også oplevet nogle (beklageligvis) færre eksempler på par, der stadig efter 30-40 års parløb fortsat taler ordentlig med og til hinanden; også når de tror sig ubemærket. I de tilfælde bliver blogejeren
altid varm om hjertet og lidt rørt (indrømmet!).
Det er ikke forudsigeligt, om det sidstnævnte kommer til at gælde for det afrikansk-katolske par i den skandinaviske hovedstad, men håbet om et “vedvarende respektfuldt forhold” kan man(d) have lov at ha´. 
Noter:
1) Guldsmeden Julien Blazer blev af Emile Peugeot bedt om at udarbejde et logo, der ville gøre alle Peugeot produkterne
genkendelige under ét samlet varemærke. Valget faldt naturligt på løven, der symboliserer de egenskaber, som Peugeot ønskes at være kendt for a) stærke tænder som løvens, b) en bøjelig klinge som løvens rygrad, c) et hurtigt snit som løvens spring efter sit bytte. Den 20. november 1858 registrerede Emile Peugeot løve-emblemet som det franske bilmærke Peugeot-virksomhedens logo.
2) Foto: Erik Hulegaard
Næste planlagte blogindlæg “Dirch”
ehuwords 