Fængslende viden

Ugentligt passerer diverse lekture via abonnementer forbi blogejerens to brune øjne og øvrige sanseorganer foruden massevis af læsning på nettet. Dette er et helt normalt billede for mange – næsten uanset alder og BMI – der vælger at følge med i det mærkelige begreb, der kaldes “samfundsudviklingen”.

Det er i samme digitale åndedrag nærmest umuligt ikke at støde på forskningsresultater, der spredes ud i medierne nærmest som recidiverende sprøjte-orgasmer. Mange af disse resultater synes – ihvertfald for blogejeren og sikkert også andre ikke mindst cpr-numre begavet med en almindelig sund sans og kombinationsevne – helt givne. Men i sjældne øjeblikke kan læses om et forskningsresultat, der forbavser og giver næring til nærmest revolutionerende eftertænksomhed. Et sådant eksempel omtales i dagens blogindlæg.

 

Fængslende viden

I en ny undersøgelse af den kriminelle verden kommer forskningen frem til et påfaldende resultat. I den summariske version:

Forbrydere med korte fængselsstraffe klarer sig efter endt afsoning dårligere uden for murene end dømte med længere tid bag lås og slå. Undersøgelsens facit rimer mildt sagt dårligt med den eksisterende viden, og står konklusionen til troende, er der faktisk grund til at revidere de gængse antagelser om virkningen af at spærre dømte inde. Hidtil har det været en konventionel visdom, at jo længere tid i fængsel, jo dårligere går det også bagefter den dømte ude i samfundet.

At voldsdømte tilsyneladende profiterer af at sidde inde i længere tid fremgår imidlertid af et projekt, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har fulgt to helt sammenlignelige grupper af indsatte. Det drejer sig om mænd mellem 18 og 45 år, der er blevet dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf 244 om simpel, det vil sige mildere, vold. Bestemmelsen, der angår mere end 80 procent af alle anmeldte voldsforbrydelser herhjemme, omfatter typisk lussinger, knytnæveslag, benspænd, bid og kast med diverse genstande, og handlingerne rubriceres som regel som gadevold, værtshusvold eller familevold. Resocialiseringen af voldsdømte, der for eksempel indbefatter behandling mod misbrug og terapi til at beherske vrede, synes med andre ord at have en positiv sammenhæng med varigheden af fængselsopholdet.

Man bliver om ikke nødvendigvis et bedre menneske af at sidde inde i længere tid, så dog stærkere rustet til at klare sig selv. – Forsker Rasmus Landersø, der står bag undersøgelsen, kalder selv resultatet »overraskende« og han føjer til, at forskellen mellem de to gruppers fodfæste på arbejdsmarkedet ikke skyldes ændrede konjunkturer. Samtidig advarer han dog mod at bruge undersøgelsen til at fastslå, at alle indsatte – uanset karakteren af deres kriminalitet – vil have gavn af at komme lidt længere tid i brummen. Det vil kræve yderligere granskninger. (Delcitat)

Reaktionerne fra den “kriminelle verden” – altså på den rigtige side af tremmerne, nemlig f.eks. professor i kriminologi Flemming Balvig samt ledende folk fra Kriminalforsorgen har mere end svært ved at forholde sig til dette nye forskningsresultat.

 

Refleksion

Måske kommer der en ny undersøgelse om 1 år, der viser det modsatte. Måske er der virkelig hold i dette forskningsresultat.

Uanset hvad “sandheden” måtte være har blogejeren aldrig troet på fængselsstraf som den ultimative bedste løsning. Såvidt vides er recidivfaktoren for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner ca. 70 procent. Der findes afgjort eksempler, hvor en dom til anbringelse på en lukket anstalt (beskyttelse mod samfundet) er selvklart det bedste. Og der findes helt sikkert også talrige eksempler på en længerevarende indespærring som det rette; måske især til beskyttelse af det civile samfund.

Der findes adskillige “boblere” i de danske samfunds-/forretningsliv, som blogejeren med inderlig glæde ville eskortere til et længerevarende ophold på en øde ø. Masser af proviant og kildevand samt vitaminpiller, men ingen – gentager i-n-g-e-n – adgang til kommunikation med omverden.

Men – hvor det overhovedet er muligt – bør samfundstjeneste og/eller fodlænke være en fremadherskende straffeform.

Det berømte begreb “strafudmåling” kan så passende forlænges, hvis det viser sig at have en effekt.

NOTER:

Inspirationskilde: Henrik Dørge, Weekendavisen

Foto: Erik Hulegaard

Næste uges planlagte blogindlæg: “The Iron Lady”

Den rigtige straf?

October 6th, 2011

Det var ikke kun en menneskelig og national tragedie, som terroristen og massemorderen Anders Breivik var skyld i, da han den 22. juli lod sin bombe sprænge midt i Oslos regeringskvarter og derefter gik amok med sine skydevåben på øen Utøya.

De vanvittige handlinger kommer også til at koste de norske skatteydere dyrt. Ifølge et nyt finanslovsforslag, som blev offentliggjort for nylig, sætter den norske regering godt en milliard norske kroner, svarende til ca. 950 millioner danske kroner, af til at dække udgifter alene i 2011.

– Forslaget, som vi fremlægger i dag, skal dække ekstraudgifter i indeværende år, sagde finansminister Sigbjørn Johnsen i en pressemeddelelse.

De mange penge skal bl.a. bruges til genopbygning og reparation af skadede og ødelagte bygninger, penge til psykologisk behandling, modernisering af Civilforsvaret, genhusning af ministerier og erstatning af ødelagte ting, bl.a. computere og kontorudstyr.

Den katolske domkirke og Oslos gamle hovedbibliotek Deichmann (højre) slap, men derimod er der fuld gang i restaureringen af x tusinde ruder og andre skader i regeringskvarteret i den østlige del af Oslos centrum med heraf følgende afspærringer (bill.).

Tankerne omkring Den rigtige straf kan tænkes i flere niveauer.  En mulighed er fra luften over den kendte Vigelandsparken

eller kanske i en bankboks med kunst?

Refleksion

Vi straffer forskelligt i verdens samfund.  Traditioner, religion og moral blander sig mere eller mindre med nutidens variable retsfølelse. “Variable”, fordi den også synes at skifte i de enkelte samfund i takt med udenlandske påvirkninger, hvadenten de er såkaldt vesterlandske eller østerlandske.

Guantamo-basen på Cuba, KZ-lejre i Nazi-Tyskland og daværende USSR m.fl., topsikrede fængsler, åbne fængsler samt den helt særlige afstraffelsesform: Dødsdom –  altsammen nævnte straffeforstaltninger, hvoraf en eller måske flere ville egne sig til “tilfældet”, den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik (f. 1979).

Når det norske retssystem på et tidspunkt i dette årti afsiger den endelige dom, vil mange givet tænke:

Den rigtige straf?

Note:

Foto:  Øv. bill. (internet) – øvrige fotos: Erik Hulegaard

Næste planlagte indlæg “En halv dansker”