Luksusvanerne driver levemanden Roger, som er Norges mest succesrige headhunter, ud i en indbringende sideforretning som kunsttyv. Og da han introduceres for den dansk-hollandske elitebusinessmand Clas Greve og hans uvurderlige Rubens-maleri, øjner Roger chancen for at gøre sit største og sidste kup. Men planen går dog ikke som planlagt .. (Scope).
Headhunterne eller som den hedder på norsk Hodejegerne er en filmatisering af den kendte norske forfatter Jo Nesbøs bog (2008) af samme navn, forøvrigt en af de få gange, hvor Nesbø ikke anvender sin kendte detektiv Harry Hole. Blogejeren har ikke (denne gang) læst bogen, men udelukkende koncentreret sig om film-thrilleren. Filmen er i sit hjemland indtil nu set af mere end 400.000 tilskuere og overgås kun i vort broderland Norge af filmen Max Manus.
Hovedrolleindehaveren i Headhunterne 36-årige Aksel Hennie spillede forøvrigt også i kassesuccessen Max Manus. Samme norske skuespiller er afgjort velcastet til hovedrollen som den 168 centimeter høje (eller lave) headhunter Roger Brown. Hans billedskønne, modellignende og noget højere hustru Diana spilles af 35-årige Synnøve Macody Lund. Headhunteren Roger har svært ved at tro på, at denne billedskønne, blonde østrogenkryddersild virkelig ønsker at være sammen med ham. Han overdænger hende med velstand i form af (for dyrt) hus, hypet levefod samt et nyt galleri; altimedens han ikke giver hende det eneste, hun virkelig brænder for: et barn.
En af headhunter Rogers nærmest tvangstanker er, at værdi er baseret på en illusion om renommé. Eksempelvis gør en chef sig uundværlig og et kunstværk bliver uerstatteligt i kraft af kunstnerens renommé. En interessant tanke. Den gælder i mange af livets andre forhold og kan yderligere perspektiveres, såfremt læseren (ligesom blogejeren) har oplevet fænomenet headhunting i professionel sammenhæng.
I andre roller ses den – for de fleste quinder – absolut attraktive danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau som forhenværende jægersoldat og aktuelt netop fratrådt fra en nederlandsk chefstilling. En anden meget moden og erfaren dansk skuespiller med norsk tilhørsforhold – Baard Owe – er passende støvet af til en rolle som fjerntboende norsk bonde.
Refleksion
Den uopslidelige egenskab “grådighed” tilpas mixed med “egoisme” bliver i et periodevis afsindigt tempo centrifugeret. Det sker i regier af slagsmål, hurtige og dyre biler, sensuelle, velskabte og hårdtslående damer, en grådig kamphund, ulovlige maleriombytninger, smarte management udsagn, frakturer, slagsmål, forskellige skydevåben, forretnings-grimasser, blod og menneskelort i en latrinkasse altsammen lejlighedsvis omsluttet af den ofte betagende norske natur.
Er læseren udelukkende til smuk poesi, kammermusik af J. Bach siddende på umagelige rokokostole i slotsrum eller stille fordybning i filosofiske emner i et universitetsbibliotek og/eller Morten Korch-lignende hjerteskærende handlingsmønstre, lad for Guds skyld være med at købe en billet.
Imodsatfald……er de 98 minutters spænding i norsk medlevende regie absolut godkendt og afgjort en billetafrivning værd.
ehuwords 